»Vi skal lave verdens længste guirlande«.

En dreng har et fast greb i en ring klippet ud af et ugeblad, og bag ham bølger ring på ring i en meget lang juleguirlande. Flere elever følger efter ham, mens de forsøger at samle så meget guirlande op, som de kan have i armene.

»Vi går på biblioteket, der er mere plads«, lyder det fra ankermanden.

Langsomt tømmes klassen for guirlande og elever. Lydniveauet falder med flere decibel. Et par elever sidder stadig på gulvet midt i papirstrimlerne. Rasha klipper et grønt papjulehjerte, som hun dekorerer med ordene »Go jul, Go jul, Go jul«. Men derhjemme fejrer hun ikke jul. Øjnene lyser op, da hun fortæller, hvordan hendes familie fejrer eid.

»Vi pynter vores huse op og får gaver. Så går vi udenfor og hygger os, så kommer vi hjem og hygger os med vores familie og får mad«, forklarer hun, mens Lille Pers sang »Til julebal i Nisseland« danner lydkulisse i klassen. »Jeg holder ikke jul«, siger hun.

Mangfoldige højtider

Der findes 1.578 bøger om jul i biblioteksbasen, men kun 15 om den muslimske højtid eid og slet ikke nogen om det persiske nytår nowruz. Manglen på bøger om de mangfoldige højtider, som bliver udfoldet i Danmark, har fået kultursociolog og forfatter Camilla Kaj Paulsen til at skrive bogen »Nour og Nora fejrer Eid«, hvor to børn skaber deres egen højtid, eid-mas.

Bogen er blevet til med input fra elever og lærere på Tingbjerg Skole i København - en skole, hvor eleverne har etniske rødder i omkring 40 lande. Undervejs i processen måtte forfatteren erkende, at bogen ikke kunne rumme alle højtider, som fejres i Danmark. Derfor blev bogen skåret ned til jul og eid. På et par temadage op til Tingbjerg Skoles juleklippedag har Camilla Kaj Paulsen været på besøg igen, læst bogen højt og hjulpet eleverne i skolens tre 2.-klasser til at skabe deres egne højtider.

»Bøger er et spejl og et vindue. Et spejl, hvor man kan føle sig normal, og et vindue, hvor man kan se ind i andres liv, verdener og kulturer.

Det er helt tydeligt, at når bogen bliver læst op, så kan nogle af børnene godt lide, at der et sted bliver læst højt fra koranen. Bogen skaber mulighed for, at der bliver talt om, at der bliver spist meget forskelligt, når man fejrer eid, alt efter om man stammer fra Somalia, Tyrkiet eller Syrien«, siger Camilla Kaj Paulsen.

Hun mener, at der er et litterært hul i skolen: »Jul er nærmest den eneste højtid, der eksisterer i danske børnebøger. Jeg håber, at elever får en stolthed over egne traditioner og en forståelse for andres«.

Litteratur, som rammer flere

Glæden ved at vise og dele sin egen højtid med andre genkender lærer Julie Chrøis. Hun er lærer i den klasse, som vil fejre hafla. Hun er rigtig glad for at kunne introducere børnelitteratur, som børnene kan se sig selv i:

»Børnene bliver så begejstrede, når de møder noget, som de kender fra deres hjem. Når koranen bliver nævnt og de danse, som de kender«, siger hun og fortæller, at det har givet god mening, at børnene selv har taget teten på udviklingen af deres egen højtid.

»De har virkelig arbejdet godt sammen. De har været fælles om det. Det betyder noget, at de får lov til at skabe noget«.

En pige fortæller, at hafla betyder fest på arabisk, og at eleverne stemte om, hvilket navn traditionen skulle have. Og de fleste stemte på hafla.

»Det har været rigtig sjovt at lave en dag. Det er en god dag, fordi man hygger sig, og familien kan være med«, siger hun.

Børnene har lavet plancher, hvor de beskriver, hvordan dagen foregår: Hvad man spiser, hvad man skal have på, og hvilke danse eller lege man skal lave på dagen. På hafla-dag er alle trosretninger velkomne. Eleverne har skabt en bølgedans, som alle kan deltage i. De skal stå op klokken 6, for her får man gratis donuts, og resten af fejringen sker i Lalandia, hvor programmet blandt andet står på bowling og hoppeland. Maden er hotdogs, kage, shawarma, pomfritter, popcorn og pizza. En efter en kommer grupperne op foran plancherne og fortæller om deres bidrag til hafla-dagen.

Stor viden om hinanden

Lærer Jon David Nielsen er blevet forbløffet over, hvor meget eleverne egentlig ved om hinandens højtider.

»Når man på den måde får en forfatter på besøg, så dykker man ned i det på en helt ny måde. Det har været spændende at høre deres refleksioner. Der har ikke været nogen fordomme, men der har været en interesse for, hvordan andre fejrer højtider, og fokus på forskelligheder og ligheder«, siger han.

Skolen gør en dyd ud af at fejre danske juletraditioner, selv om der vistnok kun er én elev i klassen, som fejrer jul hjemme.

»Her er pakkekalender, julemusik, julepynt og julefest. Men vi gør også noget ud af at markere de andre højtider, som eleverne fejrer«, siger Jon David Nielsen og fortæller, hvordan skolen tidligere har markeret eid ved at invitere forældrene til at komme med mad til en kæmpe fællesspisning.

I løbet af ugen har lærerne været med til at udvikle undervisningsmateriale, som lærere kan bruge, når bogen udkommer.

»Forløbet har været på elevernes præmisser. Vi er nok kommet frem til, at vi kan være meget mere tværfaglige. Vi har haft billedkunst indover, men vi kunne også have haft madkundskab med. Denne gang har de præsenteret deres tanker som collager. Men næste gang er vi 28 skridt længere, så der kan vi i højere grad lave maden, tøjet og pynten«, siger han.

I hafla-klassen er der højlydt jubel. Næsten hele klassen har igen danset bølgedansen, som bliver afsluttet i en cirkel, mens alle råber, så højt de kan: »Glædelig hafla-dag«.

På gangen er et par lærere ved at indfange verdens længste guirlande. Med favnen fuld af papirringe guides de lidt skuffede elever tilbage mod klassen. Juleguirlanden var nået hele vejen til skolens kontor.

»Der er grænser for, hvor meget 2. klasses juleenergi kan fylde foran kontoret«, griner Jon David Nielsen.