Debat

Ministerens personlige erkendelser er en stor omvej!

Som undervisningsminister behøver man ikke kunne forstå og mene det samme som de fagfolk, man leder. Det er også muligt simpelthen at respektere og understøtte den faglighed, som uddannelse og arbejdserfaringer har givet den faggruppe, man er minister for.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pernille Rosenkrantz-Theil synes gennem artikler på Folkeskolen.dk langsomt at anerkende og forstå den pædagogiske praksis, som folkeskolelærere er en del af. Men hvis elever i Danmark skal vente på at PRT personligt kommer til en masse pædagogiske erkendelse, der måske-måske ikke leder til en masse organisatoriske konsekvenser, så er er der mange årgange, der ikke når at få gavn af PRT’s nye viden og måske-måske ikke tiltag.

Danmark gik økonomisk bankerot i 1813, men i 2013 gik Danmark pædagogisk bankerot. Det pædagogiske arvesølv blev simpelthen devalueret til skrot på et spilt sekund.

To elementære sølvlysestager var:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

1) At Folkeskolen har været under stor indflydelse fra friskoletraditionen. Både pædagogisk og institutionelt har de to skoleformer levet i frugtbar sameksistens – som det vi iøjeblikket besynger ved genforeningen 1920. Det er en unik dansk dialektik mellem to skoleformer, som ikke bør være en ny opdagelse for PRT, den er selve fundamentet for en solid robust dansk skoletradition og -kultur.

Når PRT siger om coronakrisen, at "Friskolerne synes, at der har været indsnævrende bånd, mens folkeskolerne synes, at der har været utrolig stor frihed. Det er selvfølgelig et udtryk for, at der findes nogle meget større frihedsgrader på friskolerne end for folkeskolerne”, så er det fordi hun ikke ved, at Folkeskolens frihedsgrader førhen mindede mere om friskolernes, og det har været et enormt aktiv for vores samfund.

Den anden sølvlysestage har været:

2) At Folkeskolen med god grund har været ”tung at danse med”, alligevel  motiverede det overgrebet i 2013. Denne tunghed er en tyngde og alvor, der er samfundsvigtig og en selvstændig pædagogisk pointe. Folkeskolen kan ikke bare fare rundt efter ethver ”innovativt” og ”evidensbaseret” populært og salgbart modelune så som ”synlig læring”, ”læringsstile” og ”mindfuldness”. Læring er nemlig i sig selv noget flydende og foranderligt. Det er undervisning ikke! Her handler det i stedet om et varigt indhold, ansvar og faste former. Derfor hører læringsprocesser og undervisning sammen….det første er altid progressiv, det sidste altid konservativt.

Når PRT siger, at "Lærerne siger over en bred kam, at det har været en øjenåbner, så det kan godt være, at man skal fortsætte med at sidde på en lidt mere gammeldags måde i klassen og den lidt mere gammeldags måde at gå ind på. Det kommer aldrig til at være noget, vi kommer til at lovgive om. Det er mere en betragtning af, at der er sket noget med klasserumsstyringen, som er enormt spændende" så er det, fordi hun ikke ved, at undervisning altid handler om rutiner, gentagelser og disciplin. Hvorfor gør den det? Jo netop fordi læringsprocesser er så individuelle, foranderlige og grænsesøgende.

At skolen er et kulturelt fundament og samtidig behøver faglig frihed er en modsætning, der er afgørende for pædagogiske institutioner. På sammen måde som læringsprocesser altid er konstante forandringer og derfor behøver institutionel struktureret undervisning.

Læring og undervisning er hinandnens modsætninger!!!!

Det er det, der hedder "et pædagogisk paradoks" i Folkeskolens fagsprog.

Så Pernille Rosenkrantz-Theil….kan du ikke bare anerkende, at der er en pædagogisk faglighed til stede i Folkeskolen, som er værd at lytte till?

Så behøver du ikke gå igennem en masse personlige erkendelser, så behøver du bare respektere, at pædagogik er et fag, en profession, en institutionel praksis.

Det tror jeg vil være en direkte genvej til et godt samarbejde med lærere og ledere.

Måske kan du også læse lidt i "Højskolens 10 bud", og forstå, at den frihed de frie skoler er bygget på, også er en del af den pædagogiske tradition i Folkeskolen. Den har i årtier givet elever en mulighed for at indgå i og fastholde et demokratisk Danmark.

Der er en hurtigere vej end den personlige/private erkendelse, når man er undervisningsminister……… der er den simple respekt for den pædagogiske faglighed og tradiiton.

Det er det forhold til fagfolk, som vi i 1900’tallet har bygget vores demokratiske samfundsinstitutioner på!

Powered by Labrador CMS