Lærerliv
0   19

Mandlige lærere føler sig udsatte

Frygten for at blive anklaget for pædofili er stor blandt mandlige lærere. Hold afstand, vær opmærksom på børns grænser, og snak sammen, lyder nogle råd fra forskere.

Der står en varm kop kaffe på bordet i klassen. Læreren ser væk et øjeblik. Pludselig er koppen væltet, og den skoldhede brune væske har ramt en piges ben. Læreren har lyst til at flå bukserne af pigen og få benet under den kolde hane. Men han tøver. I det øjeblik tænker han, at den handling let kan misforstås. I stedet henter han en større pige fra naboklassen. Hun trøster pigen, tager pigen med på toilettet og får koldt vand på den lette forbrænding.

Læreren er en af mange, som fagbladet Folkeskolen har været i kontakt med, der har fortalt om frygten for at blive beskyldt for at være pædofil. Folkeskolen skrev før sommerferien om læreren Johnny Pedersen, som blev uberettiget bortvist fra lærerjobbet efter anklager om grænseoverskridende adfærd over for piger i 5. klasse. Det førte til en lang række kommentarer fra især mænd.

Artiklen fortsætter under banneret

»Mænd bør undgå nærmest enhver berøring af piger - det er skrækkeligt, men konsekvenserne er simpelthen for store, når man kan risikere sådanne sager«, skrev Anders H. Jensen.

»Hvad kan vi så lære af hans tragedie? At en mandlig lærer aldrig må røre en elev, og hvis en pige græder, ja, for den sags skyld også en dreng, så hent en kvindelig kollega, og bed hende tage sig af det. Som en af mine ældre, erfarne kollegaer også advarede om: Vær aldrig alene med en elev. Så er du lidt mere sikker«, skrev Morten Ammentorp.

»Hr. Pedersen fortjener den største respekt for sit mod til at stille sig frem og italesætte enhver mandlig lærers frygt«, skrev Kenny Jensen.

Reaktionerne på de sociale medier efter Folkeskolens artikler viser tydeligt, at mange lærere har været i situationer, hvor angsten for at handle forkert har banket på. Nogle har prøvet at blive anklaget. Flere har hørt om andre, som er blevet det. Mange tør ikke tale offentligt om de tidspunkter, hvor tvivlen har naget. De fleste vil ikke stå frem, for blot et lille bitte hint om en anklage om en overtrædelse af elevers grænser kan føre til en stigmatisering, som kan klæbe længe til især mandlige lærere.

Lektor, ph.d. og psykolog Karen P. Munk forstår godt, at mange tøver, før de agerer. Hun er en del af forskningsgruppen Paradox på Aarhus Universitet, der forsker i, hvordan frygten for pædofili og frygten for at blive anklaget for pædofili kommer til udtryk i samfundet.

»Der er kommet en samfundsændring, som betyder, at der er større grad af mistanke og mindre tillid mellem børn og voksne. Det er man som leder og professionel, der arbejder med børn, nødt til at tage bestik af«, siger hun. »De mest opvakte mandlige lærere og pædagoger på det her område ved godt, at omgangsformerne har ændret sig. Hvis man vil undgå mistanke, så skal man holde afstand«.

Stigende pædofiliangst

Stigende optagethed af pædofili er et internationalt samfundsfænomen, der for alvor tog fart i Danmark for omkring 20 år siden, fortæller Karen P. Munk.

De seneste år har en række enkeltsager som eksempelvis Tønder-sagen og en række stramninger af lovgivningen resulteret i endnu større opmærksomhed. Hun nævner, at skoleledere nu kan straffes med fængsel, hvis skolen ikke underretter om en mistanke, at der ikke længere er en forældelsesfrist for pædofilisager, og at det nu er muligt at tage samtaler med børn uden forældrenes viden.

»Det gør det ved lærerne, at de hellere underretter en gang for meget end en for lidt. De har angsten siddende på skulderen. Vi mangler følgeforskning for, hvad det gør ved lærerne. Det er ikke beskrevet, men vi kan regne det ud. Den enkelte lærer vil ikke være den, der overser signalerne fra Sofie i 1. klasse«, siger Karen P. Munk.

Nye krav til lærere

Cecilie Nørgaard er oprindelig lærer og i dag uddannelses- og kønssociolog og driver firmaet Mangfold. Hun mener, at tiden stiller nye krav til lærere.

»Det stiller nogle krav til øget empati. Det stiller nogle krav til at være meget opmærksom på andre menneskers grænser og afsæt«, siger hun.

Hun mener, at lærerne selv kan være med til at aftabuisere grænseoverskridende adfærd.

»Det er et problem, at det er tabuiseret. Jo mere man synliggør de myter og tabuer, jo mindre farlige bliver de. Man skal kunne tale om det. En lærer skal kunne sige til en anden lærer, at han/hun synes, læreren gik for tæt på en elev. Det kræver en åben kultur«, siger hun.

Karen P. Munk mener, at lærerne simpelthen må holde afstand til eleverne.

