Det er primært i indskolingen, at de københavnske lærere oplever fysisk vold fra elever. Børnene kan ikke overskue deres hverdag og bliver udadreagerende, fortæller Lars Bechager, der er tillidsrepræsentant på Skolen på Islands Brygge.

Nødråb fra københavnske lærere

Trods flere års nultolerance over for vold og trusler vokser problemerne i Københavns folkeskoler stadig. Frustrerede lærere føler sig ladt i stikken af kommunen. »Vi bliver gjort til problemet«, siger en lærer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når en folkeskoleelev slår, sparker, spytter og truer lærere og klassekammerater, er det på sin vis ikke specielt opsigtsvækkende. For det sker så tit. Volden og truslerne er gennem de seneste år blevet en del af mange læreres hverdag.

Men nu er lærerne i Københavns Kommunes 65 folkeskoler ved at have fået nok. De synes ikke, at de mærker noget som helst til kommunens årelange fokus og erklærede nultolerance på området. Til gengæld er antallet af lærere, der har været udsat for vold, ifølge kommunens egen trivselsundersøgelse steget fra 14 til 25 procent de seneste to år.

Pris for speciallærers kamp mod vold og trusler i skolen

Lærerne føler en voksende mistillid fra børne- og ungdomsforvaltningen. I stedet for at ændre rammerne for de voldelige elever kritiseres kommunen for at rette søgelyset mod lærerne. For nylig blev frustrationerne så store, at Københavns Lærerforening (KLF) på sin generalforsamling vedtog en skarp resolution. Den slår fast, at »når lærere bliver slået på, er det ikke læreren, der skal have konsulenthjælp og til psykolog, men systemet, der skal laves om«.

I resolutionen fra de københavnske lærere lyder det videre:

»Når elever skriger og slår både børn og voksne, bliver vi observeret af psykologer og konsulenter. Tilbagemeldingen er ofte, at det er os, der skal ændre adfærd. Vi skal blive bedre til at samarbejde i teamet, bruge æggeure og strukturere vores undervisning. Når vi går til vores ledelse med tårerne ned ad kinderne efter endnu en voldsom episode, gentager de forvaltningens ord: 'Desværre, dette er en skal-opgave, eleven skal rummes i klassen'«.

Formanden for de københavnske lærere, Lars Sørensen, er bekymret over udviklingen.

»Der er en voldsom stigning i antallet af voldsepisoder med elever, der bliver anmeldt. Og det er ikke kun, fordi lærerne er blevet bedre til at anmelde. Det handler simpelthen om, at klasserne er blevet større - der er flere elever, der har svært ved at fungere i klasserne«, siger han.

Inklusion går den »forkerte vej«

Mere fokus på vold giver mindre vold

Udviklingen er ikke et særligt københavnsk fænomen, men i hovedstadskommunen oplever flere lærere voldelige episoder med elever end på landsplan.

Stigningen i antallet af voldsanmeldelser har også skabt bekymring på folkeskolerne på Amager. Her har samtlige tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter sendt en såkaldt bekymringsskrivelse til forvaltningens samarbejdsudvalg - HovedMED - med en efterlysning af, hvad kommunen egentlig foretager sig for at bremse stigningen i voldsanmeldelserne.

»Vi har brug for at vide, hvilke indsatser HovedMED har sat i værk for at bremse stigningen i voldsanmeldelser. Der bør evalueres åbent snarest muligt, da det jo er åbenlyst for enhver, at disse tiltag ikke har virket«, skriver tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne.

Lars Bechager, der er tillidsrepræsentant på Skolen på Islands Brygge, beretter, at billedet af tiltagende vold er det samme hele vejen rundt.

»Derfor har vi behov for at få belyst, hvad der egentlig er sket fra kommunens side fra 2017 til 2019. Vi har ikke oplevet nogen mere markant indsats fra kommunens side. Hvis der har været sådan én, har de i hvert fald været dårlige til at kommunikere det ud, og det har ikke haft den ønskede effekt«, siger Lars Bechager.

