Der vil blive sagt 'nødundervisning' på pressemødet kl. 18, siger SF's Jacob Mark.

Pressemøde kl. 18: Skolerne genåbner for de yngste med nødundervisning

Sundhedsministeren Magnus Heunicke og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil holder pressemøde kl. 18 for at fortælle om genåbningen af skolerne for 0.-4. klasse - ifølge Jacob Mark efter nødundervisningsreglerne.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ifølge Jyllands-Posten vil skolerne genåbne allerede på mandag den 8. februar for 0.-4. klasse. Folkeskolen.dk er til stede ved pressemødet. 

Men allerede nu afslører SF's undervisningsordfører Jacob Mark, at det bliver skolegang efter nødundervisningsbekendtgørelsen:

"Frihed fra tvungne lange skoledage og minimumstimetal. Frihed fra de sædvanligt strenge pensumkrav og stive læringsmål. Frihed til at lave den skoledag, der er bedst for børnene. Alting kan ikke måles og vejes", skriver han på Facebook.

"Regeringen har lyttet til os og senere på pressemødet kommer den til at sige noget om netop det. Det har vi været i dialog om henover weekenden. Ministeren må uddybe, men læg mærke til præcis det, når hun taler om 'nødundervisning'", skriver han og kalder det en lille frihedsreform:

"Og mega vigtigt for alle de børn, der har så meget brug for, at man finder løsninger, der kan hjælpe lige netop dem".

 

Læs mere

Jacob Mark på Facebook