Anders Bondo Christensen
1   12

En æra er forbi

Efter 18 år i spidsen for landets folkeskolelærere trækker Anders Bondo Christensen sig tilbage som formand for Danmarks Lærerforening. Når historien om hans formandskab skal skrives, skal der stå, at han er den længst siddende formand i foreningens historie. Men hvad skal der ellers stå? Fagbladet Folkeskolen har spurgt fire stemmer om, hvad der har kendetegnet Bondos tid.

Læreren: En vigtig samarbejdslinje

Alting blev med et slag ændret for Danmarks Lærerforening og Anders Bondos formandskab i 2013, understreger Charlotte Studtmund, der er lærer, kredsstyrelsesmedlem i Silkeborg Lærerforening, meningsdanner og blogger på folkeskolen.dk.

Artiklen fortsætter under banneret

»Vi fik en fælles fjende og et fælles sammenhold om Lærerforeningen og lærergerningen. Det betød, at vi stod sammen. Jeg har altid oplevet Lærerforeningen som en rummelig fagforening med mange forskellige holdninger, fordi vi ikke er en homogen gruppe - og det bliver vi aldrig. Derfor ser vi også nu, hvor den fælles ydre fjende måske er mindre tydelig, at der kommer flere divergerende holdninger«, siger hun.

Charlotte Studtmund nævner Arbejdstidskommissonen og arbejdstidsaftalen, hvor der er flere holdninger blandt lærerne - og det hilser hun velkomment.

»Nogle mener, at DLF kun skal kæmpe for lærernes arbejdsforhold, men der mener jeg, at det er godt, at der også er fokus på det pædagogiske. Det skal der være. Her er målstyringsdebatten og debatten om metodefrihed samt folkeskoleidealet vigtige emner. Det er vigtigt, at vi viser, hvad vi vil med skolen, for det skal vi som fagforening bestemt også forholde os til«.

Hvad har været de centrale dilemmaer i de 18 år, Anders Bondo har været formand for DLF?

»Helt tydeligt taler vi post-2013 - at finde ud af, hvilken vej vi skal gå. Skal vi for tid og evighed have mistillid og skyttegravskrig, eller tør vi tro på en samarbejdsvej? Og det er en tros- og tillidssag. Jeg har forståelse for dem, der er skeptiske. Der skal være plads til alle holdninger, og skepsis er vigtigt. Vi er og skal være en demokratisk forening, men vi skal holde en konstruktiv dialog, og den kan jeg godt savne i dele af debatten netop nu. Det er selvfølgelig positivt, at lærerne ikke har en ligegyldig holdning. Mange er i deres følelsers vold, og det betyder jo, at der er et engagement«, siger Charlotte Studtmund.

Hvilket Danmarks Lærerforening overdrager han til en ny formand?

»Et DLF, der får som udfordring at sikre, at alle bliver hørt, og at samle parterne. Samarbejdslinjen er vigtig, men man skal lytte til alle sider og alle holdninger. Jeg vælger at være fortrøstningsfuld her, for ellers kan jeg ikke lægge energi og kræfter i arbejdet«.

Arbejdsmarkedsforskeren: En central placering i fagbevægelsen

Gennem sit formandskab for Forhandlingsfællesskabet har Anders Bondo Christensen formået at give DLF en hidtil uset central rolle i fagbevægelsen. Det fortæller Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

»Bondo blev en central skikkelse i hele fagbevægelsen, fordi han mestrede at indgå kompromiser - også når de kostede noget for lærerne«, siger han. »Det har også gjort, at hele fagbevægelsen nu holder øje med og kommer til at positionere sig efter, hvem der bliver ny formand for Danmarks Lærerforening. Sådan var det ikke, da Anders Bondo tiltrådte«.

Desuden peger Henning Jørgensen på finanskrisen, sparepolitik og en neoliberalisering i det politiske landskab som faktorer, der blev kendetegnende for Anders Bondos formandskab for foreningen. De førte til opgøret med lærernes arbejdstid i 2013, som har gjort, at de seneste syv år af hans formandskab har stået i krisens tegn.

