Laura Lund (til venstre) og Astrid Derdau går begge linjen grafik og deko på Struer Fri Fagskole. Begge har angst og ADD og er glade for, at der i undervisningen er plads til at trække sig, hvis der er behov for det.

Fri fagskole: De sårbare elevers helle

Publiceret Senest opdateret

“Jeg skal lede lidt for at finde de elever, der har været glade for deres folkeskoletid”.

Sofie Meinertz Schurmann Hansen viser rundt på Struer Fri Fagskole. Her arbejder hun som trivselsvejleder for de 52 unge mennesker, der går og bor på skolen. Eleverne har det tilfælles, at de alle på hver deres måde har måttet kæmpe sig gennem folkeskolen og ungdomslivet, fortæller hun.

“Vi har elever med diagnoser som autisme, ADHD og angst. Men vi har også elever, der bare har haft det rigtig svært i de rammer, som folkeskolen har kunnet tilbyde. Typisk har der været for mange elever i klassen, eller undervisningen har været for boglig”.

Alderen på eleverne på Struer Fri Fagskole spænder bredt. Nogle elever kommer som 16-årige direkte efter 9. klasse, mens andre er 19 år, når de starter på skolen. Det kan enten være, fordi de har gået på andre skoler inden, eller fordi de har været så ramt af skolevægring eller andre problemer, at de hverken har gået i skole eller arbejdet de seneste år.

På linjefaget håndværk er der også gode muligheder for, at eleverne kan komme i praktik – både på skolen eller hos skolens samarbejdspartnere i lokalmiljøet.
Der plantes og sås, så eleverne på gastrolinjen kan få en frodig køkkenhave.

Om Frie Fagskoler

En fri fagskole er en kostskole med erhvervsrettet og praksisfaglig undervisning. Elevgruppen består typisk af unge, der på grund af mistrivsel, psykiske problemer eller andre problematikker ikke er fagligt klar eller afklaret med, hvilken uddannelse de skal tage. Når eleverne starter på en af landets 13 frie fagskoler, er de mellem 16 og 19 år. Et ophold kan variere i længde. Nogle elever er på en fri fagskole i et halvt års tid. Andre er der to eller flere år. Frie fagskoler er i familie med højskoler og efterskoler, men adskiller sig ved at have et lovkrav om praktisk undervisning i mindst en tredjedel af fagene. Derfor har mange frie fagskoler erhvervsrettede linjer som håndværk, gastro og care. De frie fagskoler tilbyder også 10. klasse med undervisning i dansk, matematik og engelsk. På grund af de erhvervsrettede linjer går en del elever videre til en erhvervsskole. Mange elever starter også på en særlig tilrettelagt uddannelse (STU) efterfølgende. På Struer Fri Fagskole gik 11 elever sidste år videre til andre uddannelser, 30 fortsatte på Struer Fri Fagskole, mens 13 overgik til ”andet”.

“Vi har elever, der med hele deres kropssprog signalerer, at de har det svært. Vi ser for eksempel elever, der kommer med hættetrøjen trukket godt ned over hovedet, når de starter hos os”, siger Sofie Meinertz Schurmann Hansen.

Det er helt forståeligt, at eleverne kommer med paraderne oppe, mener trivselsvejlederen. Derfor er hendes og kollegaernes første opgave at vise eleverne, at en fri fagskole er en helt anden måde at gå i skole på end den, de ellers har oplevet, fortæller hun.

“Når man har været hjemme i mange år med for eksempel skolevægring, er det vigtigste, vi kan give eleverne, en hånd i ryggen. Derfor presser vi ikke eleverne til noget, som ikke giver mening for dem”.

“At være kreativ kræver ikke så meget energi”

Laura Lund, 20 år

“Jeg har social angst og ADD. Det har blandt andet betydet, at jeg havde fem år, hvor jeg ikke gik i skole. På et tidspunkt var min angst så slem, at jeg ikke kunne gå ind i et klasselokale.

Jeg har gået på en specialskole, før jeg startede på Struer Fri Fagskole. Der fik jeg hjælp til angsten og kom stille og roligt tilbage i skole. I starten var jeg kun i skole to timer om ugen. Derfra har jeg stille og roligt fået flere timer.

Fordi jeg har været så lang tid væk fra skolen, er jeg ikke på det faglige niveau, man normalt har i min alder. Jeg får undervisning i dansk, matematik og engelsk her på Struer Fri Fagskole for at kunne tage 9.-klasses afgangsprøve. Jeg har også grafik og deko som linjefag. Jeg har altid været kreativ, så det hjælper mig rigtig meget, at der er tid til det her. At være kreativ kræver nemlig ikke lige så meget energi for mig, som andre ting kan gøre.

Jeg har snart gået på Struer Fri Fagskole i to år. Jeg kan godt lide at være her, fordi lærerne er dygtige til at hjælpe med de problemer, man har. For eksempel kan jeg godt have brug for en pause midt i undervisningen, og det har de fuld forståelse for”.

