“For mange af mine elever har matematik i grundskolen været et vanvittigt ’escape room’, de ikke kunne komme ud af”, fortæller Lennart Børsting, lærer på TiendeklasseCenter Roskilde.
“For mange af mine elever har matematik i grundskolen været et vanvittigt ’escape room’, de ikke kunne komme ud af”, fortæller Lennart Børsting, lærer på TiendeklasseCenter Roskilde.

Når matematik først forstås i 10. klasse

I 15 år har Lennart Børsting som matematiklærer på et 10.-klassecenter oplevet, at mange af hans elever har følt sig sorteret fra i matematikundervisningen gennem hele deres skoletid. Ved at anvende en legende tilgang i undervisningen finder de unge glæden og forstår pludselig faget, oplever han.

Publiceret Senest opdateret

Når matematik- og idrætslærer Lennart Børsting før sommerferien har introsamtaler med næste skoleårs elever, bliver han år efter år mødt af de samme triste fortællinger.

Her fortæller to ud af tre af de nye elever, at de har følt sig sorteret fra i matematikundervisningen hele vejen igennem grundskolen. Og den fortælling har han faktisk hørt samtlige 15 år, han har undervist på TiendeklasseCenter Roskilde.

Lennart Børstings undervisning er knyttet op på at løse opgaver via aktiviteter.
Lennart Børstings undervisning er knyttet op på at løse opgaver via aktiviteter.

“De unge mennesker kommer med en oplevelse af at have været fanget i et vanvittigt ‘escape room’, hvor de ikke har en chance for at finde koden og komme ud eller videre. Eleverne fremhæver ofte, at det især presser dem, at der kun er ét rigtigt svar i matematik. Det skaber en sorteringsmekanisme for dem, som har det svært, og det ser jeg ikke på samme måde i fag som dansk og engelsk”, fortæller Lennart Børsting.

Når han efter sommerferien tager imod sine nye klasser, har nogle elever derfor paraderne oppe, når de møder ham i det fag, de har følt sig ekskluderet fra i så mange år. Men selv om aversionen mod matematik ligger dybt i dem, har Lennart Børsting oplevet, at det faktisk ikke tager ret lang tid at få vendt elevernes syn på matematik. Via en legende og undersøgende tilgang gennem en række konkrete aktiviteter med en lav indgangstærskel sænker eleverne hurtigt paraderne, fortæller han.

“Jeg er allermest tilfreds, når eleverne til en start slår fast, at de aktiviteter, vi laver, slet ikke er matematik. Så er vi nemlig allerede nået langt mentalt. Inden for en måned skulle vi gerne have vendt det for dem, så de synes, at matematik er sjovt”.

10.-klasseeleverne arbejder derfor aldrig kun med almindelig færdighedsregning. I stedet forsøger Lennart Børsting at vise dem, at matematik er en helt almindelig del af deres hverdag, uden at de bemærker det. Her inddrager han blandt andet eksempler fra elevernes fritidsjob.

“Det kan for eksempel være, at eleverne skal arbejde med, hvordan de stabler varer bedst muligt, og hvilken form varerne har. Vi tager også en snak om deres lønseddel, så vi kan få en snak om, hvad skat, feriepenge og arbejdsmarkedsbidrag er. Rigtig meget matematik ligger i hverdagsaktiviteter, og så lægger vi på derfra, så vi går fra hverdagssprog til fagsprog”.

"Det her er ikke matematik"

Alle elever kaster deres egen genstand et antal gange og registrerer, hvor meget de kaster for langt eller kort. Elevernes kast udgør datamaterialet, som de bearbejder og benytter til at afgøre, hvem der har været bedst til at ramme stregen. Er det eleven med det bedste gennemsnit af et antal kast, eller kan man anvende andre statistiske deskriptorer for at kåre en vinder?
Alle elever kaster deres egen genstand et antal gange og registrerer, hvor meget de kaster for langt eller kort. Elevernes kast udgør datamaterialet, som de bearbejder og benytter til at afgøre, hvem der har været bedst til at ramme stregen. Er det eleven med det bedste gennemsnit af et antal kast, eller kan man anvende andre statistiske deskriptorer for at kåre en vinder?

Ofte lægger Lennart Børsting skoleåret ud med, at eleverne skal klippe og folde et parcelhus ud af et A4-ark. Opgaven har vist sig at være en god icebreaker, men den repræsenterer samtidig grund- ideen i al Lennart Børstings undervisning.

