Det bedste af Thailand

Oplev hektiske Bangkok, buddhistiske templer, stammefolk og eksotiske palmestrande 20. november til 4. december med Folkeskolen og månedsmagasinet Undervisere

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne læserrejse begynder med tre overnatninger i Bangkok. Vi besøger de kendte templer og paladser, sejler på kanalerne og oplever det hektiske liv i storbyen. Heldagstur med bus til den gamle hovedstad Ayutthaya, som rummer mange historiske levn. Tempelbesøg, inden vi sejler tilbage til Bangkok.

Med fly nordpå til Chiang Rai tæt ved Den Gyldne Trekant, som danner grænse til Burma og Laos. Heldagsudflugt i grænseområdet med sejlads og besøg i templet Wat Rong Khun og en landsby.

Ad Mae Kok-floden mod Chiang Mai med besøg hos en bjergstamme. Videre med bus og besøg på en skole. Byrundtur i Chiang Mai og et længere ophold i håndværkerbyen San Kamphaeng, inden vi besøger det berømte Doi Suthep-tempel.

Herefter til den afsides Mae Hong Son-provins med elefantridning og besøg hos Karen-folket, hvor kvinderne bærer tunge messingspiraler om de lange halse.

De sidste tre dage slapper vi af i kongebyen Hua Hin/Cha Am ved Siam-golfens strande.

Vi bor på turist-/førsteklasseshoteller, og transporten foregår med moderne airconditionerede busser samt lokalfly.

Fakta om rejsen: Rejseterminen er 20. november - 4. december. Prisen per person i dobbeltværelse: 14.990 kroner. Tillæg for enkeltværelse: 2.790 kroner. Med i prisen: Flyrejse København-Bangkok tur/retur med SAS, forplejning på flyet. Indenrigsfly i Thailand. Alle danske flyskatter og -afgifter. Dansk rejseleder og engelsktalende lokalguide. Transport, udflugter og entréer ifølge programmet. Indkvartering på turist-/førsteklasseshoteller. Morgenmad dagligt, frokost dag 3, 4, 6, 7, 8, 9 og 10 samt middag dag 10.

Rejsen bestilles hos Albatros Travel på telefon 3698 0000. Oplys rejsekode LR FS16. Se udførligt dag til dag-program på undervisere.dk |