"Som fagforening har vi en særlig rolle i at udvise samfundssind", lyder det fra formanden for Århus Lærerforening, Jesper Skorstengaard.

Corona: Lærerforeninger på stribe aflyser generalforsamlinger og fester

For en sikkerheds skyld og efter myndighedernes seneste anbefalinger beslutter stribevis af lærerkredse at aflyse deres generalforsamlinger og de efterfølgende fester her i weekenden – og mange andre overvejer det samme. Ifølge DLF er der tale om ”force majeure”. Opdateret 16.27

Publiceret

De aflyser

Århus Lærerforening

Esbjerg Lærerkreds

Odense Lærerforening

Viborg Lærerkreds

Fredericia Lærerkreds

Kolding Lærerkreds

Herningegnens Lærerforening

Lyngby-Taarbæk Lærerforening

Midtvendsyssel Lærerkreds

Hvidovre Lærerforening

Lærerkreds Nord

Gladsaxe Lærerforening

Vejen Lærerkreds

Albertslund Lærerkreds 

Lærerkreds Faxe-Vordingborg

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For at udvise ansvarsfølelse og samfundssind og hjælpe til med at bremse spredningen af corona-virus beslutter stribevis af lærerkredse sig nu for at aflyse deres planlagte kredsgeneralforsamlinger og efterfølgende fester her i marts.

Midt på dagen onsdag var det fem lokale lærerforeninger, der havde besluttet sig for at aflyse. Hen på eftermiddagen onsdag er tallet vokset til 15. Navnene på de aflysende lærerkredse fremgår af faktaboksen.

 

 

Skoleleder på corona-lukket skole: "Lukningen skyldes bekymring for, at hele indskolingen skulle blive ramt"

Århus Lærerforening traf tirsdag sin beslutning om at aflyse sin generalforsamling og efterfølgende fest, der skulle have været afholdt på fredag med henvisning til, at de fleste af lærerforeningens medlemmer hver dag er i kontakt med et ikke uvæsentligt antal mennesker i folkeskolen og på andre kommunale arbejdspladser.

Flere medarbejdere sendt hjem i karantæne

"Vi kan som fagforening derfor ikke forsvare, hvis ét af vores arrangementer udløser en øget risiko for covid-19. Den seneste melding fra Aarhus Kommune viser, at flere medarbejdere i Børn og Unge allerede er sendt hjem i karantæne. Vores adfærd og ansvar er afgørende for, at strategien med at inddæmme virussen har den ønskede effekt", lyder det i en pressemeddelelse fra foreningens formand, Jesper Skorstengaard.

Fra Odense Lærerforening er budskabet det samme. Også her skulle foreningen have holdt generalforsamling og efterfølgende fest fredag den 13. marts.

"Styrelsens beslutning kommer på baggrund af statsministerens og myndighedernes pressekonference i dag, hvor der indtrængende blev opfordret til befolkningens ansvarsfølelse med hensyn til at bremse spredningen af corona-virus", lød det tirsdag aften i en meddelelse fra Odense Lærerforenings formand Anne-Mette Kæseler Jensen.

Skoleleder fra landets første corona-ramte skole fandt støtte i myndighedernes anbefalinger 

 Mange kredse kontakter DLF

Af en udsendelse til kredsene tirsdag fremgår det, at Danmarks Lærerforening (DLF) betragter situationen som en "force majeure", der ikke er taget højde for nogle steder i vedtægterne.

Det fremgår også, at en række kredse har kontaktet DLF med spørgsmål om, hvordan man forholder sig til afholdelsen af generalforsamlingerne, der ifølge vedtægterne skal være afholdt inden udgangen af marts.

DLF oplyser, at foreningen følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og de aktuelle meldinger herfra betyder, at kredsene indtil videre kan afholde generalforsamling, så længe deltagerantallet er under 1.000 personer - men det er den enkelte kredsbestyrelse, der skal træffe beslutningen.

Hvis de lokale lærerforeninger beslutter sig for at aflyse generalforsamlingen, skal det fremgå, at den er udsat på ubestemt tid og vil blive genindkaldt, så snart det vurderes forsvarligt.

En udskydelse betyder, at de, der varetager valgte poster i kredsene i dag, er valgt frem til, at der har fundet et nyvalg sted, lyder det i skrivelsen fra Danmarks Lærerforening.