Frihedsforsøg
2   29

Holbæk-lærere mødte Mette Frederiksen: Sådan vil vi udnytte frihedsforsøget

Frihed helt ude på den enkelte skole og kortere skoledage var nogle af ønskerne, fire lærere præsenterede på et virtuelt møde med statsministeren. Men trods glæde over udsigten til mere frihed, tør lærerne endnu ikke juble over statsministerens frihedsforsøg.

Når en forsamling består af fire lærere, en borgmester siddende for den ene bordende og en statsminister for den anden på en skærm, så er 15 minutter overstået, før man ved af det.

Men sådan var betingelserne, da statsminister Mette Frederiksen (S) for to uger siden 'mødtes' med fire udvalgte lærere fra Holbæk Kommunes største skole Bjergmarkskolen, der huser ca. 1200 elever.

Artiklen fortsætter under banneret

De mødtes med statsministeren, fordi regeringen har valgt at give Holbæk og Esbjerg kommuner næsten helt frie rammer til at drive skole på fra næste skoleår og tre år frem.

Det har statsministeren sagt

"Noget helt grundlæggende skal vi selvfølgelig stadig have på plads. At undervisningen er gratis, og at eleverne skal til afgangseksamen - men det meste andet foreslår vi at fjerne", lød det fra Mette Frederiksen på Folketingets talerstol, da hun præsenterede sit frihedsforsøg i sin tale til Folketingets åbning:

"Det gælder minimumstimetal, elevplaner, klasseloft, nationale test - bare for at nævne nogle af de allersværeste eksempler. Ikke fordi det er dårlig lovgivning. Alt det her er jeg tilhænger af. Men fordi jeg synes, at tiden er kommet til, at vi tør lægge et reelt ansvar ud lokalt, så det er de enkelte institutioner, ledere, medarbejdere, borgere, forældre, pårørende, der får friheden. Til gengæld forpligter de sig til at levere bedre resultater end det, vores lovgivning har evnet og magtet. For med friheden følger selvfølgelig også ansvaret".

Det var derfor også nogle meget velforberedte lærere, der deltog i mødet, fortæller lærernes tillidsrepræsentant og underviser i udskolingen Rene Krøier Sørensen, som var en af de fire lærere til mødet med statsministeren.

"Vi havde på forhånd forberedt tre punkter, som var blevet godkendt af statsministeriet, og så kørte det ellers bare derudad i den korte tid, vi havde", fortæller han.

Træt af projekter, der bliver trukket ned over hovedet på os

Oprindeligt var det planen, at statsministeren skulle have aflagt skolen et fysisk besøg, men med stramningen af corona-restriktionerne måtte deltagerne nøjes med at møde statsministeren på en virtuel forbindelse.

Ligesom mange andre lærere, fortalte de statsministeren, at lærerne på Bjergmarkskolen gerne ser, at man gør skoledagen kortere og så tilføjer flere tolærertimer, fortæller Rene Krøier Sørensen.

"Vi har snakket om, at man fx kunne fjerne den sidste time i udskolingen. Det er ikke meget læring, eleverne får ud af timen fra 14-15. De fleste eleverne er mentalt på vej ud ad døren dér, og de er meget trætte. Så vi tror på, at man kan bruge timerne bedre ved at omlægge dem".

Rene Krøier Sørensen fortæller, at de også fortalte Mette Frederiksen, at lærerne ønsker medbestemmelse, når det skal besluttes, hvordan Holbæk-skolerne skal udnytte mulighederne i frihedsforsøget.

"Det er meget vigtigt. Vi er ved at være trætte af kommunale projekter, der bliver trukket ned over os. Og så vi fortalte også, at vi håber på, at der ikke bliver ens retningslinjer for alle kommunens skoler. Tiltagene skal tilpasses den enkelte skole".

Mødte en lyttende og åben statsminister

På mødet oplevede Rene Krøier Sørensen en statsminister, der var konkret, havde sat sig grundigt ind i tingene, og som virkede til at lytte interesseret i lærernes bud.

"Christina Krzyrosiak Hansen (Holbæks borgmester, red.) sagde undervejs, at hun skulle have byrådet med på ideerne, men at hun ønsker gå langt som muligt få at uddelere ansvaret. Mette Frederiksen sagde direkte, at hun godt kunne forestille sig, at det blev de enkelte skoler, der fik lov til at bestemme selv. Det var meget positivt (rettet d. 12.11 kl. 10.58)", fortæller han.

