“Jeg er et dårligt menneske”. “Jeg følte mig tilovers”. “Jeg fandt ud af, hvem mine rigtige venner var”. Sådan lyder forklaringerne fra nogle af de børn og unge, der har ondskabsfuldt indhold om sig selv online.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har i dag offentliggjort en ny spørgeskemaundersøgelse, hvor de har spurgt 1.362 unge om deres erfaringer med fænomenet auto-trolling.

Tendensen går ud på, at børn og unge, der ikke trives, skriver grimme og til tider decideret hadefulde ting om sig selv på nettet via falske profiler.

"Jeg havde det svært, men ingen så det, så jeg brugte en falsk profil til at skrive onde beskeder til mig selv, så jeg kunne få opmærksomhed og måske hjælp”, lyder en af de unges besvarelser i rapporten.

De fleste er kun 12 år, når de første gang skriver grimme kommentarer om og til sig selv, konkluderes det i undersøgelsen.

Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget blandt elever på gymnasier og HF, og fem procent af de adspurgte har prøvet auto-trolling. Af rapporten fremgår det også, at lidt over en fjerdedel af dem har gjort det flere gange.

Et råb om hjælp

Selvom tendensen har eksisteret i efterhånden ti år, er der stort set ikke forsket i auto-trolling i Danmark. Men den nye rapport viser, at det i høj grad er børn og unge, der føler sig udenfor eller er ensomme, der skriver grimt til sig selv. De er præget af ensomhed, lavt selvværd og behov for anerkendelse, alt sammen tegn på mistrivsel, der går igen hos de unge, der udøver auto-trolling, vurderes det i undersøgelsen.

En af de vigtigste konklusioner er, at de selvkritiske kommentarer ofte er et råb om hjælp og opmærksomhed.

”Det kan være et råb om, at man har det rigtig skidt, og at der ikke er nogen, der ser det. Og ved at skrive grimt om sig selv, kan det være, at der er nogle voksne eller nogle venner, der opdager det, og på den måde tager sig af en”, siger Sabine Elm Klinker, som er vicedirektør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Rapporten viser, at nogle af børnene og de unge føler sig overset eller ignoreret, mens andre kan have lavt selvværd eller vil teste deres venskaber.

"Det er en god måde at finde ud af, hvem der ikke kan lide dig. Jeg har gjort det et par gange for at se, hvem der rent faktisk var 'venner'”, lyder det fra en af de unge i undersøgelsen.

Flere af de børn og unge, der mobber sig selv online, begår også fysisk selvskade, viser rapporten. Og auto-trolling kan medvirke som en grund til, at barnet skader sig selv.

"Det er lidt svært at forklare, men der er en form af 'tilfredsstillelse' ved det. Det gør, at jeg nogle gange har en grund til at selvskade fysisk”, lyder en af undersøgelsens elevbesvarelser.

Bruger falske og anonyme profiler 

”Det er en underlig tendens på den måde, at man generelt ikke ønsker at blive udsat for mobning, og man ønsker ikke, at der skrives grimt om en selv. Men der tror jeg, at man skal se ind i det digitale, og hvordan børn og unge kan prøve grænser af og har nogle forskellige motivationer for det”, siger vicedirektør Sabine Elm Klinker om auto-trolling.

Flere af de adspurgte unge bruger også over seks timer dagligt på digitale medier, viser rapporten. Det er oftest Instagram, børn og unge benytter til at skrive grimme ting rettet mod sig selv, men de bruger også Snapchat, Discord og TikTok.

”Jeg har en anonym TikTok-profil, hvor jeg poster, hvordan jeg har det, inklusive ting som at jeg ikke er god nok”, beretter en af de adspurgte unge.

Børnene skriver oftest kommentarerne om sig selv via anonyme og falske profiler, og i undersøgelsen fremhæves den digitale og anonyme platform Ask.fm som et socialt medie, der var med til at udbrede fænomenet.

Lærere bør være opmærksomme 

Skolens medarbejdere bør lægge mærke til adfærden, tage den alvorligt og tackle de unges mistrivsel. Sådan lyder det fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

På samme måde som øvrig mobning skal tages alvorligt, opfordrer Sabine Elm Klinker til, at man som lærer reflekterer over auto-trolling sammen med børnene.

”Man kan tale med eleverne om, at det findes, og nu har man undersøgt det, og er det noget, de kender til, og hvorfor tror de, at det er noget, nogle kan finde på at gøre? Så kan man også blive mere opmærksom på, hvordan man kan hjælpe hinanden. For det er jo oftest børnene, og ikke lærerne, der vil se det”, siger hun.

Bare dét, at man som lærer har bevidstheden om, at digital selvmobning findes, hjælper. Vicedirektøren forklarer nemlig, at selvom auto-trolling oftest sker i fritiden, går det ind i de unges hverdag i skolen.

Rapporten giver en række anbefalinger, hvoraf to retter sig mod skolens fagfolk. 

Den første er, at forældre og fagpersoner bør tage auto-trolling alvorligt og være nysgerrig på den unges trivsel. Man skal derfor reagere, hvis man får mistanke om eller kender til, at en ung udøver auto-trolling, konkluderes det i undersøgelsen.

Den anden anbefaling i rapporten er, at skoler og fritidstilbud fortsat arbejder på at bekæmpe mobning og skabe inkluderende ungefællesskaber.

Derfor arbejder Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade på nogle endnu mere konkrete anbefalinger til fagpersoner, fortæller vicedirektøren.