Viden skal spille sammen (interview)

Vi kommer til at bruge vores hjerner helt anderledes i fremtiden, mener ophavsmanden til teorien om de mange intelligenser, professor Howard Gardner. Han forudser, at der bliver efterspørgsel efter fem konkrete måder at tænke på

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi bliver nødt til at forholde os til, hvilke tanker der vil være i høj kurs fremover, pointerer den amerikanske professor Howard Gardner.

Med sin teori om de mange intelligenser står han som en guru for mange lærere. I sin nye bog »Fem tanker for fremtiden« giver han sit bud på, hvordan vi skal klare os i en stadig mere kompleks og uforudsigelig verden.

»Mange spørger, om jeg nu har fjernet tre-fire af de otte-ni intelligenser, men de fem tankegange handler ikke om intelligens. Det er den måde, vi skal tænke på, hvis vi skal overleve«, siger Howard Gardner.

Verden har altid ændret sig, men tempoet er højere end nogen sinde. Derfor skal vi kunne 1) bruge vores viden konstruktivt, 2) samle og skabe overblik over informationer, 3) tænke kreativt, 4) have respekt for andre mennesker og 5) opføre os etisk.

»Det vil ruste os til at håndtere både det forventede og det uforudsigelige. Ellers vil vi være underlagt kræfter, vi ikke kan forstå og slet ikke styre. Vi skal ikke gøre noget komplet nyt, men vi skal give de fem tanker mere opmærksomhed. Vi kan sandsynligvis godt få succes på kort sigt uden at vægte respekt og etik, men det går ikke i det lange løb«, siger Gardner.

Skolen har størst erfaring med den disciplinære - eller faglige - tanke. Men fremover rækker det ikke kun at kunne huske fakta, formler, figurer og anden paratviden. Man skal ved hjælp af en fleksibel forestillingsevne kunne tænke videre mod nye resultater. Ifølge Gardner tager det ti år at lære at beherske viden eller funktioner på det niveau. I sin nye bog henvender han sig derfor først og fremmest til studerende og erhvervsledere. Men det grundlæggende arbejde begynder i folkeskolen.

»Skolen skal først og fremmest lære børn at læse og skrive og dernæst at skelne mellem virkelighed og fiktion og synspunkter og videnskab. Disciplinær træning kan først begynde seriøst i de ældste klasser, men lærerne skal se sig selv som nogle, der forbereder de yngste elever til, at de en dag kan beherske de fem tankegange«.

Kreativitet udvikles, når børn begynder at tage chancer. Men børn ved ikke nok til at blive bevidst kreative, før de senere i livet behersker en disciplin - et fag.

»Lærere kan ikke undervise i kreativ tankegang, men de kan fremme den ved at give eleverne udfordringer, som hverken er for svære eller for lette. De må gøre undervisningen individuel. Mange berømte, kreative personer er gået ud af skolen før tiden, fordi de ikke brød sig om at marchere i takt til andres melodi«.

For at kunne tænke anderledes må man vide, hvad der allerede er afprøvet, og det kræver, at man behersker en disciplin.

»Intellektet er vigtigt for kreative tanker, men man skal også være så robust, at man kan samle sig selv op igen, når man fejler, og man må ikke være bange for det ukendte. Både videnskabsmænd og forretningsfolk har brug for at tænke kreativt. Men der er naturligvis grænser. Når jeg sætter mig op i et fly, vil jeg gerne have, at piloten er mere disciplinær end kreativ«.

Tanken om at samle og skabe overblik over informationer er sværere at gå til. Men evnen bliver mere værdifuld, i takt med at mængden af oplysninger øges med svimlende hast.

»Når vi søger på Google, ved vi aldrig helt, hvad vi skal foretrække, og hvad vi skal ignorere, for at det giver mening. Den synteseskabende tankegang har altid været nødvendig, men i dag er den afgørende. Vi ved bare ikke, hvordan vi skal undervise i den«.

