Fakta:

DATA DATA 01

Manuskript: Fantasterne

Iscenesættelse: Fantasterne

Medvirkende: Ditte Ylva Olsen & Stine Q. Pagh

Producent: Teater V i co-produktion med Teater Fantast

Se mere her

Den første skuespiller på scenen er en computerstemme, der med sin hakkende stemme præsenteres som menneskets nye, bedste ven: computeren.

Hvad er mere relevant i en tid, hvor forældre og lærere diskuterer om skærmene på telefoner og ipads er skadelige for hjernens udvikling, om de styrker eller skader børnenes sociale liv, og hvor meget fake news og skidt og møg ser de på Tik Tok, Insta og Facebook. ”Data Data 01” er en rejse ned gennem computerens særegne historie for muligvis at forstå, hvorfor den påvirker os så meget.

”Jeg er så glad for min computer” synger de to skuespillere Ditte Ylva Olsen og Stine Q. Pagh, der udgør Teater Fantast. De spritlevende skuespillere i kropsstramme kostumer med computertegninger indleder med et energisk kropssprog deres tour-de-computer. Vi kommer ind i maskinrummet, springer fra Level 1 til 2 og får et indblik i, hvordan en af samtidens største opfindelser har rykket på vores adfærd, samtaler og familieliv. Det er modigt at skabe et kunstnerisk udtryk for den digitale verden på godt og ondt.

Rammefortællingen er en familie – mor, far, bror og søster, en gruppe store bredmundede dukker, der altid optræder som en samlet gruppe, hvor spørgelysten er intens. Fra stenalderfamiliens opdagelse af tegn til tiden over 2. Verdenskrig med Enigma og næsten ubrydelige koder til den helt store samfundsændrende opfindelse af internettet.

Hver gang en ny opfindelse er på vej, afvises den med hån og latter af familien med, at det-kan-da-ikke-lade-sig gøre og i næste scene forstår vi, at det netop er blevet et hit. Tænk bare på mobiltelefoner uden ledning, breve til hele verden uden frimærker i form af emails og fotos fremkaldt med det samme på en mobiltelefon.

Scenografien med lag af gennemsigtige tæpper viser os klip af opfindelserne: bærbare computere, IPads og Iphones. Steve Jobs og Mark Zuckerberg optræder som foto-projektioner af legemsstore dukker, og da konkurrencen mellem de store tech-stjerner spidser til, opfinder Bill Gates sloganet ”smaller” – og han forsvinder ind i kulissens mange lag med replikken ”Vi gør det mindre – mindre – mindre og mindre”.

En fin satirisk detalje til de voksne, men 1.klasserne kan fint identificere sig med familiens yngste, der kun vil spille computerspil.

De to skuespillere er musikalske og i et hæsblæsende tempo skifter de kostumer til tech-videnskabsmænd, der i en jazzet sang udvikler de første computere til at springe ind som dukkeførere for alle fire familiemedlemmer med skarpt adskilte stemmer. En kæmpe præstation, der mixes med et virvar af digital teknik, lys og musik.

Til sidst sidder alle i familien fordybet i hver sin telefons blåt lys, og ”den nye ven” computerassistenten – en skinnede glat og lækker hvid robot i menneskestørrelse – glider lydløst frem, mens hun kigger sødt og skråt op på de to skuespillere. Robotten overtager magten og med megen humor saboterer hun skuespillernes optræden. Hvad skal de nu gøre?

Der er ikke andet for end at trække stikket og pakke hende sammen, som den kunstige dukke hun er.