Indskolingslærer Camilla Holdt deltog også på mødet. Hun oplevede også en statsminister, der var klar på det meste.

"Hun var meget åben og sådan lidt: 'I har nærmest mulighed for at prøve, lige hvad I har lyst til, bare det er inde for den økonomiske ramme'. Hun sagde, at det var okay, hvis vi gør ét hos os og noget andet på nogle af de andre Holbæk-skoler. For ideen er, at der bliver prøvet nogle forskellige ting af, som passer til den enkelte skole", fortæller Camilla Holdt.

Ifølge hende understregede statsministeren også, at lærerne bør spille en stor rolle i udnyttelsen af de friere rammer.

"Hun sagde, at det er vigtigt, at det er os, der er i folkeskolen, der sætter indholdet. Det skal ikke være en konsulentvirksomhed eller byrådet, der skal bestemme, hvad der skal ske. Vi, forældrene, eleverne og ledelserne skal have medbestemmelse. Byrådet skal selvfølgelig også være med, men vi skal være med til at komme med ideerne", fortæller hun.  

Glad og bekymret

Selvom Camilla Holdt efter mødet er positiv overfor Mette Frederiksens meldinger både før og under mødet, sidder hun alligevel tilbage med en bekymring over, hvordan forsøget bliver i virkeligheden. Hun peger på, at der er mange ting, der endnu skal besluttes og planlægges, før skolerne kan få et godt udbytte af den pludselige frihed.

"Der er mange ting, der spiller ind i forhold til, om det her bliver en succes. Det er ikke nok bare at melde ud, at vi får noget frihed. For hvad kan vi nå på de tre år, og hvordan skal det måles om tre år? Jeg er også lidt bekymret over, at vi snart skriver 1. december. Før vi ved af det, skriver kalenderen lynhurtigt marts, hvor vi har fagfordeling, og hvis ikke der ligger noget klart, hvad gør vi så? For vi skal have lagt skemaer inden sommerferien", siger hun og fortsætter:

"Jeg tror, at folk udenfor skoleverdenen tænker, at hvis noget skal træde i kraft 1. august, så kan lærerne jo bare få det at vide deromkring. Men det går ikke".

Hvad gør vi med den nye skolestruktur?

I september blev byrådet i kommunen enige om en ny skolestruktur, så kommunens nuværende fire store sammenlagte skoler fremover skal blive til 11 selvstændige skoler. Camilla Holdt er spændt på, hvordan lokalpolitikernes visioner for en ny skolestruktur passer ind i frihedsforsøget.

"Jeg kan godt være bekymret for, om vi får iværksat dét, vi lærere kunne tænke os, og om det bliver godt for eleverne. Med en ny skolestruktur kommer der også nye skolebestyrelser, som fx skal have formuleret nye værdigrundlag. Så der sker rigtigt meget, der vil tage tid og fokus".

Målet er gladere og dygtigere elever

Camilla Holdt afventer derfor, at der bliver meldt nogle mere konkrete mål for frihedsforsøget ud.

"Vi spurgte både Mette Frederiksen og Christina Krzyrosiak Hansen, hvad målet er efter tre år, og hvordan man vil måle det på? Svaret var noget i retning af, at vi skulle have gladere elever, og at vi skulle gerne have et højere fagligt niveau. Det gjorde os ikke meget klogere".

Et folketingsvalg, før forsøget er slut

Camilla Holdt så gerne, at det blev meldt ud, hvad de overordnede mål er med at give Holbæk- og Esbjerg-skolerne mere frihed. For sikkert er det blandt andet, at der inden forsøget er færdiggjort vil have været et folketingsvalg.

"Så det er ikke sikkert, at Mette Frederiksen sidder på posten om 3,5 år, og hvad vil hun, hvis hun gør? Vil hun så sige, at nu lader vi alle skoler være frie? Det er der ikke nogen, der ved noget om. Jeg håber naturligvis på, at vi kan se, at vi har gjort noget, der har virket. Men fordi det virkede på Bjergmarkskolen, er det ikke ensbetydende, at det samme virker på nogle af de andre skoler. Og virker det, der virker i Esbjerg så også i Holbæk - og i resten af landet for den sags skyld?"

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