DLF-kongres '20
1   31

Enstemmig DLF-kongres: Vi tager vores del af ansvaret for at indfri målene i arbejdstidsaftalen

Lærerne skal opleve, at der skabes sammenhæng mellem tid og opgaver, og at den individuelle tid til forberedelse bliver prioriteret. Det er to af en række mål, som Lærerforeningen nu lover at tage sin del af ansvaret for bliver indfriet.

Danmarks Lærerforening vil på alle niveauer tage sin del af ansvaret for, at den nye arbejdstidsaftale implementeres med henblik på at indfri en lang række mål om forbedring af lærernes arbejdssituation. (se målene i faktaboks).

Det lover foreningen i en såkaldt kongresvedtagelse, som alle de omkring 300 delegerede i Danmarks Lærerforenings kongres netop har stemt for. Vedtagelsen udstikker dermed en linje for Lærerforeningens arbejde med arbejdstidsaftalen (A20) fremover.

Artiklen fortsætter under banneret

"Når vi i målsætningerne for forbedringerne af lærernes arbejdssituation lægger meget vægt på, at lærerne skal opleve noget, så handler det om, at det skal være de erfaringer, som lærerne gør sig omkring konkrete elementer i aftalen, som er afgørende for, om det lykkes. Det er også det, som vi vil evaluere på efterfølgende", sagde formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.

"Med vedtagelsen forsøger vi at vise respekt for, at en del medlemmer ikke rigtig tror på, at den her aftale vil have effekt hos dem. Derfor er vigtigt at få fat i, om de oplever en effekt, om de oplever forandringer".

Undervejs i debatten blev hovedstyrelsens forslag til teksten til kongresvedtagelsen ændret på initiativ fra flere delegerede.

Rikke Jørgensen fra Brøndby Lærerforening fik præciseret, at DLF skal tage sin del af ansvaret og ikke bare ansvaret for implementeringen. Hun fik også tilføjet, at lærerne skal opleve, at ikke bare forberedelsestiden, men den individuelle forberedelsestid, bliver prioriteret.

Mål for forbedringer af lærernes arbejdssituation

 

  • At lærerne oplever, at der skabes sammenhæng mellem tid og opgaver
  • At lærerne oplever et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse
  • At lærerne oplever, at den individuelle forberedelsestiden er blevet prioriteret
  • At lærerne oplever en tydelig prioritering af opgaverne og gennemsigtighed om planlægning af skoleåret, herunder fordelingen af opgaver
  • At lærerne som kollektiv har indflydelse på ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid
  • At viden om, hvordan der skabes den bedst mulig undervisning, lægges til grund for prioriteringen af lærernes arbejdstid i kommuner og på skoler.

 

Nej-sigere ønsker hjælp

Flere delegerede, som selv stemte nej til arbejdstidsaftalen, var på talerstolen for at understrege, at det især er vigtigt, at lærere i kommuner med dårlig økonomi, og hvor lærerkredsen har store udfordringer med samarbejdet med kommunen, får hjælp til at få aftalen implementeret. Thomas Raa Olsen fra Djurs Lærerforening fortalte, at han stemte nej.

"Jeg skal nok arbejde på, at de her ting får virkning, men jeg lover også, at I får at vide, når de ikke virker", sagde han.

"I Norddjurs har vi ingen lokal aftale. Ingen lokal forståelse og ingen penge. Vi har syv minutters forberedelse gennemsnitligt til hver lektion, men til gengæld har vi fuld tilstedeværelse. Jeg glæder mig til, at flertallet kommer og viser mig og alle de andre, at jeg tog fejl", sagde Thomas Raa Olsen.

Formand for lærerne i Høje-Taastrup Heidi Yoma Rasmussen forudser også store udfordringer med implementeringen. Hun mener, at lærernes nederlag fra 2013 stadig gennemsyrer samarbejdet med forvaltning, skoleledere og HR-afdelingen i kommunen.

"Vi har brug for at gøre en forskel for vores kolleger og for den folkeskole, der skal sikre, at der lærere nok til at se de børn. Spørgsmålet er, om det er i den her aftale", sagde hun, og påpegede, at de lokale resurser betyder meget for den virkelighed, som lærerne oplever på skolerne.

Ny start for samarbejdet med skolelederne

Flere gik på talerstolen for at understrege, at samarbejdet med skolelederne er vigtigt, når aftalen skal implementeres. Anders Bondo Christensen fortalte, at samarbejdet mellem DLF og Skolelederforeningen er blevet markant styrket i den seneste tid.

"Jo bedre samarbejde, vi kan få med lederne på alle niveauer, jo bedre mulighed har vi for at få den her aftale til at fungere", sagde han.

Formand for Ballerup Lærerforening og hovedstyrelsesmedlem Morten Refskov mente, at "en del af vores arbejde er at spille lederne gode".

Formand for Gladsaxe Lærerforening Thomas Agerskov påpegede, at nogle steder er formanden for den lokale skolelederforening en del af kommunens forhandlingsdelegation, når der skal forhandles lokale aftaler.

Derfor fik han skrevet ind i den endelige kongresvedtagelse, at samarbejdet om implementeringen skal ske med skolelederne og ikke med den lokale afdeling af lederforeningen, som DLF's hovedstyrelseellers havde lagt op til.

Organisatoriske målsætninger

  • At det forpligtende samarbejde mellem KL og LC om implementering af aftalen opleves i alle kommuner
  • At BKF, Skolelederforeningen og DLF samarbejder om en succesfuld implementering
  • At der i alle kredse etableres et samarbejde mellem kredsen og skolelederne den lokale afdeling af lederforeningen om implementering af aftalen
  • At alle tillidsrepræsentanter og skoleledere har deltaget i fælles uddannelse om A20
  • At alle kredse og tillidsrepræsentanter får den nødvendige bistand til at kunne varetage de nye opgaver, som A20 giver, fx gennem uddannelse
  • At alle kredse får den nødvendige bistand til at kunne understøtte tillidsrepræsentanterne i at varetage deres nye opgaver
  • At alle tillidsrepræsentanter får den nødvendige bistand til at kunne understøtte lærerkollegiets kollektive indflydelse på skolen
  • At foreningen har muliggjort, at kredse og tillidsrepræsentanter har rette færdigheder og viden til at indgå i drøftelser om prioriteringer af lærernes arbejdstid
  • At foreningen har skabt samspil mellem den centrale aftale og lokale aftaler.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal takkede for samarbejdet med Lærerforeningen. Han understregede, at det gode samarbejde i kommunerne inkluderer skolelederne - det fungerer godt i nogle kommuner og mindre godt i andre kommuner, sagde han og kom med et råd til de lokale forhandlinger om lærernes arbejdstid:

"Pas på ikke at lave noget bureaukratisk og forvent ikke, at vi har en klat penge læggende nede i skuffen. Det fulgte ikke med den her aftale", sagde han og gav et eksempel på, at samarbejdet mellem tillidsrepræsentanter og skoleledere faktisk går ret godt:

"Vi havde et virtuelt møde med 265 skoleledere, Vi spurgte, 'hvordan er samarbejdet med tillidsrepræsentanten på din skole. 96 procent svarede 'fremragende', 'godt' eller 'middel'. 96 procent - så er vi godt i gang".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