Det kan godt være, at eleverne lærer en smule mere, hvis der er lidt færre elever i klasserne. Men eftersom små klasser kræver flere lærere, er det ikke det rigtige sted at satse, for det er meget vigtigere at være kræsen med, hvem man sætter til at undervise børnene. Det er en af hovedkonklusionerne i en undersøgelse af, hvad der skaber verdens bedste skolesystemer. Hvis børn har dårlige lærere de første år i skoletiden, kommer de så meget bagud i læring, at det praktisk taget bliver umuligt at rette op senere, hedder det i rapporten »How the world's best-performing school systems came out on top«.

»De højest præsterende skolesystemer sørger konsekvent for at tiltrække de dygtigste til lærerprofessionen og får som følge deraf bedre elevresultater. Det gør de ved at begrænse adgangen til læreruddannelsen og udvikle effektive processer til at udvælge de rette ansøgere til at blive lærere og betale en god (men ikke fantastisk) startløn. At disse grundlæggende ting er på plads, højner professionens status og gør det dermed muligt at tiltrække endnu bedre kandidater«, skriver forfatterne Michael Barber og Mona Moushed.

De bedste skolesystemer formår dernæst at gøre disse udvalgte mennesker til effektive undervisere. Det sker på forskellige måder i Pisa-topscorerlande som Finland, Japan og i Boston og Chicago, der er med i rapporten på grund af nylige reformer, der har skabt klare forbedringer af elevernes skoleresultater. Det handler om at give lærere mulighed for at lære af hinanden, det handler om god skoleledelse, det handler om supervision og coaching fra erfarne kolleger, og det handler om, at man allerede i læreruddannelsen skal ud i praktik i skolen.

Sidst, men ikke mindst, har verdens bedste skolesystemer høje forventninger til eleverne, man evaluerer løbende og tager hele tiden hånd om hver enkelt elevs læring.

Rapporten »How the world's best-performing school systems came out on top« med eksempler fra skolesystemer i mange lande kan downloades på www.mckinsey.com