Folkeskolereform
3   8

Rapport: Skoler har svært ved selv at påvirke elevernes faglige niveau

Kun 7-10 procent af det faglige niveau og 3-4 procent af trivslen afgøres af faktorer, skolerne kan gøre noget ved. Resten afgøres af ting som skolestørrelse og elevernes socioøkonomiske baggrund. Det konkluderer en ny rapport, som undersøger sammenhængen mellem skolereformen og skolernes præstationer.

De mest afgørende faktorer for, om en skole er højt- eller lavtpræsterende, kan skolen ikke selv påvirke.

Sådan lyder det i konklusionen på en ny rapport, som er en del af følgeforskningsprogrammet for folkeskolereformen.

Undersøgelsen er gennemført af Epinion med det formål at belyse, hvad der kendetegner de folkeskoler, der ligger højt på fagligt niveau, trivsel og implementering af folkeskolereformen.

Der ses imidlertid ikke nogen særlig stærk sammenhæng mellem, hvor grundigt skolerne har implementeret folkeskolereformen og det faglige niveau.

Artiklen fortsætter under banneret

Her er faktorer som forældrenes uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad og elevernes etnicitet derimod afgørende.

Skolestørrelse er også en afgørende faktor. Skoler med mange elever klarer sig bedre end skoler med få, konkluderer rapporten.

Når det kommer til de faktorer, skolerne selv kan styre, så er de kun afgørende for syv procent af de faglige præstationer i læsning og 10 procent i matematik.

Kun 3-4 procent af skolens præstation på trivselsrelaterede punkter kan tilskrives karakteristika på skoleniveau, konkluderer rapporten.

Det indikerer, at "der er en meget stor homogenitet i de danske folkeskolers evne til at løfte eleverne", lyder det i konklusionen i rapporten, der primært bygger på data indsamlet i forbindelse med den foregående følgeforskning.

Tvetydig sammenhæng mellem reform og præstationer

Mens der altså kun er marginale forskelle mellem skolernes evne til at løfte faglighed og trivsel, når man renser for bagvedliggende faktorer, har skolen mere at skulle have sagt, når det gælder graden af implementering af folkeskolereformen.

Det til trods er det kun i forhold til understøttende undervisning og åben skole, undersøgelsen konkluderer markante forskelle mellem skolernes implementeringsgrad.

Analysen "viser indikationer på", at der er sammenhæng mellem lav faglighed og trivsel og en lav grad af implementering af elementer fra folkeskolereformen.

Blandt andet finder rapporten en sammenhæng mellem fagligt løft i matematik og implementering af åben skole.

Desuden er der sammenhæng mellem ro i klassen og hvor langt man er med at implementere reformen.

Overordnet set er det dog svært at udpege sammenhænge mellem høje præstationer, og hvor langt skolen er kommet med at implementere forskellige elementer af reformen.

"I stedet viser analyserne et komplekst billede af sammenhænge mellem de forskellige karakteristika og præstationsindikatorer", lyder det i konklusionen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