Nationale test
6   15

Det blev ikke dødsstødet til nationale test i folkeskolen

Selv om det i første omgang bliver frivilligt for hovedparten af folkeskolerne, om de vil gennemføre de nationale test her i foråret, indebærer fredagens politiske aftale i forligskredsen også, at nationale test definitivt er kommet for at blive - i en eller anden form.

Inden udgangen af 2020 skal partierne i folkeskolens forligskreds have indgået en ny politisk aftale om et landsdækkende bedømmelses- og evalueringssystem som afløser for de nuværende, omstridte nationale test.

Det er et væsentligt element i den aftale, som partierne - med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for bordenden - blev enige om fredag formiddag.

Artiklen fortsætter under banneret

Umiddelbart var aftalens mest iøjnefaldende element, at det i skoleåret 2019/20 bliver frivilligt for hovedparten af landets folkeskoler, om de vil gennemføre dette forårs test. Det skyldes den nylige evaluering, der én gang for alle slog fast, at de nationale test ikke er retvisende for den enkelte elevs faglige niveau. Samtidig indebærer den akutte del af aftalen også, at testene stadig skal gennemføres på de 20 procent af skolerne, hvis faglige resultater er ringest - og desuden skal der laves stikprøvetest, så det stadig er muligt nationalt at følge elevernes faglige udvikling. På de skoler, hvor eleverne skal testes, indebærer den nye aftale samtidig, at eleverne ikke - som sædvanligt - får en konvolut med hjem til deres forældre med resultatet.

Men ministeren og flere ordførere hæftede sig mest ved den mere langsigtede del af aftalen.

"Vi har forpligtet hinanden på, at vi inden årsskiftet laver en politisk aftale om et nyt bedømmelses- og evalueringssystem.  Aftalen kan vi indgå, men det tager tid at udvikle, og mens det står på, har vi lovet at forbedre de nationale test, så de kan fortsætte, indtil et nyt system er klar", lød det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil under præsentationen af den nye politiske aftale.

Hænderne på kogepladen

AFTALEN OM NATIONALE TEST

Aftalen betyder, at de nationale test IKKE sættes i bero, men gennemføres i den kommende testperiode fra 1. marts til og med 30. april.

Den enkelte skole kan selv bestemme, om den vil gennemføre testene. Det gælder dog ikke de 20 procent fagligt ringeste skoler, der skal gennemføre testene - dog uden at eleverne får resultaterne med hjem i en kuvert. Desuden udtages skoler til stikprøver, så det er muligt at følge det faglige niveau.

Inden udgangen af 2020 skal partierne have indgået en politisk aftale om nationalt bedømmelses- og evalueringssystem. 

I skoleåret 2020/2021 og frem til et helt nyt system er udviklet, skal ministeriet gennemføre mindre forbedringer af det eksisterende testsystem, så de obligatoriske nationale test kan gennemføres, indtil nyt system kan træde i kraft.

Om det nye system er partierne bl.a. enige om, at det skal

  • Skabe gennemsigtighed for forældre og elever i forhold til elevens faglige standpunkt.
  • Understøtte det pædagogiske arbejde i klasseværelserne.
  • Give et styringsmæssigt indblik i skolernes faglige formåen samt et ledelsesmæssigt indblik i lærernes undervisning.

 Aftalen er indgået af folkeskoleforligskredsen, der består af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, de Radikale, Socialistisk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance.

 

På spørgsmål om aftalen dermed indebærer, at de nationale test er kommet for at blive, svarede ministeren:

"Jeg kalder det ingenting endnu. Man skal lave barnet, inden man giver det et navn. Nu har vi lagt hænderne på kogepladen om, at vi laver en aftale inden jul. Når vi så når dertil, så når vi også til at fortælle, hvad det er for et slags barn, og hvad barnet skal hedde".

Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, slog til gengæld fast, at man i Venstre især glæder sig over, at det nu står klart, at "vi i alle årene frem skal have et nationalt evaluerings- og bedømmelsesredskab i den danske folkeskole". Dermed stak hun lidt til sin unge ordfører-kollega i SF, Jacob Mark, der længe har kæmpet for at få afskaffet de nationale test.

"Det er rigtig vigtigt, for det handler om at sikre, at vi ikke har elever, der falder fagligt igennem, og at vi helt fra start også får fanget dem, der kan have udfordringer. Nu har vi lavet en aftale, der både strækker sig frem, men som også forholder sig til Vive-rapporten her og nu, for der har været behov for at lave nogle justeringer. Derudover er det vigtigt, at vi får udviklet et bedre pædagogisk redskab og testsystem, som vi kan have fremadrettet", sagde Ellen Trane Nørby.

Hun vurderer, at det kan tage tre-fem år at udvikle et nyt system.

"Og indtil vi får det, så har vi de eksisterende, nationale test, men i en justeret, forbedret udgave, som skal være klar fra næste forår", sagde hun.

Vigtigt med pædagogisk redskab

SF's Jacob Mark har længe talt for at sætte de nationale test i bero. Sådan gik det ikke, men den SF-ordføreren fandt alligevel anledning til at glæde sig over aftalen.

"For hovedparten af de danske skoler bliver det nu frivilligt, om man vil gennemføre testene, og det kan vi gode lide, for det giver frihed til skolerne, så de kan gennemføre det, hvis de synes, det giver mening. Derudover, og det er det vigtigste for SF, har vi nu i samlet flok forpligtet os på, at vi skal have en ny måde at evaluere på i den danske folkeskole. Det skal stadig være nationalt og give et sammenligningsgrundlag - det har især været vigtigt for nogle af vennerne her", lød det fra Jacob Mark med henvisning til de blå partier.

"Det der er vigtigt for SF er, at det bliver et pædagogisk redskab, udviklet med lærere og ledere, så det kan bruges derude. Det er den store sejr, synes jeg, og det er det glædelige", fastslog Jacob Mark.

Også de Konservatives Mai Mercado understregede, at de omdiskuterede test - trods deres fejl - stadig kan bruges på klasse- og skoleniveau.

Godt på vej mod en politisk aftale

"Vi ønsker et styringsværktøj, hvor vi kan sammenligne, så vi kan se, hvor der er udfordringer, og derfor er det vigtigt med denne aftale, at vi nu får en overgangsordning, hvor vi dels får justeret nogle ting - men faktisk også allerede får rammet ind, hvad de kommende test skal indeholde, nemlig at de skal være standardiserede og ensartede for alle elever, på tværs af årgange. Og senere på året kan vi så forhandle mere præcist om rammerne, men jeg synes, vi er nået et godt stykke vej", sagde Mai Mercado.

Dansk Folkepartis ordfører, Jens-Henrik Thulesen Dahl, var også tilfreds og understregede, at "vi næste år er tilbage i et justeret system, hvor vi tester alle".

"Og det system vil så køre tre-fem år, indtil vi har fået udviklet et helt nyt system. Det har været centralt for os at sikre, at vi ikke får en pause, så det ligger fast, at vi får de her test hvert eneste år fremadrettet, også når vi får det nye system. Det vil være rigtig skønt, om det nye kan bruges både nationalt og for den enkelte - men vi har især fokus på, at det skal kunne bruges landsdækkende", sagde han.

De Radikales skoleordfører, Marianne Jelved, syntes, at det var "frygteligt at tænke på, at vi har sendt alle de hvide kuverter hjem til forældrene år efter år" - uden at forældrene har kunnet regne med resultaterne.

"Vi er tilhængere af at måle, hvordan det går i folkeskolen, og hvordan det går det enkelte barn, og vi er stærke tilhængere af, at lærerne får et redskab, som de kan bruge pædagogisk i undervisningen. Det har vi manglet, så for os er det et nybrud, som betyder meget. Vi tror, vi kan få et bedre system ud af det", sagde Marianne Jelved.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