Bachelorprojekt Uddannelsesvejledning
1   56

Bachelor: UPV virker. Men ikke efter hensigten

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) skulle hjælpe elever til at blive uddannelsesparate, men de får nogle unge til at føle sig dumme og ikke gode nok, så de giver helt op, siger Katrine Poss i sit bachelorprojekt.

Hvordan påvirker uddannelsesparathedsvurderingen unges motivation for at deltage i skolen, og hvilken betydning har vurderingen for den unges selvopfattelse i et uddannelsesmæssigt perspektiv, spørger Katrine Otto Poss i problemformuleringen i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen på Frederiksberg ved Københavns Professionshøjskole Metropol.

Svaret fra en elev i 10. klasse viser, hvordan det kan opleves ikke at få godkendelsesstemplet: "Det føles som et slag i hovedet, at man bare ikke er god nok og ikke dur til noget".

Udtalelsen gjorde Katrine Poss nysgerrig efter at finde ud af, hvordan uddannelsesparathedsvurderingen, UPV'en, påvirker de unge.

Eleverne vurderes i 8., 9. og 10. klasse efter faglige og personlige parametre, og vurderingerne kan have stor betydning for deres videre færd i uddannelsessystemet. Men, viser Katrine Poss i projektet, vel at mærke negativ betydning.

Artiklen fortsætter under banneret

Skulle hjælpe og vejlede

UPV er et resultat af globaliseringsforhandlingerne fra 2009, og under forhandlingerne indgik den daværende Venstre-Konservative-regering aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, og Radikale Venstre om, at flere unge skulle i uddannelse og job. Intentionen med UPV'en var at give skolerne et vurderingsredskab, så lærere og vejledere bedre kunne hjælpe elever, der ikke synes at have de nødvendige forudsætninger for at begynde på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, refererer hun.

College Readiness Assessment

Katrine Poss valgte at undersøge elevers holdninger og reaktioner i 10. klasse, da eleverne har opfyldt deres undervisningspligt men ønsker et ekstra år for at forbedre de faglige resultater eller for at afklare uddannelsesvalg.

"Under min søgning efter international forskning var det ikke muligt at finde noget, der specifikt er knyttet til UPV. Jeg har forsøgt at finde lignende tiltag internationalt og har fundet en vurdering, der anvendes i amerikansk High School kaldet College Readiness Assessment. Readiness kan oversættes til parathed, og man vurderer de unge på deres færdigheder, viden og opførsel", fortæller hun.

I 2014 undersøgte P.C. Kyllonen sammen med andre forskere betydningen af elevernes ubevidste konstruktioner som personlighed og motivation i forbindelse med College Readiness Assessment. De undersøgte, hvordan ikke-kognitive konstruktioner, personlighed og motivation kan understøttes og udvikles i forbindelse med vurderingen. Deres forskning peger på, at motivation og personlighed udvikles og ændres over tid, og at de samme faktorer er tæt knyttet til succes i skole og uddannelse fra den tidlige barndom frem til voksenstadiet.

I et andet studie fra 2019 har Yi-Lung Kuo med flere undersøgt betydningen af motivation, sociale relationer og selvregulering i forbindelse med at blive vurderet i 7. til 9. klasse. Studiet indikerer blandt andet, at piger i 7. til 9. klasse scorer højere i motivation og selvregulering end drenge.

UPV blev indført i grundskolen herhjemme i 2010 som et led i regeringens målsætning om, at 95 procent af hver ungdomsårgang skal have en uddannelse. Mette Pless og Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning har belyst, hvordan UPV blev modtaget. Men, siger Katrine Poss, det er vanskeligt at finde videnskabeligt empirisk materiale, der understøtter, at de opstillede kriterier er udslagsgivende for, om de unge kan klare en ungdomsuddannelse.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design og Sinatur-hotellerne. 


