"Vi er i løbende dialog med ministeren og ministeriet, og vi har indtil nu oplevet meget stor lydhørhed. Så opstår der ting, hvor man har brug for mere klar besked, så meld det ind til os, så må vi tage kontakten til ministeren", lyder opfordringen fra DLF's formand.

Bondo med bøn til kommunerne: Giv skolerne frihed til at tilrettelægge skoledagen

Retningslinjerne for skolegangen under coronakrisen er gået fra meget rigide til nu at være vidt åbne for lokal fortolkning. For løst, mener Skolelederforeningen. Danmarks Lærerforening glæder sig, men opfordrer kommunerne til at give den enkelte skole frihed inden for de overordnede rammer.

Publiceret

Disse kommuner har sendtretningslinjer ud

Aarhus - Alle elever skal i skole hverdag, og alle skal have mindst 10 timers undervisning på skolen omugen

Lyngby-Taarbæk - De ældste elever får enskoledag på fire timer i tidsrummet 8.00-16.00, når de møder indigen 18. maj. Eleverne skal møde ind forskudt.

Frederiksund - Alle elever fra 6.-10.klasse møder som udgangspunkt fysisk ind på skolen hver dag fraklokken 8.30-13.30. Første dag starter med et kursus i at vaskehænder. Der kan dog være lokale forhold, der gør, at enkelteklasser på enkelte dage ud fra en faglig vurdering fortsætter medfjernundervisning.

Tønder - De ældste elever skal i størstmuligt omfang være fysisk tilbage i skolen fra på mandag. Skolernehar meldt tilbage, at med de nye afstandskrav, vil alle kunne værepå skolerne. 6. klasserne møder på samme tidspunkt, som 0. -5.klasserne allerede gør, hver dag mellem klokken 8- 14. For 7.-9.klasse vil skoledagen fra den 18. til og med 20. maj være kl.12.00-15.00. Fra den 25. maj og frem til sommerferien fra9.30-15.00. Derudover kan skolerne tilbyde fjernundervisning, ogder skal tages højde for lokale forhold omkring ringetider.

Kerteminde - De store eleverne skal førstevende tilbage mandag den 25. maj.

Struer - Eleverne i 6. klasse kan vendetilbage den 18. maj på samme betingelser, som lige nu gælder for 0.til 5. klassetrin. Eleverne i 7. til 10. klasse må vente med atvende tilbage til 25. maj efter de nye retningslinjer

Ærø - Marstal Skole og Viften brugerdenne uge på forberedelser, og så vil der fra mandag den 18. majkomme en plan for alle i 6.-10. klasse.

Furesø - Frem til sommerferientilrettelægges skoledagen for eleverne i 6-10. klasse svarende tilfem timer dagligt i tidsrummet mellem kl. 8-16. Skoledagen foreleverne i 0.-5. klasse er  hver dag kl.8.-13. Undervisningen tilrettelægges med så megetfremmødeundervisning som muligt. Dette afhænger af lokale forhold,og derfor skal skolerne så vidt muligt sørge for 25 ugentligefremmødetimer. I undervisningen kan bl.a. indgå understøttendeundervisning, fjernundervisning, lektiehjælp, elevers selvstændigearbejde med opgaver individuelt og i mindre grupper.

København - Meldte allerede i fredags ud,at de ældste københavnske elever skal have mindst fem timer om ugenpå skolen.

Hillerød - Skolerne skal minimum levere 20undervisning på skolerne om ugen. Den fysiske nødundervisning vedpersonaleknaphed skal prioriteres over fjernundervisning forelever, der ikke kan komme i skole.

Bornholm  - De store elever vil hver dagvære tre til fire timer på Søndermarkskolen, mens de kan se fremtil fire timer om dagen på Kongeskærskolen, Åvangsskolen ogSvartingedal Skole. På Paradisbakkeskolen og Hans Rømer Skole stården på fem timer om dagen. Alle skoler vil fortsat også arbejde medonlineundervisning.

Favrskov  - 6.-klasserne vil ligesomeleverne i 0.- 5. klasse i dag få 20-25 lektioner om ugen. Deældste elever kan se frem til 25-30 lektioner.

Syddjurs  - Her har man lagt en plan om,at eleverne i 6. til 10.klasse som minimum skal have fem lektionerom dagen på skolen.

Norddjurs  - Eleverne møder forskudt ind,så deres dage enten bliver kl. 8-13 eller kl. 9-14.

Esbjerg  - Efter en indkøringsperiode påde tre dage i næste uge lægger planen op til, at der for 0-3.klasse fremover vil være 25 timers undervisning. For mellemtrinetgælder 27,5 timer, og for udskolingen hedder timetallet i denkommende tid 30 timer om ugen. Det er dog kun et udgangspunkt forskolerne, og det reelle tal vil nogle steder være mindre. 

Sønderborg - Eleverne skal have fem klokketimerom dagen i tidsrummet 07.45-14. Den enkelte skole tilrettelæggerselv det konkrete tidspunkt.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I går eftermiddag landede de nye retningslinjer for, hvilke krav skolerne skal leve op til, når skolerne fra på mandag også åbner for 6.-10. klasse.