Laura Lund til højre.

Sofie Meinertz Schurmann Hansen fortæller, at eleverne blandt andet kan tage sig de pauser, de har brug for i løbet af dagen. Det er helt okay, hvis man har behov for lige at trække sig fra undervisningen.

Undervisningen på fagskolen sker også i meget små hold. Typisk er der mellem fire og femten elever på linjefagene ad gangen.

Ensomme elever får hjælp

Som trivselsmedarbejder og AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) bruger Sofie Meinertz Schurmann Hansen blandt andet hverdagen på at vejlede og snakke med de unge om deres udfordringer, muligheder og ønsker.

Her snakker hun ofte med elever, der føler sig meget ensomme, fortæller hun.

At spartle er ikke det sjoveste ved at være murer, synes Jonas Rosendahl. Men ellers er han begejstret for, at han kan bruge sin tid på Struer Fri Fagskole på praktisk arbejde. Han håber, at han snart kan komme i praktik som murer.
”Jeg bruger rigtig meget af min tid på at lære eleverne, at de er gode nok, som de er. Og at de er vigtige for vores fællesskab på skolen”, fortæller trivselsvejleder Sofie Meinertz Schurmann Hansen.

For nogle elever bunder ensomheden i, at de har rigtig svært ved helt basale sociale kompetencer. Især efter coronanedlukningerne har Sofie Meinertz Schurmann Hansen oplevet flere og flere elever, der har haft meget lidt kontakt til jævnaldrende, inden de begyndte på Struer Fri Fagskole.

“Mange elever har i stedet fundet onlinefællesskaber – og for dem, der i forvejen har haft udfordringer ved at møde op i et klasselokale og være sammen med andre mennesker, er det blevet endnu nemmere bare at gemme sig bag en onlineidentitet og undgå fysiske møder”, siger hun.

“I mit arbejde bruger jeg meget tid på at snakke med eleverne om, hvordan man får venner og tager kontakt til andre. Det kan for eksempel handle om, hvad kropssproget betyder for en samtale, eller at en samtale ikke kun skal foregå på ens egne præmisser. Man skal huske ikke kun at snakke om de ting, man selv synes er fedt”.

“Nogle gange har man brug for en pause”

Astrid Derdau, 19 år

“Struer Fri Fagskole er den bedste skole, jeg har gået på. Her er en meget bedre forståelse for unge, der har det svært. Lærerne på de andre skoler, jeg har gået på, har gerne villet hjælpe. Men de har ikke altid haft de rigtige erfaringer eller viden om, hvordan man hjælper på den bedste måde.

Jeg var blevet optaget på gymnasiet, inden jeg begyndte på Struer Fri Fagskole. Men jeg kunne meget hurtigt mærke, at det kunne jeg slet ikke. I samme periode var jeg også i gang med at blive udredt for ADD.

Før jeg kom til Struer Fri Fagskole, var jeg i praktik i en interiørbutik. Det var jeg glad for, men butikken lukkede desværre. Efter mange overvejelser begyndte jeg her i november. I starten var jeg her to dage om ugen – og nu er jeg her tre dage. Jeg sover her ikke endnu, men det er målet, at jeg skal bo her.

En af de ting, jeg også godt kan lide ved at være her, er, at der blandt eleverne er en forståelse for, at man nogle gange har brug for en pause. Det er der ikke noget mærkeligt i. Det er der mange, der har brug for”.

Astrid Derdau til højre.

Lærerfagligheden Kommer på banen

Mens Sofie Meinertz Schurmann Hansen viser rundt på Struer Fri Fagskole, er linjefagslærerne i fuld gang med undervisningen.

I håndværk er eleverne ved at anlægge en køkkenhave, hvor eleverne fra gastrolinjen på sigt skal dyrke og høste grøntsager, som de kan bruge i køkkenet. Hos grafik og deko er man i gang med at farve med blomster i hjemmelavede bøger, og hos care er eleverne i gang med at indrette deres faglokale. Eleverne på carelinjen prøver kræfter med forskellige sundheds- og velfærdsuddannelser som sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller pædagog.

Undervisningen i både linjefagene og dansk, engelsk og matematik på Struer Fri Fagskole er praksisfaglig og erhvervsrettet. Dels fordi mange elever trives bedre med den mere praktiske undervisning – dels fordi et af skolens formål er at forberede eleverne på et kommende uddannelses- og arbejdsliv, fortæller Sofie Meinertz Schurmann Hansen.

For at eleverne får gavn af undervisningen, er der brug for en tydelig opbygning og klare rammer i lektionerne – og her kommer Sofie Meinertz Schurmann Hansens erfaringer som tidligere folkeskolelærer i spil. Det er nemlig ikke alle kollegaer, der har en lærerbaggrund. For eksempel arbejder hun sammen med en ingeniør og en kunstner.

På linjefaget grafik og deko er eleverne i gang med at farve med blomster i hjemmelavede bøger. Faget er for de elever, der måske godt kunne tænke sig at arbejde med blandt andet grafik, butiksindretning eller dekorationer.

