Anmeldelse Udeskole
0   56

Masser af inspiration til praksis

”Udeskole i teori og praksis” er en samling ”udeskoleartikler”, hvor redaktørerne Marianne Hald og Jørgen Bærenholdt har fået samlet et hold af ”udeskoleentusiaster”, der alle ved noget om såvel teori som praksis. Bogen henvender sig til lærere og pædagoger i skolen, til lærerstuderende og pædagogstuderende og til alle, der har interesse for skolen.

Udeskole

Fakta


Titel
Udeskole

Forfatter
Jørgen Bærenholdt (red.), Marianne Hald (red.), Maria Møller, Ditte Vejby Schou, Camilla Damsgaard, Maj Kærgaard Kristensen, Søren Rasmussen Mølgaard Lunde, Ida Damsø Christiansen

Pris
230

Sider
250

Forlag
Dafolo

”Midt i skolegården står et asketræ på et plateau af jord og beton. Det har det gjort i al den tid, eleverne i 5. klasse har gået på skolen. (…) En dobbelttime i maj er skolegården omdrejningspunkt for 5. klasses matematikundervisning. Eleverne arbejder med måleenheder, rumfang og matematisk modellering.”

Artiklen fortsætter under banneret

Det er matematik, det er undersøgende arbejde, men det er også en undervisning, der tager afsæt i udeskole-teori og praksis. et teoretisk belæg i bogen ”Udeskole i teori og praksis”.

Her kan man læse om en praksis, man måske selv har erfaret, men den giver også et teoretisk belæg for, at udeskolekonceptet har nogle kvaliteter, der gerne må implementeres i alle fag i alle skoler.

”Udeskole i teori og praksis” er en samling ”udeskoleartikler”, hvor redaktørerne Marianne Hald og Jørgen Bærenholdt har fået samlet et hold af ”udeskoleentusiaster”, der alle ved noget om såvel teori som praksis. Bogen henvender sig til lærere og pædagoger i skolen, til lærerstuderende og pædagogstuderende og til alle, der har interesse for skolen.

Udeskole er ikke blot skolen, der er ude under åben himmel. Definitionen lyder således fra forfatterne: ”Udeskole er en undervisningsmetode, hvor skolen åbner sig mod det omgivende samfund og inddrager naturen, kulturen og samfundet i skoledagen.

Udeskole er en integreret del af et sammenhængende undervisningsforløb, hvor dele af undervisningen flyttes ud i nærmiljøet, med udgangspunkt i faglige mål og med regelmæssige aktiviteter både ude og inde.

Udeskole bidrager til, at eleverne gennem krop og saner får personlige og konkrete erfaringer med fagenes fænomener, metoder, perspektiver og anvendelse. Der lægges vægt på kreativitet samt undersøgende og praktisk arbejde.”

Bogen er delt i fire dele, og der introduceres hertil af Marianne Hald i den korte indledning. Første del giver den teoretiske baggrund, og her finder man en didaktisk grafisk model over ”udeskoledidaktikken”. Anden del har eksempler på udeskole i mange af folkeskolens fag: Dansk, matematik, naturfag, madkundskab og historie. Tredje del er tre kapitler med fokus på udeskolens særlige potentiale for elever med ”særlige undervisningsbehov”. Bevægelse i undervisningen, elevernes sproglige udvikling, samarbejde med eksterne aktører og udeskolens motivationsfaktor er overskrifter for kapitlerne i fjerde del.

Kapitlerne er (for de fleste vedkommende) indledt med en illustrativ case. Herefter udfoldes kapitlets tema i klare og korte afsnit. Der afsluttes med tre – fire studiespørgsmål, der kan være interessante at diskutere, når bogen bruges i uddannelsesøjemed. Endelig er der til hvert kapitel referencer, så man kan læse mere, hvis man ønsker tematikken uddybet. Efter stikordregisteret præsenteres forfatterne, der alle har tilknytning til Professionshøjskolen UCN, Aalborg. Alle har såvel den teoretiske som den praktiske erfaring med udeskole, og det er dette, der gør bogen særdeles anvendelig, når lærere (og studerende) skal hente såvel inspiration til praksis som teoretiske begrundelser for de pædagogiske valg.