Morovation og selvopfattelse

Katrine Poss forsøger med sit projekt at opnå en dybere forståelse af uddannelsesparathedsvurderingens betydning for unges motivation og selvopfattelse. "Denne indsigt søges belyst fra et unge-perspektiv gennem den indsamlede empiri, og jeg ønsker at bearbejde denne fortolkningsproces gennem deludsagn af de udarbejdede interviews", fortæller hun.

Empirien er indhentet gennem interview med fire elever på et 10.-klassecenter i København. Projektets analyse viser, at de unge oplever, at UPV hæmmer deres motivation, og at vurderingen har stor betydning for, hvordan de oplever at gå i skole. Samtidig kan det diskuteres, hvilken position UPV'en giver lærerne i forhold til deres relationsarbejde med eleverne. Det synes der ikke at være taget højde for, lyder Katrine Poss' vurdering. Dertil kommer, at hendes analyse viser, at elevernes syn på lærerne påvirkes negativt af UPV'en, og det har "betydning for deres efficacy og hvilke copingstrategier, de vælger".

Kan UPV overhovedet bruges?

Man kan man derfor stille spørgsmålstegn ved om UPV overhovedet kan anvendes som et værktøj, der fremmer elevernes motivation i et uddannelsesmæssigt perspektiv, siger Katrine Poss. Har UPV i højere grad den modsatte effekt, hvor den påvirker i negativ retning og giver de elever, der bliver erklærede ikke-parate, en følelse af ikke være gode nok, spørger hun med afsæt i analysen af de interviewedes udsagn.

"Hvordan påvirker uddannelsesparathedsvurderingen unges og motivation for at deltage i skolen" lød første del af Katrine Poss' problemformulering. Analysen viser, at UPV i sin udformning bringer mere med sig, end det var hensigten, siger hun.

UPV er ment som et værktøj, der kan anvendes præventivt og hjælpe de elever, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse, og Undervisningsministeriet beskriver, hvordan UPV skal forebygge, at de unge oplever nederlag. "Men med den udformning UPV har i dag og den måde den anvendes, kan jeg ud fra mine fire interviews se, at UPV skaber usikkerhed hos eleverne. Og de elever, der bliver erklæret ikke- parate, mister lysten til at gå i skole. Eleverne vælger derfor at trække sig og blive passive, hvilket medføre uhensigtsmæssige adfærdsmønstre", skriver hun.

Det har stor betydning for elevernes motivation, hvis de er blevet erklæret ikke-parate i både 8.-, 9.- og 10. klasse, understreger Katrine Poss: "Eleverne har i tre år oplevet denne kategorisering, og disse elevers motivation for at opfylde kravene er ikke længere eksisterende".

Projektets analyse peger også på, at nogle elever oplever, at UPV kan virke motiverende. Men det er en ydre motivation, som i sidste ende kan have negativ betydning, hvis eleverne får at vide, at de stadig ikke lever op til kravene, tilføjer hun.

Dumme og ikke gode nok

I anden del af problemformuleringen var hendes spørgsmål, "hvilken betydning har   uddannelsesparathedsvurderingen for den unges selvopfattelse i et uddannelsesmæssigt perspektiv".

Til denne del lyder konklusionen, at "projektets analyse indikerer, at UPV kan have en uhensigtsmæssig påvirkning på de unges selvopfattelse, set i et uddannelsesmæssigt perspektiv. For de elever, der bliver erklæret ikke- parate, kan det få stor betydning for, hvordan de ser sig selv i et socialt og fagligt sammenhæng".

De unge føler sig dumme og ikke gode nok, og "UPV medfører, at de unge, der ikke kan mestre kravene, føler sig truet på deres identitetsudvikling, da de ikke kan leve op til samfundets norm om, hvordan man er en god elev". Derfor vælger de fire interviewede elever uhensigtsmæssige strategier, så de i sidste ende trækker sig helt og bliver ligeglade i forhold til at opfylde kravene", konkluderer Katrine Otto Poss.

 

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.270 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
358 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
413 andre er allerede tilmeldt