Citat

Slagelse-lærere til politikere: Tag ansvar for besparelserne

Publiceret

Efter kommunalvalget åbnede det nye byråd i Slagelse i budgettet og vedtog besparelser på 80 mio. i år samt helt op til 300 millioner i årene efter. Det har fået de 70 lærere, der i aftes var samlet til generalforsamling i den lokale lærerkreds til bl.a. at skrive: "Forvaltninger og ledere har nu fået en bunden opgave, hvor de skal pege på mulige besparelser, som de folkevalgte så skal forholde sig til. Set med fagprofessionelle briller vil planen betyde mærkbare forringelse af skolernes kerneopgave nemlig god undervisning og dannelse hos vores børn og unge. Vel at mærke børn og unge, som på ingen måde er skyld i de nuværende økonomiske vanskeligheder".

Lærerkredsen opfordrer politikere og udvalgsformænd til at tager det overordnede ansvar for besparelserne og turde stå ved dem: "Det skal, hverken skolebestyrelser, forvaltning, skoleledere eller ansatte stå på mål for".

Udtalelse fra generalforsamlingen (pdf)