Arbejdsrelateret fysisk vold mod medarbejdere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning. Fysisk vold er defineret som arbejdsrelateret fysisk vold, herunder udadreagerende adfærd både i og uden for arbejdstiden. Fysisk vold/udadreagerende adfærd er handlinger, som forvolder en ansat fysisk skade - uanset om handlingen er forvoldt med vilje eller ej. Fysisk vold er for eksempel slag, spark, bid, niv, spyt, skub, kast med genstande, overfald, fastholdelse, kvælningsforsøg, knivstik med videre. Kilde: Københavns Kommunes trivselsmåling, 2019

Han siger, at »inklusion, der går den forkerte vej«, er en væsentlig del af årsagerne til de voksende problemer:

»Der er en stigning i antallet af børn, der har den her adfærd, fordi de ikke kan overskue deres egen hverdag. Hvis der var de nødvendige pladser, så børnene havde et ordentligt skoletilbud, er jeg sikker på, at der ikke ville være den samme vold«.

Lærerrepræsentanterne fra Amager peger blandt andet på, at samarbejdet mellem skoler og børnehaver skal forbedres i forbindelse med skolestart, ligesom man foreslår bedre muligheder for tolærerordninger og nemmere adgang til specialskoler.

Lærere bliver observeret

En kvindelig lærer, der af arbejdsmæssige årsager ønsker at være anonym, anerkender, at lærerne selvfølgelig kan gøre nogle ting anderledes.

»Men der er jo grænser for, hvor mange elever du kan inkludere bare ved at gøre tingene anderledes. Vi føler os magtesløse og svigtet, og samtidig er problemet eskaleret fuldstændigt«, siger læreren.

Hun bekræfter, at mange lærere føler sig mødt med mistillid af forvaltningen og skoleledelserne: »Når en elev er voldelig, så er det alene læreren, der skal kigges på og ændre adfærd. På min skole har vi en del udfordrede elever, og hver gang vi påpeger, at der er problemer, så får vi ikke ekstra hænder eller tid - i stedet bliver vi observeret og sendt på kurser«.

I Københavns Lærerforening fortæller formand Lars Sørensen, at når lærere kommer tilbage til skolen efter at have været sygemeldt på grund af en voldelig elev, så sidder den pågældende elev stadig i klassen.

»Det er jo grænseoverskridende. Og vi har sådan set ikke løsningerne på, hvordan vi arbejder med det her«, siger han.

Kommunen: Et fælles ansvar

I en skriftlig kommentar til fagbladet Folkeskolen slår administrerende direktør i Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning Tobias Børner Stax fast, at vold aldrig må blive en del af hverdagen.

»Hver gang en medarbejder oplever fysisk vold, så er der et barn, som giver udtryk for afmagt, ofte fordi det er bragt i en situation med for store udfordringer. Så vi skal hjælpe med at undgå, at børn bliver bragt i situationer, hvor de føler afmagt. Det er et fælles anliggende og et fælles ansvar at finde løsningerne, og derfor siger jeg også meget klart, at den enkelte lærer skal have den nødvendige opbakning og hjælp til at skabe en tryg ramme for undervisningen. Det skal vores faglige system kunne håndtere«, skriver direktøren.

Leder: Afmagten havner hos lærerne

Han peger på, at forebyggelse af konflikter og voldsomme hændelser netop er vedtaget som et af fokusområderne i HovedMED 2019-2021, og samtidig har forvaltningen i budgettet for 2020 fået tildelt 26 millioner kroner til en indsatspakke til bedre inklusion af elever med særlige behov i skoler og daginstitutioner.

»Specialskolerne har desuden med stor succes udviklet en særlig konklikthåndteringsmetode. Det værktøj skal vi have udbredt til alle vores almenskoler. Metoden er allerede blevet testet på nogle af almenskolerne, og tilbagemeldingerne har været rigtig gode«, skriver Tobias Børner Stax - og understreger:

»Ingen lærere må være i tvivl om, at vi tager problemet meget alvorligt«.

Powered by Labrador CMS