I STÅ EFTER FOLKESKOLEN

Eleverne på de frie fagskoler er en del af den ungegruppe, der er fokus på for tiden. Undersøgelser viser nemlig, at flere og flere elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne ikke har det godt og har svært ved at komme videre i livet. Politisk er der et mål om, at flere unge skal i gang med en uddannelse eller et job efter folkeskolen. Et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 15.100 unge mellem 15 og 24 år i 2020 hverken var i gang med at uddanne sig eller havde fundet sig et arbejde. I notatet står der, at de unge i højere grad er diagnosticeret med psykiske sygdomme, indlæringsvanskeligheder eller adfærdslidelser. Det Nationale Forskningscenter for Analyse og Velfærd udkom sidste år med en kortlægning af børn og unges trivsel. Størstedelen har en god opvækst, men flere fortæller, at de mistrives i deres hverdag eller har en psykisk lidelse. Der er også en større andel end tidligere, der fortæller, at de ikke er glade for at gå i skole.

“Vi har en tømrermester på vores håndværkslinje, der ved, hvordan man bygger et hus. Det kan jeg ikke lære eleverne, men jeg ved, hvordan man opbygger en undervisning. På den måde er vi som kollegaer afhængige af hinanden”, siger hun.

Undervisning på Struer Fri Fagskole bygger på en autismepædagogisk didaktik og struktur. Eleverne bliver for eksempel altid forberedt på, hvad der kommer til at ske i løbet af ugen – og der bliver altid gjort opmærksom på, hvis der er ændringer i skemaet.

“Vores oplevelse er, at rigtig mange af vores elever finder ro i, at de ikke skal koncentrere sig om rammerne. Hvis vi fortæller dem, hvad der skal ske i løbet af dagen, kan de meget bedre koncentrere sig om den aktivitet, de skal i gang med”, siger Sofie Meinertz Schurmann Hansen.

“Lige nu øver jeg mig på at stå op”

Jonas Rosendahl, 20 år

“Jeg er i gang med at pudse og spartle på alle værelserne. Det er mest sådan noget, jeg laver her. Mandag og tirsdag har jeg linjefaget håndværk. De andre dage går jeg rundt sammen med Casper, der er vores håndværksfagslærer.

Det er sgu meget dejligt. Jeg husker meget bedre det, jeg lærer nu, end hvis jeg skulle sidde og læse i en bog. Det er nok, fordi jeg synes, det her er sjovere og mere spændende. Jeg kan også godt lide at se andres reaktioner, når jeg har lavet et godt stykke arbejde. Det føles bedre at få ros end at få skældud hele tiden.

Jeg synes, at folkeskolen var stressende. Jeg lavede meget ballade og fik tit skældud. Her kan man tage tingene i sit eget tempo, og jeg føler mig mere forstået. Man har et helt andet socialt forhold til lærerne og de andre elever. I folkeskolen kunne man godt føle sig anderledes. Men her kæmper vi alle sammen med et eller andet. Det gør det nemmere at forstå hinanden.

Det er den bedste skole, jeg har gået på. Jeg tror aldrig, at jeg har haft så lavt et fravær. Lige nu øver jeg mig på at stå op og være i gang med arbejdet klokken syv. Det skal jeg nemlig kunne, hvis jeg vil i praktik igen som murer”.

Kan se sig selv i øjnene igen

Laura Lund tegner på det papir, der er blevet farvet med blomster. Senere skal papiret samles til en bog.

Før Sofie Meinertz Schurmann Hansen kom til Struer Fri Fagskole, havde hun arbejdet ni år i folkeskolen. Men i løbet af årene fik hun sværere og sværere ved at se sig selv i de rammer, der var for arbejdet som folkeskolelærer.

“Jeg følte ikke, at jeg kunne nå at tage mig af 26 elevers trivsel og læring på en lektion, der varede 45 minutter. Der var ikke konsensus mellem den tid, jeg havde til rådighed, og den opgave, som jeg følte var nødvendig”, siger hun.

Hun synes især, at det var svært at have elever i klassen, der tydeligvis ikke trivedes i folkeskolen, men som hun ikke havde tiden til at hjælpe.

“Til sidst syntes jeg ikke, at jeg kunne kalde mig selv professionel. Jeg var alt for bevidst om, at jeg hver dag var sammen med elever, som jeg ikke kunne nå eller hjælpe på den måde, jeg gerne ville”, fortæller Sofie Meinertz Schurmann Hansen, og derfor valgte hun, at der skulle ske noget helt andet i hendes arbejdsliv.

Det andet endte med at være Struer Fri Fagskole.

“Her passer jeg bare som fod i hose, fordi alle elever bliver set, og fordi undervisningen sker på deres præmisser”, siger hun.

“Og så er mine kollegaer og jeg helt enige om, at trivsel kommer før læring. Den forståelse gør, at jeg professionelt kan se mig selv i øjnene hver eneste dag”.