“Det er en pointe i sig selv, at eleverne skal klippe og klistre. Det er for at få gang i det taktile, så det lagrer sig bedre, og så handler det om, at det giver alle tid til at komme med i aktiviteten, at de skal starte med at klippe. Matematikken kommer så ind ved, at vi undersøger arealformer og målestok”, forklarer han.

Alle Lennart Børstings matematiktimer er bygget op efter samme opskrift. Eleverne bliver sat i gang med en aktivitet, de skal udføre i grupper, og derefter skal de på skrift nedfælde, hvordan de har arbejdet med aktiviteten, og hvad de har lært.

En af opgaverne hedder “gå en graf”. Her skal eleverne aflæse en graf og gå på den måde som grafen foreskriver. Lennart Børsting oplever generelt, at mange af eleverne i 10. klasse ofte har brug for en visuel forståelse for de ting, de arbejder med i matematik.

“Jeg havde en elev sidste år, som sagde: ‘Det her er ikke matematik’. Undervejs kom eleven så hen og sagde: ‘Nu forstår jeg rent faktisk, hvad den graf viser’, fordi han pludselig på egen krop kunne se og forstå, at sammenhængen mellem tid og afstand siger noget om hastighed”.

I timerne er Lennart Børsting som udgangspunkt aldrig alene om en klasse. For der er stort set to lærere på i alle timer. Det oplever han som en kæmpe gevinst i matematik.

“Når vi er to lærere, diskuterer vi åbent med hinanden, hvilke veje vi hver især foretrækker til at komme frem til målet med en opgave. For vi behøver ikke at være enige. Det gør det tydeligt for eleverne, at der ikke kun er én måde at nå i mål på. Det fjerner fokus fra den enkelte elev og frygten for at fejle”.

Eleverne opnår igennem aktiviteten en erfaring og øget forståelse for forskellen på at se på gennemsnit og median som statistiske deskriptorer.
Eleverne opnår igennem aktiviteten en erfaring og øget forståelse for forskellen på at se på gennemsnit og median som statistiske deskriptorer.

Censoropgave blev en øjenåbner

I tæt på stregen-spillet, som foregår udenfor, konkurrerer eleverne i grupper om at kaste en genstand tæt på en streg.
I tæt på stregen-spillet, som foregår udenfor, konkurrerer eleverne i grupper om at kaste en genstand tæt på en streg.

Med inspiration fra idrætsundervisningen har Lennart Børsting også altid praktiseret mange fysiske aktiviteter i sin matematikundervisning. Men det var først efter en censoropgave på 10.-klassecenteret i Køge, at han nu indtænker aktiviteter mere systematisk i undervisningen. I Køge så han første gang elever til prøve i mundtlig matematik, prøveform b, som er den ene af to prøveformer i 10. klasse. Modsat den mundtlige udtræksprøve i 9. klasse kommer eleverne blandt andet op i en redegørelse, der tager afsæt i et forløb, eleven har arbejdet med i årets løb.

Og netop det at eleverne skal præsentere en redegørelse, tilbyder en god struktur til arbejdet i årets løb, fortæller han.

“Tidligere kunne jeg godt lave de samme aktiviteter, men eleverne oplevede dem som løsrevne aktiviteter. Det kunne jeg aflæse ved, at eleverne ofte sluttede timen af med at lave flyvere ud af opgavearket. Nu får vi altid samlet op på, hvad vi har lært af det, vi har arbejdet på, og det bliver alt sammen samlet i redegørelserne. Det kan gøres på så forskellige måder som korte skriftlige forklaringer til billeder og videoer af aktiviteterne”.

Ud fra oplevelserne med sine elever mener Lennart Børsting, at matematikundervisningen mange steder i grundskolen har et forfejlet fokus på opgavetræning i de matematiske færdigheder.

“Vi har meget travlt med at fylde en masse opgaver på eleverne, så de får øvet sig mest muligt, og samtidig undgår man støj. Men det får mange af vores elever til at bryde sammen. For dem føles det som en milliard opgaver, de hverken kan overskue eller finde ud af. Min oplevelse er, at det er bedre at fordybe sig i en enkelt aktivitet, de får afsluttet i timen”.

Powered by Labrador CMS