Corona
0   7

Tilbage til normalen? Læreres skolestart er mærket af corona

Lærerne er mødt ind til en ny virkelighed uden strikse coronaregler. I en tid, hvor smittetrykket stiger, gør det mange lærere usikre.

Lærere og elever er tilbage efter sommerferien til en næsten normal skole. Selv om det stadig er en generel anbefaling at holde en meters afstand, er det ikke længere et krav, når eleverne opholder sig i klassen. Det er det til gengæld igen at leve op til folkeskolelovens bestemmelser for undervisningen og at have ekstra fokus på rengøring og håndhygiejne.

De seneste retningslinjer fra Børne- og Undervisningsministeriet slår fast, at skolerne skal følge de almindelige bestemmelser i lovgivningen. Det betyder, at skolerne skal tilbyde en næsten normal skolegang: Alle elever er retur, der er ikke længere opdelte klasser, alle har fuldt skema, og afstandskravet er ophævet imellem elever i samme klasse, men ikke mellem lærere og ikke mellem lærere og elever. Her skal der være en meter i normale situationer og to meter til første række af elever ved tavleundervisning.

Artiklen fortsætter under banneret

»For meget ansvar over til skoleledelsen«

Lars Spangaard Jensen, lærer, Sabro-Korsvejens Skole, Aarhus:

»I Aarhus er smittetrykket steget de seneste dage, så der er en vis nervøsitet over, om vi skal lukke ned igen. Ellers er der mest glæde over at komme tilbage til en nogenlunde normal hverdag igen.

Der er ekstra fokus på håndvask om morgenen og afspritning af overflader - særligt i faglokaler. I musikundervisningen skal al sang foregå udendørs.

Forældre må ikke komme ind på skolen, medmindre de er inviteret til et møde. Vi plejer at have årgangsmøder med forældrene, hvor de møder fysisk op, men de bliver nu afholdt online i stedet. Desuden vil vi forsøge at undgå vikarer i yderlektionerne og i stedet give eleverne hjemmearbejde. I frikvartererne får hver årgang tildelt et udendørsområde på skolen.

Vi er heldige med, at alle klasselokaler har egen indgang og håndvask, og at der er toiletter nok til at give hver årgang - hvis ikke hver klasse - deres eget. Endelig er der investeret i ekstra rengøring.

I forhold til retningslinjerne synes jeg, at man lægger meget ansvar over til skoleledelsen. Der er meget, man så vidt muligt bør gøre. Selv om der er forskel på skoler, kunne der godt være fastlagt klarere centrale rammer«.

Opgaven med at tolke reglerne og tilrettelægge det nye skoleår forsvarligt for elever og lærere er en udfordring. Formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Regitze Flannov understreger, at der er stor forskel på landets skoler, hvorfor der nu forestår et stort arbejde med at få oversat retningslinjerne i en lokal kontekst. Man har naturligvis forskellige muligheder, hvis man som skole ligger ude på landet, i forhold til hvis man er en byskole klemt inde mellem trafikerede gader og boligblokke, understreger hun.

»Lærerne har rigtig mange spørgsmål om, hvordan man får skolehverdagen til at fungere inden for de sundhedsmæssige retningslinjer på netop deres skole, og de skal naturligvis besvares. Jeg ved, der arbejdes på højtryk i kommuner, de lokale lærerkredse og på skolerne med netop det«, siger Regitze Flannov.

Stigende smittetryk

»Afspritning æder af undervisningstiden«

Jan Andersen, lærer og fællestillidsrepræsentant, Rosengårdskolen, Odense:

»Ledelsen har udarbejdet retningslinjer, som blev meldt ud første dag efter ferien. Klasserne på skolen kommer til at være adskilt hele skoletiden. Der bliver ingen holddeling på tværs. Desuden har vi stort fokus på afspritning, særligt i faglokalerne, der bruges af flere klasser i løbet af dagen. Både overflader og redskaber sprittes af både før og efter hver lektion.

Vi følger et forsigtighedsprincip, hvor de sundhedsmæssige retningslinjer altid har forrang. Vi skal tilbage på fuldt timetal, men vi kommer ikke til at gå på kompromis med afspritningen, selv om den æder undervisningstid.

Vi går tilbage til, at hele klassen er i sine sædvanlige lokaler med sine sædvanlige lærere, men vi har faktisk plads nok til at kunne opretholde en afstand på en meter mellem hver elev alligevel. Hvert klasseværelse har desuden egen indgang udefra, så eleverne kan sluses ind i god ro og orden uden for tæt trafik på gangene.

Lærerne på skolen er blandet trygge og utrygge ved at skulle starte op igen, men der er en helt naturlig usikkerhed på skolen over for, hvordan det går, når planerne rammer virkeligheden. Ét er, hvad man forestiller sig og gør sig af forberedelser - noget helt andet er, når man står i den konkrete situation«.

De seneste uger er antallet af Covid-19-smittede begyndt at stige, og værst ser det ud i Aarhus. Derfor er der blandt andet indført et krav om mundbind i offentlig transport, og ungdomsuddannelserne i landets næststørste by har udskudt det nye skoleår i to uger.

Udviklingen i coronasmitten giver anledning til utryghed på skolerne i landets næststørste by. Det er især personer med somalisk baggrund, der er blevet ramt, viser tallene. På Ellehøjskolen i det vestlige Aarhus er 95 procent af de cirka 360 elever tosprogede - og mellem en tredjedel og halvdelen af eleverne har somalisk baggrund.

Lærer Andreas Ravn Skovse, der underviser i blandt andet dansk som andetsprog på Ellehøjskolen, fortæller, at problematikken har været vendt på et opstartsmøde inden skolestarten, men at det mest er noget, lærerne snakker om indbyrdes.

»Vi er presset på pladsen«

Vivian Meier Korsgaard, lærer og tillidsrepræsentant, Dansborgskolen, Hvidovre:

»Som tresporet byskole er vi generelt presset på pladsen, så med alle elever tilbage i deres normale klasser kan vi ikke altid overholde en meters afstand. Men vi skal have opmærksomhed på at overholde det så vidt muligt.

I stedet for at møde ind i klassen kommer eleverne fortsat til at møde ind på græsarealet ude foran og følger en fast rute ind på skolen. 0.-4. følges ad sammen med en lærer, de ældre elever skal selv gå ind. Der er lavet tydelige markeringer i gulvet, der skal sørge for, at alle holder til højre på gangene. Ingen forældre har adgang på skolen.

Der kommer til at være stor opmærksomhed på at afspritte og vaske hænder før og efter hver lektion. Eleverne kommer til at holde pauser samtidig, men hver årgang får tildelt et område, de må være i. Fokus er på, at eleverne kun har kontakt med dem på deres egen årgang.

I musikundervisningen kommer al sang til at foregå med hovedet i samme retning og med behørig afstand. Vi har fælles morgensang to gange om ugen, der er sat på standby. Vi arbejder på en 'Phillip Faber-løsning', hvor et par lærere synger for på Zoom, og eleverne så synger med i egne klasser med åbne døre.

Stemningen er overordnet god, og vi glæder os til at få det kollegiale tilbage«.

»Vi er lidt fanget, for vi synes egentlig ikke, at vi kan tage flere forholdsregler ud over de allerede eksisterende retningslinjer. Vi ønsker jo heller ikke at blive set som overreagerende. Vi har ikke indført skærpede sikkerhedskrav, og der er grænser for, hvad vi faktisk kan gøre - ud over at følge de generelle retningslinjer og være meget omærksomme på det«, siger Andreas Ravn Skovse til folkeskolen.dk.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