Et lærerliv præget af i perioder at have arbejdet med udsatte børn har udstukket rammerne for Erik Rene Nielsens lærerliv. I dag er han på en folkeskole, men han husker stadig instruktionen, da han i 2008 blev ansat på en kostskole.

»Man blev frarådet som mand at være alene med pigeelever. Børn, der har været udsat for overgreb, kan have meget svært ved at tyde de signaler, jeg sender som mand. Vi måtte aldrig gå ind på et værelse og lukke døren efter os, for så bragte man sig selv i en sårbar situation. Vi skulle være meget opmærksomme på konteksten. Der var en stor forskel på at sidde på et fællesareal og have en fortrolig samtale og at gå ind på et værelse og lukke døren efter sig og have den samme samtale«, fortæller han.

Erik Rene Nielsen er 59 år og ansat på en mindre landsbyskole i Faaborg-Midtfyn Kommune. Han har fysisk kontakt med børn, når det indgår naturligt i leg, sjov eller er relateret til undervisningen.

Mandlige lærere føler sig udsatte

»Men jeg krammer ikke«, siger han og fortæller, at det kan ske, at elever krammer spontant.

»Jeg er meget opmærksom på i dagligdagen, at andre end den berørte elev kan opleve situationen anderledes, end det var intentionen. Man skal være opmærksom på, at omtanke i forbindelse med berøring af elever også er en beskyttelse af eleven. Jeg er helt sikker på, at der findes mange elever, som oplever læreradfærd som grænseoverskridende, men de siger ikke fra, og læreren opdager det ikke«.

Han mærker, at tiden har ændret sig, i de år han har været lærer.

»Førhen gik jeg som idrætslærer i bad sammen med børnene. Det var helt naturligt, og det gjorde de fleste mandlige lærere, men med årene er der sket en ændring i den opfattelse, så det sker bare ikke mere. Jeg undrer mig, for når jeg en sjælden gang kommer i svømmehallen, er det naturligt, at fædre og sønner er nøgne foran vildtfremmede«.

Men lærere vil altid komme i dilemmaer, når det gælder berøring af børn, siger han.

»Et simpelt eksempel er, at et barn har slået sig på knæet. Man spørger: Må jeg rense såret? Barnet nikker. Mens du renser såret, flytter du fingrene fem centimeter over knæskallen. Så siger barnet: Du kan godt holde op med at rage mig på lårene. Det er den logik, som nogle børn, der er udfordret af grænser, har«.

»Man er som mandlig lærer nødt til at vide, at der findes nogle få børn, som hurtigt kan brygge en anden historie ud af det her. Der findes også børn, der ved, at hvis de siger sådan og sådan, så slipper de for at have timer med den mandlige lærer. Og så siger de ting uden at tænke over konsekvenserne. Derfor er det i min optik rigtig vigtigt, at ledelserne håndterer tingene efter bogen og også tænker på medarbejderne, når anklagerne opstår«.

Da Erik Rene Nielsen i fagbladet Folkeskolen læste en artikel om lærer Johnny Pedersen, som var blevet uskyldigt anklaget for upassende adfærd i en 5. klasse, bidrog han med sine erfaringer i kommentarsporet under artiklen på folkeskolen.dk. Han håber, andre lærere vil gøre det samme.

»Det er vigtigt at få talt om, fordi jeg synes, der er nogle diskurser i befolkningen - nogle automatopfattelser, der gør, at man som mand i det pædagogiske felt er meget udsat«.

Erik Rene Nielsen har tænkt meget over, om han ville være med til et interview i Folkeskolen om dette emne. »Jeg oplever alene ved at udtale mig i denne artikel, at det her kan blive farligt. Det sætter jo virkelig det mod, Johnny Pedersen udviser, i relief. For det her skal der tales om - af hensyn til både voksne og børn«.