»Med en arbejdstidsaftale at gå ud på kommer han i en vis forstand til at sejre til sidst, men det sker med mange nederlag til foreningen i bagagen. De er affødt af store omgivelsesforandringer, der har haft stor indvirkning på, hvordan man kan agere som professionsfagforening«.

Alligevel har Anders Bondo formået at holde fast i en meget klar linje og strategi som faglig formand, mener arbejdsmarkedsforskeren. Den har været kendetegnet ved et fokus på, at skolen skal danne eleverne til samfundsborgere.

»Med henvisning til pædagogisk forskning har han stædigt forsøgt at overbevise om, at hans retning var den rigtige, og det har ikke slået ham ud, at det i lange perioder ikke er lykkedes. Anders Bondo er en af de mest autentiske faglige ledere, jeg har mødt. Han har fulgt strikkepindene hele vejen, selv om de nok til tider har føltes som rundpinde«.

Hvad har været de centrale dilemmaer i de 18 år, Anders Bondo har været formand for DLF?

»Udviklingen af folkeskolen er fra politisk hold overtaget af et angelsaksisk skoletænkningssystem, som har gjort, at han har måttet arbejde med andre tanker end dem, han har følt er de rigtige«, siger Henning Jørgensen.

Men DLF har samtidig skullet forsøge at komme med konstruktive bud på, hvordan man kan afbøde de værste følger af den nye politiske tænkning, og hvordan lærerne kan fungere under de betingelser.

»Den centrale afvejning har været, om individet eller fællesskabet skal være i centrum, og den kamp har hverken været omkostningsfri eller resultatløs. Man har til tider måttet bøje sig for forhold, der giver den profession, man repræsenterer, etiske kvababbelser og følelsen af ikke at kunne lykkes. Han har skullet kunne agere både offensivt og defensivt, og jeg er sikker på, at han har spist meget, han ikke kunne lide«. 

Hvilket Danmarks Lærerforening overdrager han til en ny formand?

Hvis den nye arbejdstidsaftale bliver stemt igennem, vil man i Danmarks Lærerforening mene, at man er tilbage på sporet som professionsfagforening, vurderer Henning Jørgensen. Men det gør ikke foreningens betydning for den bredere fagbevægelse mindre central.

»Derfor er jeg sikker på, at efterfølgeren vil komme til hele tiden at skulle tale det store fællesskabs sag og ikke kun Lærerforeningens. Lærernes kamp skal legitimeres ved, at man argumenterer for, at man står for en af de vigtigste funktioner i samfundet, men at man er klar over, at det er hele den offentlige sektor, man kæmper for«.

Formandskollegaen: Et voldsomt pres udefra

Det har været stærkt provokerende for lærerfagets dna, at de kommunale arbejdsgivere valgte en strategi, der havde som konsekvens, at lærernes arbejde blev reduceret til lønarbejde. At arbejdsgiverne fravalgte at få den ekstra gevinst, der lå i, at lærerne brændte for deres arbejde og for folkeskolen.

Dét har virkelig ændret DLF i den tid, hvor Anders Bondo Christensen har været formand for lærerne, fortæller tidligere forbundsformand for FOA Dennis Kristensen.

»Det satte lærerfaget under pres. De blev sat under pres i løn, hvor lærerne indtil da havde været relativt godt lønnet, hvis man ser på uddannelsens længde. Og det har lagt pres på fagligheden«, siger han.

Dennis Kristensen mener, at det har været begrænsende for DLF, at man i 2013 ryger ind i en forsvarskamp: »Det bliver sværere at tænke visionært i den situation. Men hvis man fjerner alle arbejdstidskampene, så har Danmarks Lærerforening i Anders Bondos formandstid taget skridtet til at blive en fagforening i mere klassisk forstand og er blevet mere end en standsforening. Han har været med til at skabe en mere tydelig fagforening«.

Hvad har været de centrale dilemmaer i de 18 år, Anders Bondo har været formand for DLF?

»Kommunerne har haft et godt øje til lærerne, og det har man kunnet mærke fra begyndelsen. Det har været et dilemma at holde fast i en periode, hvor holdningen helt uafhængigt af partifarve har været, at den offentlige sektor skulle løbe længere på literen. Et stigende pres udefra har været hoveddilemmaet«.

