Debat
12   196

”Togfører håber, at lærerne har mod til at stemme nej.”

Stadig ingen arbejdstidaftale, men hensigterklæringer om dialog og samarbejde er endnu en ydmygelse af lærerne i min optik.

”Togfører håber, at lærerne har mod til at stemme nej.”

I 2013 blev lærerne kørt brutalt over af staten. Det er 7 år siden, at lovgiverne tvang lærerne til at arbejde under det man kaldte L409. I 2018 kunne lærerne og kommunerne heller ikke nå til enighed,

Artiklen fortsætter under banneret

Så derfor blev der nedsat en kommission som skulle udarbejde en anbefaling som lød på, at man skulle følge ”Samarbejdssporet” og ”se om I ikke kan bygge aftalen op omkring forpligtende samarbejde på alle niveauer” lød det endvidere. Og det skulle så være kernen i den nye aftale som

Kommunerne Landsforening(KL) med Michael Ziegler i spidsen og Anders Bondo fra Lærerne Centralsorganistion(LC) endelig blevet enige om. Dèn aftale som Anders Bondo(AB) kalder en  ”god aftale.”, som LC nu anbefaler lærerne, at stemme ja til. 

Jeg har selv læst den og jeg bliver bare nødt til at sige, at det her kan man ikke kalde en arbejdstidsaftale. Men som Anders Bondo også selv siger: ”Aftalen er ifølge parterne en helt ny måde, at lave og tænke arbejdstidsaftale på, som vil betyde en afgørende forskel for folkeskolen.” 

Jeg siger bare godt det ikke er mig. En aftale som f.eks. giver arbejdsgiveren ubegrænsede antal gange 59 timer om året, som de ikke skal redegøre for, samtidig med, at læreren ikke må stille arbejdsgiver til ansvar for det de kalder ”utilsigtet timetælleri”.

Lærerne har i min optik fået noget der er værre en L409 nemlig en for arbejdsgiveren ikke-bindende, hvad skal vi kalde det?: drøftelsesaftale/samarbejdsaftale/Respektaftale/rimelighedsaftale?!? 

Denne her aftale sætter altså ikke tid på de tunge belastninger for lærerne, som undervisning, forberedelse og mødeaktivitet. Den nævner i stedet dialog, rimelighed, respekt og samarbejde. Det lyder rigtig flot. Men var det ikke mere præcist, at kalde det for en samarbejdsaftale, så? 

Aftalen er nemlig, at al værn og sikring af medarbejdere skal ud lokalt i ”dialog”, og hvis ikke man kan blive enige mellem arbejdsgiver eller arbejdstager, så gælder der det arbejdsgiverens siger. Det lyder som noget der kunne foregå i DSB: Tingene bliver drøftet med medarbejderrepræsentanterne fra de faglige organisationer til samarbejdsudvalgsmøder. Men arbejdsgiveren har ledelsesretten, så selvom alle er imod kan man bare gøre det man vil og bagefter sige, at man har drøftet det med de faglige organisationer. Nærmest som et figenblad. Der er intet værn. Tak for kaffe!

Det sælges altså til lærerne af deres tillidsfolk som en god ting, at man nu skal høres. WTF.

Forestil jer en overenskomst mellem vognmænd og chauffører, hvor arbejdsgiverne foreslog, at man fjernede tal fra de aftaler, og sagde “arbejdsgiveren skal i arbejdstiden bestemme fuldt over hvad den ansatte laver, f.eks. også om de kan køre hurtigere end de i forvejen gør, for at øge effektiviteten – den endelige hastighed afgøres efter en dialog, men ved uenighed afgør et lederskøn hvilken hastighed der er rimelig”.  

Eller at man i detailbranchen fjernede alle regler om tunge løft og hjælpemidler, og i stedet sagde: “I arbejdstiden kan lederen, i dialog med den ansatte vurdere, hvor meget den enkelte kan løfte, i stedet for unødigt bureaukrati, der måler og vejer, og rigidt afgøre, om der er behov for hjælpemidler. Ved uenighed er det lederens vurdering af medarbejderens løfteevne der gælder.” 

Hvad hvis børnehaverne blev drevet efter lederskøn i stedet for normeringer? Hvis antallet af børn en voksen skal være sammen med, blev dikteret af lederens skøn af hvor mange han synes den enkelte kan klare? “Fordi Susanne har været pædagog så længe, kan hun i stedet for 12 børn, være sammen med 35 børn alene!?”  

Forestil jer en byggeplads, hvor byggeledelsen kom frem til, at byggeri i mindre end 5 meters højde fint kunne klares uden stilladser, men blot gav hver murer og tømrer en 5 meter lang stige og sagde: “Der er desværre ikke penge i firmakassen til, at opsætte stillads men vi vurderer, at I fint kan bygge på jeres stiger”. Hvis den gik igennem, og de næste år kom med 6 meter lange stiger og nu sagde “Sidste år gik det jo fint. I får nye stiger for vi vurderer, at I er meget bedre end 5 meters fri højde. 

Vær ikke en nej-hat, du får jo en længere stige.” Året efter ankommer de nye 7-meterstiger... hmm? Tror man mest på tal, der afgør hvor højt op man skal, før det kræver stillads, eller er det bedre man aftaler det lokalt fra gang til gang? “Oppe i Ålborg er der nogle murere, som tør bruge 10-meterstiger, så hvad klager I over, når I kalder 7-meterstigen urimelig?” 

Hvis man vil passe på sig selv, sine kolleger og skolen, så burde man stemme nej. Det vil være et ja til lærerne og skolen. Hensigtserklæringer om samarbejde og dialog. Den var god! Efter den behandling som lærerne har fået. WAUW!!! Det kan man sku` ikke være bekendt. Den må I sku`længere ud på KL-bøhlandet med.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