Howard Gardner er selv god til at skabe overblik, men han kan ikke forklare hvorfor.

»Det kan skyldes, at jeg som ung læste meget udisciplineret. I dag surfer de unge på nettet, og når de samler informationerne, opstår overblikket. Måske skal vi i højere grad give eleverne lov til at surfe rundt. De skal selvfølgelig have et mål, men det kan blot være at skaffe oplysninger om Mongoliet«.

Det er helt afgørende, at der bliver skabt opmærksomhed om værdien af at kunne indsamle informationer, mener Gardner.

»Eleverne bruger www til at løse opgaver, så vi må diskutere, om de bare skal have lov til at slå op tre steder, kopiere tekster sammen og aflevere dem. Jeg vil bestemt sige nej. Vi må have kriterier for, hvordan de skal samle og bearbejde informationer, og vi må give dem feedback på, hvornår de klarer det godt og skidt. Men det er urealistisk at tro, at eleverne kan skabe sammenhænge før i de ældste klasser«.

For ti år siden ville Howard Gardner have stoppet efter de tre første tankegange, som hovedsageligt vedrører kognitive områder. I dag har han tilføjet to andre tankegange, som begge drejer sig om relationer til andre mennesker: Den respektfulde og den etiske tankegang.

»I det lange løb kan det ikke lade sig gøre, at visse dele af verden trives, mens andre lever i fattigdom og dyb frustration. Tidligere kendte vi måske 200 mennesker. I dag handler og samarbejder vi med mennesker over hele kloden, så vi skal prøve at forstå deres værdier. Derfor skal vi et skridt videre end til tolerance. Vi skal respektere dem«.

Det er nemmest at indpode respekt i de første leveår, men det er aldrig for sent, mener Howard Gardner og eksemplificerer det med sig selv og Jyllands-Postens karikaturtegninger af Muhammed.

»Første gang jeg hørte om tegningerne, følte jeg, at ytringsfriheden var det vigtigste. Men da jeg hørte, hvor sårede muslimske mennesker over hele verden følte sig, tog jeg mit synspunkt op til fornyet overvejelse. I en verden, hvor vi alle er indbyrdes forbundne, er intolerance eller manglende respekt ikke længere nogen farbar vej«.

Respekt udvikles ved, at børn ser, hvordan voksne behandler hinanden. Men med etik er det anderledes.

»Det er fint for voksne at tale om etiske spørgsmål, men børn forstår ikke, hvad det kræver af ansvar at være medarbejder og borger. Jeg er ikke Howard Gardner. Jeg er, hvad jeg laver, og hvordan jeg forvalter mit ansvar på jobbet og i samfundet. Stemmer jeg? Udtrykker jeg holdninger? Behandler jeg miljøet ordentligt? I USA er den etiske standard meget lav. Det står bedre til i Skandinavien, men jeg ser alligevel ens spor, især i undervisning og journalistik. Det underminerer tilliden, når medierne går mere op i at være først med en historie, end om den er rigtig. Det er heller ikke godt arbejde, når lærere lader test dominere al deres undervisning for at opnå en god score«.

I store dele af verden indfører politikerne nationale test. Det er en farlig kurs, mener Howard Gardner.

»Der er ikke noget galt med nationale test i sig selv, men i USA forbereder eleverne sig hele tiden på at blive testet. Du kan ikke teste i kunst, derfor underviser lærerne ikke i det. Du kan ikke teste i etik, så derfor bekymrer du dig ikke om det. Det er heller ikke let at teste, om en elev er god til at samle informationer og skabe overblik, og så lader du være. Test går kun på fagligheden og ikke på de fire andre tankegange. Det får eleverne til at tro, at jo bedre de er til paratviden, desto dygtigere er de«.

Faktuel viden er blot historie. Det afgørende er, at eleverne kan sætte deres viden sammen.