Dennis Kristensen fremhæver, at Anders Bondo Christensen er en forhandler, der selv er rigtig godt klædt på teknisk - foruden at han har et sekretariat bag sig.

»Han er stædig som forhandler. Ikke i at få en helt bestemt løsning igennem, men i at finde en løsning og lande et resultat. Og så har han en betydelig rolle i at få skabt den fælles hovedorganisation Fagbevægelsens Hovedorganisation. Jeg tror, flere af hans forgængere på posten har roteret over det. Det var helt udelukket for nogle år siden, at nogle med en kortere uddannelse skulle være i hovedorganisation med FTF'erne«.

Hvilket DLF giver han videre til sin efterfølger?

Dennis Kristensen understreger, at han jo ikke ved, hvordan den nye arbejdstidsaftale bliver modtaget blandt lærerne, men han gætter på, at der vil være et pænt flertal bag.

»Hvis det er tilfældet, så overlader han et DLF, der er kommet ud på den anden side af kampen fra 2013, til sin efterfølger. Hvor lærerne har fået nogle værktøjer til at generobre indflydelsen på deres arbejdstid. Anders har knoklet og har givet meget af sig selv. I 2018 var han tydeligvis godt brugt. Hans formandstid er gået med meget forsvar mod kræfter udefra, så derfor har han vel tænkt, at nu kan han tillade sig at gå«.

Skolehistorikeren:  Et decentraliseret DLF

Anders Bondo kunne ikke være blevet formand for DLF på et værre tidspunkt end i 2002. Det vurderer skolehistoriker og professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Ning de Coninck-Smith. Den første Pisa-undersøgelse gør, at politikerne begynder at sætte kraftige spørgsmålstegn ved folkeskolen. Forældrene begynder også at ryste på hånden og vælge alternativer.

 »Han arver et billede af læreren fra 90'erne som en timetællende lønmodtager, der holder lange ferier, har mange børn, bijobber intensivt, går tidligt på pension og vil have mere i løn. Pisa forstærker det billede og gør læreren til en oplagt skydeskive. Svaret fra politisk side bliver en omfattende evalueringskultur«, siger hun.

Skal man sætte tre ord på Anders Bondos tid som formand, må det derfor ifølge Ning de Coninck-Smith være: Op ad bakke. Men interessant nok ender han med til sidst at komme hen over bakken og gå af på det bedst tænkelige tidspunkt, påpeger hun.

»Reformen fra 2013 kan man mene rigtig meget om, men den har gjort, at lærerne har rejst sig fra asken. Lokalaftalerne pibler frem, fordi reformen er mislykket, og lokalpolitikerne vil have ro på bagsmækken. Det har sat kursen for den arbejdstidsaftale, der ser ud til at blive punktum for Anders Bondos tid som formand. Oven i det kommer coronakrisen, der fuldstændig har ændret offentlighedens syn på lærerne«. 

Hvad har været de centrale dilemmaer i de 18 år, Anders Bondo har været formand for DLF?

»Skolen er i hans tid blevet alles. Der er snart sagt ikke det medie, der ikke har en uddannelsesredaktør. Det ville man have forsvoret for bare tyve år siden«, siger Ning de Coninck-Smith.

»Det må have været svært at have så mange højtråbende stemmer, der kloger sig på ens område, mens man selvfølgelig skal bakke op om, at offentligheden naturligvis har ret til at kigge ind i og debattere så vigtig og dyr en samfundsinstitution som folkeskolen«.

Hvilket Danmarks Lærerforening overdrager han til en ny formand?

»Et meget decentraliseret DLF. Kredsbestyrelserne er blevet meget vigtige og kan i et vist omfang komme til at gå i hver sin retning, fordi rammelovgivningen giver kommunerne ret stort råderum«, siger Ning de Coninck-Smith.

 Foreningen skal i virkeligheden forholde sig til 98 forskellige skolevæsner og samtidig forsøge at holde et overblik, og det bliver en svær opgave, mener hun. 

 »Og selv om lærerne lige nu har medvind, så står de på et skrøbeligt fundament. Pisa og diverse standardiserede test er kommet for at blive, og der skal ikke mange dårlige målinger til, før man igen vil rette blikket mod lærerne«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