I et af de første kapitler kommer Ida Damsø Christiansen og Marianne Hald med en række praktiske anvisninger på, hvordan man kan gå til udeskole som nybegynder. Her har de ti gode råd:

Sørg for at eleverne ved, hvad de skal, så de har tøj og mad med til at være udendørs.

Grej og udstyr. Lav en klar fordeling, så alle ved, hvem der har ansvaret for at medbringe og transportere det grej, der skal bruges.

Klare instruktioner. Sørg for at eleverne ved, hvad de skal, før de ”slippes løs”.

Klar struktur. Præsenter en klar struktur for udebesøg. Giv eleverne indblik i dagens program. Aftal tider for pauser, hjemtur og opsamling.

Samlingspunkt. Vælg et samlingssted ude, hvor man altid kan få fælles beskeder. Det kan være fire kegler eller et træ eller en bænk.

Samlingssignal. Fortæl eleverne, hvordan det vil lyde, når de skal samles.

Gåmakker. Hvis det er de mindre klasser, så giv dem en fast gåmakker ud og hjem.

Hold fokus. Opsamlinger skal ske undervejs, hvis eleverne mister fokus. Hvad har I gjort? Hvad har I lært? Hvad skal I nu? Spørg!

Lærerrollen. Overvej hvordan eleverne kan samarbejde og være aktivt deltagende. Læreren skal stilladsere og støtte undervejs.

Fotos. Fasthold det faglige indhold med fotos, men overhold GPDR. Elektroniske devices kan beskyttes fra mad, fugt, regn, sne med husholdningsfilm. Det påvirker ikke touch-funktionen.

Det er også et håndværk at blive god til at være ”udeskole-lærer”. Man kan snildt lave en hel del fejl, det lærer man af; men bogen her giver et godt billede af, hvordan man undgår de mest basale fejl.

Det er en bog, der henvender sig til praksisfeltet. Derfor kan det undre, at forordet er skrevet i en helt anden stil end det øvrige indhold. Forordet er på seks sider, og der er fire siders litteraturliste hertil. Det er Theresa Schilhab, der er forfatteren til forordet, og som den eneste gør hun brug af mange, mange referencer efter Harvard-referencesystemet. Det betyder, at netop forordet signalerer noget helt andet end resten af bogen. Det giver et tungt teoretisk signal, hvor målgruppen i praksisfeltet forhåbentlig ikke falder fra. Det ville være ærgerligt. Det er nemlig ”Udeskole i teori og praksis” der er bogens anliggende. Teori og praksis står sideordnet. Det er derfor, det er en vigtig bog.

P.S. Og skulle nogen sidde og tænke: Hvad var rumfanget på asketræplateauet fra indledningens matematikundervisning, så er svaret her: Efter udregning ved hjælp af en papkasse som måleenhed, så er rumfanget et sted omkring 81 papkasser. Måske 90. Måske 60. Prøv selv.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Julekonkurrence 2020 del 1/2

Ho ho ho, så er det blevet første søndag i advent!

Det fejrer vi med en julekonkurrence for alle, som er tilmeldt Folkeskolens ugentlige nyhedsbrev. Du kan vinde et gavekort til et ophold på et af de prisvindende Sinaturhoteller for to personer inkl. tre-retters middag, vin og morgenbuffet (værdi 3750 kr.).

Det eneste du skal gøre for at deltage er at være tilmeldt det ugentlige redaktionelle nyhedsbrev, da vi trækker en heldig vinder blandt alle tilmeldte d. 6/12 - du kan tilmelde dig på forsiden af folkeskolen.dk eller nederst på siden her folkeskolen.dk/nyhedsbrev
Du kan finde vores persondatapolitik m.m. her: folkeskolen.dk/oplysningspligt