Retningslinjerne ændrer afstandskravet fra to til én meter, men med det forbehold, at det vil være svært at efterleve overholde i eksempelvis de praktiske fag, når børn der skal trøstes, under udeleg og i frikvarterer.

Helt generelt er der betydeligt mere elastik i de nye retningslinjer end dem, der har været gældende indtil nu.

Timetallet vil variere, mødetidspunkter forskudte og selvom undervisningen nu "i videst muligt omfang skal leve op til de vanlige faglige krav", tages der højde for, at "det ikke alle steder vil være muligt at leve op til almindelige standarder for undervisning".

Så kom retningslinjerne for skolerne: Der kan stadig blive brug for fjernundervisning, og timetal vil variere 

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen glæder sig over, at de nye retningslinjer i større grad lægger op til fortolkning ind i den enkelte skoles virkelighed.

"Overordnet synes jeg, at det langt henad vejen er fornuftigt, at der er kommet mulighed for ledelsen og lærerne på den enkelte skole til at finde ud af, hvordan man får en fornuftigt skoledag til at hænge for netop vores elever", siger han til folkeskolen.dk.

"Jeg håber på, at kommunalbestyrelserne nu holder sig fra at diktere timetal og lignende på de enkelte skoler. Det har været et klart budskab fra mine møder med ministeriet og KL: Respektér, at skolerne har vidt forskellige udgangspunkter, så vi kan lave nogle løsninger, der giver mening. Det har ministeriet levet op til. Nu håber jeg, at kommunerne gør det samme".

Tilfreds med sænkelse af afstandskrav

Skolerne har meget forskellige udgangspunkter, når det gælder for eksempel fysisk plads til de mange ekstra elever, der kan møde ind fra på mandag, understreger lærerformanden. 

"Der er formentlig nogle skoler, der vil kunne give de store elever en fuld skoledag, og så vil der være skoler, hvor det simpelthen ikke er fysisk muligt. Det er vigtigt, at der skabes forståelse også hos forældrene for, at fordi naboskolen har nogle muligheder, så er det ikke nødvendigvis sådan hos os", siger Anders Bondo Christensen.

Udfordringen med at få plads til eleverne er afhjulpet noget af, at kravet til afstand mellem eleverne er sænket fra to til én meter. Det er Danmarks Lærerforening godt tilfreds med.

Bondo: Udfordringer i forbindelse med genåbning skal løses lokalt

"Op til weekenden gik vi og krydsede fingre for, at vi kunne komme ned på et afstandskrav på én meter. For det gør det hele meget lettere at få de store elever tilbage i skole. Så det synes jeg er det allervigtigste ved de nye retningslinjer. Det er jeg rigtig glad for", siger Anders Bondo Christensen.

"Men jeg vil gerne understrege, at den mulighed ikke skulle være der, hvis ikke det var sundhedsmæssigt forsvarligt. Når jeg glæder mig over det, så er det fordi, Sundhedsstyrelsen siger, det er forsvarligt kun at have én meter mellem eleverne".

Opfordring: Meld spørgsmål ind til DLF

Mens de nye retningslinjer vækker glæde i Lærerforeningen, er modtagelsen hos Skolelederforeningen mere lunken. De er ganske enkelt for løse, mener formand Claus Hjortdal.

"Ind til nu har der været meget klare retningslinjer ud for, hvordan vi skal opføre os med afstand, forældre, håndvask og meget andet. Nu hedder det pludselig, at stort set alt kan lade sig gøre, så længe skolelederen vurderer, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Så lige pludselig bliver vi sundhedsministeren på skolen. Og det bryder vi os langt fra om", siger han til folkeskolen.dk.

Hjortdal kalder nye retningslinjer for et paradigmeskift: Opfordrer skoler til ulydighed om nødvendigt 

Anders Bondo Christensen har stor respekt for, at nogle både skoleledere og lærere godt kunne have tænkt sig mere generelle retningslinjer. 

"Der er min klare opfordring at melde det ind til os, hvis man synes, man mangler viden", siger han.

"Vi er i løbende dialog med ministeren og ministeriet, og vi har indtil nu oplevet meget stor lydhørhed. Så opstår der ting, hvor man har brug for mere klar besked, så meld det ind til os, så må vi tage kontakten til ministeren".

Ny virkelighed i sektorpartnerskabet

De nye retningslinjer er blevet til ad to omgange. Søndag meldte Sundhedstyrelsen nogle generelle retningslinjer ud, herunder blandt andet det reducerede afstandskrav.

Herefter er de konkrete retningslinjer for hver sektor blevet udarbejdet i såkaldte sektorpartnerskaber. De retningslinjer var dem, der blev meldt ud i går eftermiddag.

I forbindelse med anden fase af genåbinngen, stod man ifølge Anders Bondo Christensen over for en helt ny virkelighed i sektorpartnerskabet, fordi der ikke længere var meget firkantede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen at tage udgangspunkt i.

"Og igen: Jeg hører og forstår skolelederens udmelding om, at der er retningslinjer, der er for løse. Det må vi jo så tage fat i i samarbejde med ministeriet og KL", siger han.

"Men jeg opfatter det her som et klart signal om, at smittetrykket i Danmark er under kontrol, og derfor har vi meget bedre muligheder, end vi havde i første fase af genåbningen".