Historie
1   7

Konference om historie som problemfag: "Eleverne skal blive rørt af fortiden"

Historie er et grundbogstungt fag, og det går ud over elevernes evne til at sætte sig ind i fortidens etiske dilemmaer. Det mener Marianne Dietz, der har forsket i brugen af historiske rollespil. Hun er en af oplægholderne på kommende konference i Historiedidaktisk Netværk.

Den 16. april blænder Historiedidaktisk Netværk op for en virtuel konference om historie som et undersøgende og problemorienteret fag.

En af oplægsholderne er faglig leder på Brønshøj Skole Marianne Dietz, som har udviklet og skrevet ph.d. om dilemma- og rollespil i historieundervisningen.

Hun har blandt andet lavet et rollespil om Kanslergadeforliget i 1933, som viser eleverne, hvilke dilemmaer og interesser der var i spil i samtiden.

I sin ph.d. afdækker Marianne Dietz blandt andet, hvordan det vækker elevernes interesse for at undersøge historiske forhold, at rammen er et spil.

Artiklen fortsætter under banneret

"Når eleverne får en rolle som for eksempel arbejder, landmand, fabriksejer, enke på socialhjælp, der ikke må gifte sig, eller politiker, får de til opgave at forholde sig til et problem som en aktør fra fortiden", siger hun.

"Det undersøgende element ligger i, at man både er nødt til at undersøge, hvem man selv og de andre er. Ellers kan man ikke gå ind i de forhandlingssituationer, hvor man kan få noget igennem og vinde spillet".

Historisk ukorrekte forlig vækker interessen

Selv om den pågældende klasses version af Kanslergadeforliget kan ende med at ligge langt fra det, som blev indgået en sen nattetime i Thorvald Staunings lejlighed, vækker det elevernes interesse for at sætte sig ind i den historiske aftale.

"Interessen for den historiske undersøgelse skal trigges af noget, og det bliver den for eksempel af, at man skal skifte perspektiv. Det gør man i et rollespil, og det er med til at udvikle elevernes historiske empati. Man lærer at forstå fortiden på fortidens præmisser".

Elevernes deltagelse i historie- og samfundsfagsundervisningen har tendens til at afhænge af, hvad eleverne har med på den konto hjemmefra, påpeger Marianne Dietz. I et rollespil får alle en rolle og en holdning, som er en afgørende brik i spillet.

"Det fører til, at alle elever deltager i undervisningen, fordi også dem, der måske ikke har så stærke holdninger, kommer på banen som en karakter, som er væsentlig for spillet", siger hun.

At historieundervisningen løsriver sig fra grundbogen, og i højere grad bliver problemorienteret kan medvirke til elevernes demokratiske dannelse, påpeger Marianne Dietz.

"I livet skal man kunne tænke i scenarier, valg og konsekvenser. Det styrkes af at blive præsenteret for virkelighedsnære problemstillinger, der nok knytter sig til en historisk situation, men afspejler dilemmaer, man selv vil kunne møde", siger hun.

Historien er i kilderne

Debatten om historie som problemorienteret fag handler også om, om historien findes i primærkilderne eller ved at blive præsenteret for resultatet af en bearbejdning af kilderne - som for eksempel en grundbog.

Hvis man holder sig til grundbogen, bliver eleverne gerne bedt om at reflektere over fortiden med nutidens briller, mener Marianne Dietz.

"Man bliver ikke på samme måde bedt om at skifte perspektiv. Får man fortidens blik på noget, er det gerne gennem dem, vi bedst kan forstå i nutiden. Dem, der kæmpede imod den etablerede orden, vi nu har forkastet. Man appellerer gerne til elevernes retfærdighedssans", siger hun.

"Går man ind i kilderne og læser et brev fra en borger i DDR, eller en dagbog fra en kvinde, som kæmpede imod kvindernes stemmeret, så sætter man sig også ind i deres oplevelser".

Derigennem får eleverne en langt mere nuanceret oplevelse både af fortiden, men også af nutiden, mener Marianne Dietz.

"Man får en forståelse for, at folk om 100 år måske vil kigge tilbage på det, vi gør nu, og anse det for mærkværdigt, selv om vi jo ikke selv synes det. Oplevelsen er blevet taget lidt ud af historieundervisningen. Men det er oplevelsen, der gør, at man føler en tilknytning og et etisk forhold til fortiden. At man bliver rørt af forhold i fortiden".

Konferencen er gratis og henvender sig til både lærerstuderende og historielærere både i grundskolen og på ungdomsuddannelser. Sidste tilmedlingsfrist er den 6. april.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.502 andre er allerede tilmeldt