Debat

Informatik i gymnasiet - hvordan er det gået?

Vi har allerede et teknologifag i det danske skolevæsen, nemlig Informatik i Gymnasieskolen. Fagets pædagogik er allerede knæsat som forberende til arbejdsmarkedet, og kan frygte et selvstændigt fag i Folkeskolen vil gå samme vej.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Per Fibæk Laursen har i sit indlæg “Gør ikke teknologiforståelse til et selvstændigt fag”, slået et slag for, hvordan et kommende it-fag skal fungere i skolen. Fibæk peger på, at det historisk set har været umuligt at slippe af med eksisterende fag når de først er etableret, og at teknologiens nuværende status måske vil forsvinde med tiden. Det sidste er selvsagt svært at spå om, men Fibæk har i al fald en pointe i, at teknologi i dag opfattes i en sær blanding af ærefrygt og håb, men også forfald og fremmedgørelse. Det skaber en slags opkørt samtale om teknologien, som måske ikke vil vare ved, fordi vi kommer til at mestre den, og den kommer under en mere demokratisk kontrol. Hvem ved. Det vi ved er, at vi for 3 år siden introducerede et hélt nyt teknologifag i det danske skolevæsen, nemlig faget Informatik, som blev obligatorisk på C-niveau på landets Handels- og tekniske gymnasier, HHX og HTX. Og hvordan er det så gået?   

Faget kom til verden fordi en fagkonsulent var hurtig til at se en åbning for et samlet IT-fag ved forhandlingerne til den nyeste gymnasiereform i 17’, og da han fik overbevist ministeren om, at der godt kunne skaffes den kritiske masse af undervisere til faget, så blev der nedsat en arbejdsgruppe af kyndige it-undervisere, og så var faget en realitet. Megen forsøgsordning var der ikke over det, men ud kom det.

Hvad er Informatik? Faget er udpræget projektorienteret, og de faglige mål, kernestoffet og hele den pædagogiske tænkning har produktion af it-produkter for øje. Det er gennem undervisning i spildesign, flowchart, designprincipper, programmering af applikationer, databaser, at eleverne skal dannes udi teknologi. På de gode dage er jeg lærer i It-sløjd, hvor elever får en meget konkret, nærmest taktil fornemmelse for hvordan teknologi fungerer. På de dårlige dage er det et kodekursus for nybegyndere. Formålsbeskrivelsen for faget er nærmest tømt for markører for dannelse og myndiggørelse, og indeholder sætninger som: “Informatik bidrager til uddannelsernes overordnede formål ved at styrke elevernes generelle og specifikke kompetencer til at gennemføre en gymnasial uddannelse, valg af videregående uddannelse og fremtidig karriere.” (..) “Faget øger elevernes evne til at forholde sig til den enkeltes, uddannelsens og samfundets brug af it gennem teoretisk indsigt” (...) “Endvidere sætter faget eleverne i stand til at redegøre for innovative it-løsninger på virkelighedsnære problemstillinger.” Tolkningen af faget som et fag som har skal uddanne til arbejde, og som den tekniske kompetence som fokus, ligger lige for. Den frie dannelse har det svært i Informatik. Men det er præmissen for faget. Som det éneste fag i gymnasiets fagrække har Informatik bibeholdt 24 timers-eksamen, fordi eleverne bliver bedømt ud fra hvad de kan præsentere af konkrete projekter til eksamen; designskitser, flowcharts og mindre stykker programmering. Så det er svært at få plads til en større refleksion over forholdet mellem dataindsamling og frihed.  De fleste undervisere i faget, har det samme fokus. Få ønsker en bredere it-pædagogik med inddragelse af mere humanistisk perspektiv, undtagelsen er de enkelte artikler der deles om nye skandaler i overvågningsindustrien, eller noget om selvkørende biler.  

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Ovenstående er måske en smule karikeret, men jeg tror i overordnede træk at virkeligheden vil blive den samme for at selvstændigt fag i Teknologiforståelse i folkeskolen. Fagets slagside er allerede tydelig; for megen vægtning af design og produktion, og for lidt fokus på en dybere pædagogisk forståelse af hvordan teknologiforståelse skaber myndighed. Skulle faget blive selvstændigt er min frygt, at de lærerstuderende som allerede tiltrækkes af matematisk-logisk tænkning vil oversvømme faget og stadfæste den pædagogiske tænkning som der er lagt op til for indeværende. I så fald vil eleverne møde et fag med robotter, variabler, app og brugervenlighed, men faget vil miste meget af det potentiale som teknologi har med andre fag. I det nyeste nummer af Kvan, kan man læse om hvordan faget inddrages i dansk, og naturfag, og hvordan faget generelt folder sig ud i alverdens andre pædagogiske kontekst og fortolkninger, end den for nuværende dominerende. Ligeledes kan man i Johannes Fibigers nye bog “Teknologiforståelser” se ansatsen til en teknologi-pædagogik, som har langt mere pædagogisk tyngde, og opfordrer til kritik og tænkning. Lad os få mere af det.  

Powered by Labrador CMS