Corona
3   19

Se Sundhedsstyrelsens svar til Anders Bondo: Det handler om, hvor syg du er af fx diabetes

I løbet af påskeferien med de mange skiftende udmeldinger om, hvem der skulle møde op, når skolerne skulle genåbne, stillede DLF-formand Anders Bondo en stribe spørgsmål til Sundhedsstyrelsen på vegne af lærere i særlig risiko i forbindelse med coronasmitten. Læs svarene her:

Nedenfor er gengivet spørgsmål stillet til Sundhedsstyrelsen den 12. april og Sundhedsstyrelsens besvarelse: 

1) I Sundhedsstyrelsens anbefalinger til de særlige risikogrupper står der som det første punkt: "Hold dig hjemme i den udstrækning, det er muligt." Den anbefaling er i høj grad blevet fulgt, og det har været medvirkende til, at antallet af alvorligt syge ikke er løbet løbsk.

Artiklen fortsætter under banneret

Nu skal lærere, pædagoger, dagplejere og pædagogmedhjælpere gå på arbejde, selv om de tilhører de særlige risikogrupper, med den begrundelse, at ikke er større smitterisiko end i det omgivende samfund. Betyder det, at Sundhedsstyrelsen ændrer anbefalingen, så alle i risikogruppen nu kan færdes i det omgivende samfund? Hvis ikke hvordan hænger det så sammen med forsikringen om, at elever og ansatte i skoler og daginstitutioner ikke er "forsøgskaniner"? Og hvilken betydning har det i denne sammenhæng, at Sundhedsstyrelsen efterfølgende har meddelt, at symptomfrie i modsætning til tidligere vurderinger nu vurderes til at kunne udgøre en betydelig smitterisiko?

Når Sundhedsstyrelsen har beskrevet risikogrupper, er det fordi der er nogle grupper, som vil kunne få nogle mere langvarige og/eller alvorlige forløb med COVID-19. Derfor har vi i anbefalingerne skrevet, at de i den udtrækning det er muligt skal holde sig hjemme. Det vil være vigtigt for de der er i risikogruppen, at sikre god håndhygiejne, have fokus på rengøring og på afstand.

Der er både blandt lærere og pædagoger personer som tilhører risikogruppen, fx hvis de har diabetes. At have diabetes, betyder ikke i sig selv, at man ikke kan gå på arbejde pga. COVID-19. Langt de fleste vil kunne gå på arbejde, hvis de i øvrigt efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der vil dog være nogle, for hvem der vil være en ekstra sundhedsrisiko forbundet med at gå på arbejde, her er der behov for at blive mere klare på hvem det er. Det er således vigtigt at huske på, at det ikke er diagnosen i sig selv, men også sværhedsgraden af den sygdom, man måtte have samt hvor velbehandlet den er, der betyder noget for, om man er i risiko for øget sygelighed ved COVID-19. Sundhedsstyrelsen vil sammen med de forskellige lægevidenskabelige selskaber forsøge at nuancere og præcisere, hvordan anbefalingerne skal lyde for de enkelet risikogrupper og tilstande. Både ift. at kunne skærpe anbefalinger, hvor det er nødvendigt, men i liges høj grad for at kunne fjerne unødig bekymring hos andre. Forventningen er, at der vil kunne udarbejdes mere præcisere anbefalinger, ligesom der er blevet lavet på børneområdet.

I forbindelse med den kontrollerede genåbning, hvor der bl.a. åbnes for dagtilbud og for 0-5 klasse i grundskolen, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet nogle ganske vidtgående krav som de enkelte skoler og dagtilbud skal leve op til, før de kan åbne. Det er gjort for at reducere en eventuel stigning i smittespredningen. Det er bekendt, at der kun er konstateret få børn som smittede med COVID-19. Men når man langsomt åbner samfundet igen, så er der selvfølgelig en risiko for at det kan bidrage til øget smittespredning. Derfor har Sundhedsstyrelsen fundet det nødvendigt, at udarbejde skærpede krav til de tilbud og skoler der åbner. Der er ingen der er "forsøgskaniner" i dette. Der er meget få konstaterede smittede blandt børn, og børn har generelt kun milde symptomer, hvis de har COVID-19, og der er dertil iværksat meget vidtgående initiativer for at reducere smitterisikoen - både for børn og voksne.

Vi ved fra undersøgelser at smitte kan ske fra personer inden de udvikler symptomer (præ-symptomatiske) eller fra personer som aldrig udvikler tegn på infektion (asymptomatiske). Det er denne viden der gør at det er så vigtigt, at vi holder afstand og har en god håndhygiejne, så vi undgår smitte. Der mangler fortsat viden om i hvor vid udstrækning der sker smitte og det antages fortsat at smitterisikoen fra den enkelte person til andre er langt størst, når man har symptomer, som følge af at man producerer sekret og hoster, nyser mv.

Det er korrekt, som det skrives, at den asymptomatiske smitte kan være betydelig på befolknings- eller samfundsniveau, men det er ud fra en samlet vurdering af, hvor mange der kan være syge i samfundet. Konkret betyder det, at selvom smitterisikoen fra den enkelte asymptomatiske person er meget lille, og det kræver meget tæt kontakt, for at personen overfører smitte til en anden. Så kan det, at der er mange asymptomatiske smittebærere i samfundet, med mange potentielle kontakter, samlet godt give betydelig smittespredning i befolkningen.

2) Regeringen har nu besluttet, at det er den praktiserende læge, der skal afgøre om medarbejderen eller eleven skal møde op i skolen. Vil Sundhedsstyrelsen og regeringen sikre, at der i hvert enkelt tilfælde bliver tale om en individuel vurdering, og at sikkerheden for den enkelte eller dennes pårørende vil have førsteprioritet i lægens vurdering?

Det vil altid være på baggrund af en individuel vurdering, om der er helbredsforhold som gør, at det sundhedsmæssigt vurderes at være risikofyldt for en given person at møde på arbejde. Til at støtte det arbejde, vil Sundhedsstyrelsen som nævnt i spørgsmål 1 bede de lægevidenskabelige selskaber udarbejde en liste over sygdomme, behandlinger og tilstande der gør, at nogle af de der er i risikogruppe bør blive hjemme fra arbejde. På lignende vis som Dansk Pædiatrisk Selskab har udarbejdet en liste for børn.

3) I medierne har det været fremme, at matematiske modeller viser, at den gradvise genåbning af Danmark vil øge smittetrykket 1,0 til 1,23. Hvad betyder det for de personalegrupper, der står for genåbningen? Hvor mange flere forventes at blive smittet? Og hvilke overvejelser har det medført i forhold til de, der tilhører risikogruppen?

En genåbning af samfundet må ikke ske på bekostning af vores sundhedstilstand. Netop derfor skal den være både gradvis og kontrolleret. Det kan ikke fuldstændig undgås, at nogen vil blive smittet med COVID19, men vi skal gøre alt for at det sker i mindst mulig omfang, og vi skal have en særlig opmærksomhed på at undgå at mennesker der tilhører risikogrupper smittes.

Derfor iværksættes også alle de initiativer som er beskrevet i kapitel 5 i Sundhedsstyrelsens vejledninger på genåbning af skole og dagtilbud.

En gradvis og kontrolleret genåbning er samfundet, som sker på forsvarlig vis, vurderes at være nødvendigt, ikke blot for samfundet, men også for at kunne sikre, at de borgere som har behov for behandling og kontrol - herunder en del af de borgere som er i risikogruppen - også kan få det.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