»Forståelse af borgerkrig betyder ikke, at man skal kende datoerne for den amerikanske borgerkrig i det 19. århundrede eller den spanske i det 20. århundrede. Det betyder, at man kan bedømme, om slagene i Vietnam eller konflikterne i Rwanda bør anses for at være eksempler på borgerkrige. Ellers forbereder vi eleverne på fortiden. Jeg fokuserer på fremtiden. Det bør undervisningsministre understøtte med eksperimenter om, hvilken undervisning det kræver«.

Alligevel tvivler Gardner på, at politikerne vil skabe en skole, der gør eleverne parate til fremtiden. Det vil gro op nedefra. Ikke mindst i Skandinavien.

»Lærere har en masse at skulle have sagt, uanset hvad der bliver besluttet i København. Det afhænger også af den enkelte skole. Skolerne i Sønderborg samarbejder med Danfoss, og det er storartet, for ingen siger, at de skal«, siger Gardner, der har et særligt kendskab til forholdene på Als.

Gardner hverken skriver eller taler meget om, hvordan de mange intelligenser spiller sammen med de fem tanker. Men det gør de.

»Respekt og etik kræver, at man forstår andre mennesker, hvilket er social intelligens. Etik forudsætter også, at man forstår sig selv, sine rettigheder og sit ansvar som menneske. Det kræver både logisk og abstrakt intelligens, fordi du er nødt til at træde uden for din egen situation. Og folk i forskellige fag bruger forskellige intelligenser. Hvis jeg skulle besøge ti danske skoler, som er inspireret af min teori, ville jeg holde øje med, om lærerne giver eleverne flere måder at forstå indholdet af undervisningen på? Hvis du kun forstår noget på én måde, har du en meget snæver indsigt«. |

Fremtidens fem mentale hjerner

Den disciplinære tankegang arbejder målbevidst og specifikt på at beherske viden eller funktioner på ekspertniveau - gennem skoling, et håndværk eller et job.

Den synteseskabende tankegang er uundværlig i en verden, hvor alle overvældes af informationer. Den henter oplysninger forskellige steder fra og kobler dem, så de giver mening for os alle.

Den kreative tankegang kommer på banen, fordi maskinerne overtager rutinearbejdet. De, der kan skabe nye ideer, stille nye spørgsmål og få uventede svar, bliver endnu mere værdsat.

Den respektfulde tankegang er i høj grad et produkt af historien og globaliseringen. I takt med at verdens mennesker hænger mere og mere sammen økonomisk og politisk, kan ingen længere nøjes med at tænke på sig selv og sine. Man er nødt til at anerkende forskelle og byde dem velkomne.

Den etiske tankegang handler om, hvordan vi ønsker, vores samfund skal være. Vi skal have mindre fokus på vore egne interesser og større fokus på fælles værdier. Læs mere på www.howardgardner.com

. Personer, som ikke bestrider mindst én disciplin, vil ikke være i stand til at klare sig på en krævende arbejdsplads og vil derfor blive begrænset til mere underordnet arbejde. . Personer uden evner til at skabe synteser vil blive overvældet af informationsmængden og være ude af stand til at træffe velovervejede beslutninger om personlige eller professionelle forhold. . Personer uden kreative evner vil blive erstattet af computere og vil drive personer med en kreativ gnist væk. . Personer uden respekt vil ikke være værdige til andres respekt og vil forgifte miljøet på arbejdspladsen og fællesarealerne. . Personer uden etik vil afføde en verden uden anstændige medarbejdere og ansvarlige borgere, og ingen af os vil have lyst til at leve på en så deprimerende planet. Howard Gardner i »Fem tanker for fremtiden«»I det lange løb kan det ikke lade sig gøre, at visse dele af verden trives, mens andre lever i fattigdom og dyb frustration« Howard Gardner»Lærere kan ikke undervise i kreativ tankegang, men de kan fremme den ved at give eleverne udfordringer, som hverken er for svære eller for lette« Howard Gardner
Powered by Labrador CMS