Frihedsforsøg
1   10

Holbæk og Esbjerg: Skolerne er stille og roligt i gang med frihedsplanerne

Når kommunalpolitikere fra Holbæk og Esbjerg i dag - virtuelt - tager på besøg i Børne- og undervisningsudvalget på Christiansborg, er det begrænset, hvad de kan sige om de lokale frihedsforsøg. For arbejdet er i høj grad lagt ud på skolerne.

"Mener I det virkelig?", spurgte lærerne vantro borgmester i Holbæk Christina Krzyrosiak Hansen (S), da det lige var blevet offentliggjort, at den nordvestsjællandske kommunes skoler sammen med vestjyske Esbjerg får tre år stort set fri af nationale regler.

"Og ja, jeg mener mener det, og vi holder fast i at blive ved med at snakke med lærere, pædagoger, forældre og ikke mindst elever. Det er jo meget sjovere som elev at bakke op om sin skole, hvis man har noget indflydelse".

Artiklen fortsætter under banneret

Og i Holbæk er man ude på skolerne ikke alene i gang med at udtænke, hvordan friheden skal bruges, samtidig med alle coronaudfordringerne. Skolerne skal også forberede, at fire kæmpeskoler efter sommerferien bliver til 11 mindre, og en ny tildelingsmodel, der giver skolerne penge efter antal klasser frem for antal elever er også på vej.

"Så skolerne skal lige have sig selv med i det her, og det skal ske i et tempo, hvor alle føler ejerskab", siger Christina Hansen og har ingen forventninger om, at frihedsforsøget kan mærkes fra første dag efter sommerferien.

I Esbjerg fortæller formand for Børn & Familieudvalget Diana Mose Olsen (SF) ligeledes, at det er begrænset, hvor detaljeret, hun kan berette på dagens møde:

"Christiansborgpolitikerne har ønsket at mødes med os for at høre, hvordan vi har grebet frihedsforsøget an. Så vi kan fortælle dem, at skolerne her i kommunen har budt ind med deres ønsker. Det er den enkelte skole, som har fundet frem til sine ønsker sammen med medarbejderne og nogle steder elevrådet, nogle steder forældrebestyrelsen. Det bliver en generel orientering, for vi kan ikke sige så meget endnu. De aftaler, vi har lavet med skolerne, er ikke statiske og når skolerne kommer i gang med den nye praksis og finder ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør, så skal der rettes til, så det kommer til at fungere. Det er ikke noget, vi skal bestemme over, det ligger ude på den enkelte skole", fortæller Dina Mose Olsen.

"Vi har endnu ikke oplevet at en skole har villet noget, som de ikke kunne komme til indenfor forsøgets rammer. Skolerne har fået udfordringsret, sådan at de kan sige til os, hvis der er noget, der gerne vil gennemføre, men ikke kan. Så vil vi kigge på om vi kan få det til at lade sig gøre alligevel, men indtil videre har ingen skoler brugt udfordringsretten".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