”At forestille sig den form for undervisning er rykket over i den understøttende undervisning er en fuldstændig misforståelse", siger formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforeningen Regitze Flannov.

DLF til KL: I har misforstået, hvad man bruger fagtimerne til

Hvis KL tror, at nødundervisningen mange steder er en kopi af den understøttende undervisning, har de totalt misforstået den almindelige fagundervisning. Sådan lyder et modsvar fra Danmarks Lærerforening til KL.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når eleverne for tiden nogle steder går rundt med større smil end normalt, er det måske, fordi den nuværende nødundervisning ligner den understøttende undervisning.

Sådan lyder det i dag fra KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen til folkeskolen.dk

KL: Nødundervisningen minder mange steder om den understøttende undervisning 

Den udmelding møder stor forundring hos formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforeningen Regitze Flannov. Hun frygter, at KL helt har misforstået, hvad den almindelige fagundervisning går ud på.

"Når jeg læser udtalelserne, bliver jeg desværre bekræftet i det, jeg har gået og sagt i rigtigt lang tid om indførelsen af begrebet understøttende undervisning. Begrebet har nemlig ændret synet på faglig undervisning, og det afspejler Gyldals udtalelse meget præcist", siger hun.

DLF: En kæmpe misforståelse

Ifølge Regitze Flannov hersker der nemlig en fejlagtig forståelse af, at spændende og varierede undervisning kun hører til i de understøttende timer.

"Det er kæmpe misforståelse. God faglig undervisning er velforberedt undervisning med stor faglighed, der bygger på didaktiske overvejelser med løbende evaluering, og så er der ikke mindst variation og en vekselvirkning mellem teori og praksis. Man starter eksempelvis i klasselokalet med teori om biodiversitet, og så tager man efterfølgende ned til åen", siger hun.

DLF: Corona-perioden har vist, hvor meget bedre skoledagen vil være, hvis den blev kortere 

"At forestille sig den form for undervisning er rykket over i den understøttende undervisning er en fuldstændig misforståelse. Det skal være en del af den faglige undervisning, og det er jo det, vi gerne vil have til at blomstre og leve i skolen. Det skal ikke skilles ad mellem fagtimerne og understøttende undervisning".

DLF: Det bør ikke komme bag på nogen

Regitze Flannov understreger, at det langt fra kommer bag på Lærerforeningen, at de kortere skoledage med flere lærerhænder, som eleverne mange steder oplever for tiden, skaber en bedre skoledag.

"Det er ikke ny viden. Det har vi vidst i rigtigt mange år", siger hun.

To ud af tre lærere brugte mere tid på forberedelse under corona-hjemsendelse 

Folkeskolen.dk skrev i onsdags om foreløbige resultater af en igangværende undersøgelse af nødundervisningen.

Her viste det sig, at 65 procent af lærerne har brugt mere tid på forberedelse sammenlignet med normalt. 27 procent af disse lærere har brugt mindst syv timer mere ugentligt, mens 58 procent har brugt mindst fem timer mere, lød fra en undersøgelse fra blandt andet Nationalt Center for Skoleforskning ved Aarhus Universitet og Center for Digital Uddannelse på Københavns Universitet.

Powered by Labrador CMS