»Man kan ikke blive renset i sådan en sag. Det er pointen i panikken og i, at man skal holde afstand. Selv om man kommer gennem en retssag, og anklagen frafaldes, så bliver man ikke renset. Folk ved, at man godt kan være skyldig alligevel. Det eneste, man kan gøre, er at holde afstand til børn«, siger hun.

Myten om det farlige køn

Pædofilifrygten hænger også sammen med, at der eksisterer nogle ødelæggende myter om køn. En af dem er en fortælling om, at det maskuline kan være farligt, fortæller Cecilie Nørgaard.

»Det kan være hæmmende og skadende både for børns socialisering og udvikling, for voksnes trivsel og for hverdagen i daginstitutioner og skoler. Pædofiliangst har været størst i daginstitutioner. Det har været radikalt, hvad der foregik. Og det har smittet af på skolen«, siger hun og finder de tørre tal frem.

»I 2012 havde 58 procent af de danske børneinstitutioner særregler for mandlige pædagoger. Regler, som handlede om, hvor de måtte opholde sig, og om de måtte skifte et barn alene. Man sagde - og det gjorde mændene også selv - at reglerne var gode, fordi de passede på de mandlige pædagoger. Hvis man blev anklaget, var man i sikre hænder. Men den sygeliggjorte anklage bag særreglerne satte sig igennem. Det er kønsdiskrimination, og det blev indberettet til Institut for Menneskerettigheder«.

I 2017 slog Ligebehandlingsnævnet fast, at det ikke er tilladt at udforme særlige regler for mandlige pædagoger, og det er godt, mener Cecilie Nørgaard.

»Hvis der er en fortælling om, at det mandlige køn har en potentiel grænseoverskridende seksuel adfærd, så vokser børn op med den fortælling, og de tager den forestilling med sig. Det er alvorligt for dem selv og deres relationer, og det er vigtigt at forstå, at stereotype kønsfortællinger er super kontraproduktive og ødelæggende for menneskers frie og lige liv«.

Karen P. Munk har set på, hvordan pædofilifrygt rammer fagligheden i daginstitutioner. Hun mener, at der i skoler også bliver taget forholdsregler for at undgå anklager.

»Vi kan se fra undersøgelser af skoler i England, at børnene tager pædofilifrygten med sig. De lærer, at hvis man vil have krammet på en mand, så skal man fremsætte sådan en anklage. Og det er egentlig ufarligt. For der er ikke noget fældende bevis - det er påstand mod påstand. Så der er en gråzone, og har man et vist hævnmotiv, så kan man altid tage den frem«, siger hun.

Metoo rammer også skolen

Lærere oplever ligesom mange andre i dag et øget pres for at opføre sig bevidst i forhold til blandt andet køn, seksualitet og etnicitet.

»Det her sker også i en tid, hvor Metoo-bevægelsen i den grad får medvind«, siger Cecilie Nørgaard og understreger, at hun synes, det har været positivt at få synliggjort gamle magtstrukturer.

»Men mange mænd er i kølvandet blevet i tvivl om, hvordan de skal opføre sig«, siger hun. »De stiller spørgsmål som: 'Hvad er grænseoverskridende? Hvad betyder samtykke?' For mig er det klart, men hvis man ikke har været inde over sådan en overvejelse, kan det være svært«.

Mange modstandere af Metoo-bevægelsen har netop fremhævet, at der indimellem er uskyldigt anklagede. Cecilie Nørgaard har hørt om lærer Johnny Pedersen, som blev uskyldigt anklaget for grænseoverskridende adfærd over for piger i 5. klasse. Politiet lagde sagen ned, og en voldgift har afgjort, at han blev uberettiget bortvist fra sin lærerstilling. Cecilie Nørgaard mener, at eksemplet er forfærdeligt, men:

»Det er min holdning, at det, der foregår i tiden med kritik og forandring af traditionelle magtstrukturer, er en revolution. Og at vi selvfølgelig skal passe på, at der ikke ruller hoveder, samtidig med at vi gør op med gamle uvaner og placerer ansvar. Det er også vigtigt i forhold til de myter, der sker i skolen - og i samfundet i det hele tage«, siger Cecilie Nørgaard og tilføjer:

»Vi må gøre alt, hvad vi kan for at lave systemer, der kan forhindre uretmæssige anklager, men hvis vi virkelig vil forandre forholdene, skal vi tage fat i udbredte stereotype kønsopfattelser. Sygdom og sygelig adfærd findes, og det kan gå ud over børn. Men kønnet skal ud af ligningen. Det handler ikke om, at mænd har en biologisk kerne, der har lyst til at begå overgreb«.

Hun ærgrer sig over, at læreruddannelsen ikke har fået mere fokus på køn, seksualitet og mangfoldighed.

»Det kom på pædagoguddannelsen i 2014. Jeg troede, at læreruddannelsen ville følge efter, men der er ikke sket et dyt. Det er problematisk. Ikke bare for børnene, uddannelsen og dannelsen. Det er også vigtigt i forhold til de myter, der sker i skolen. Hvis der ikke sker noget i uddannelsen, så får myterne lov til at styre«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