Forflyttelser

Hvert år er der lærere, der ufrvilligt må forlade skolen, kollegerne, eleverne og forældrene for at rykke til en anden skole i kommunen.

Lærerforflyttelser: ”Som lærer føler man sig vraget”

Lige nu gør kommunerne op, hvilke skoler, der har brug for flere lærere, og hvilke der må sige farvel til lærere. Det griber de meget forskelligt an. I København er læreruddannede mere udsatte for at blive forflyttet end ikke-læreruddannede.

Publiceret Senest opdateret

Hvert år ændrer behovet for lærere sig på de enkelte skoler. Som lærer er man ansat i kommunen og kan derfor blive forflyttet, uden man selv har bedt om det.

De fleste bryder sig ikke om at få beskeden om, at man fra næste skoleår skal arbejde på en anden skole, fortæller kredsformand for Odense Lærerforening Charlotte Holm.  I Odense er der i år én børnehaveklasseleder og fire lærere, som skal forflyttes.

”Det er ikke sjovt at blive prikket. Som lærer føler man sig vraget”, siger hun. ”Det positive er, at man som lærer tager elever og skole ind under huden. Skolerne er forskellige, og ens læreridentitet bliver knyttet til stedet, man er ansat. Hvis man har været 20 år et sted, så investerer man meget i fællesskabet. De lærere, der bliver prikket til en forflyttelse, føler sig meget ramt”.

Formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking fortæller, at medlemmerne oplever forflyttelser meget forskelligt. Nogle oplever det som et godt forløb og bliver hurtigt glade for deres nye arbejdsplads, mens andre har det sværere. 

“Det at skifte arbejdsplads betyder, at der skal siges farvel til tætte kolleger og elever, som medlemmet havde forventet at skulle arbejde tæt sammen med i mange år fremover. Det kan være et stort tab både professionelt og personligt og naturligvis skabe frustration og utilfredshed”, fortæller Katrine Fylking. 

Tallet for hvor mange, der skal forflyttes i København denne sommer, er ikke helt landet endnu, men det er i omegnen af 13 lærere og en børnehaveklasseleder.

Ikke-læreruddannede flyttes sjældnere

I København er det yderligere en udfordring, at hensynet til de skoler, som skal modtage lærere, kan betyde, at uddannede lærere kan være mere i farezonen for forflyttelser end ikke-læreruddannede, forklarer Katrine Fylking. 

“Andelen af lærere uden en læreruddannelse er stigende og højt i København. Det kan opfattes som problematisk, at det er en lærer med læreruddannelse, som skal overflyttes, men her vægter hensynet til den modtagende skole også", forklarer hun med henvisning til, at den afgivende skole i stedet for at ansætte en læreruddannet har måttet ansætte en person med nogle andre kvalifikationer, som er særligt rettet mod nogle bestemte opgaver. 

Cirkulærerne for forflyttelser i København ændrer sig løbende. Det har tidligere været en del af cirkulæret, at det ikke er muligt at flytte ikke-læreruddannede lærere. Og sådan er det ikke længere. Alligevel oplever Katrine Fylking, at det er læreruddannede, som bliver forflyttet i København.

“Det tidligere cirkulære for forflyttelser beskrev, at der ikke kunne overflyttes lærere uden læreruddannelse, og den praksis følges stadig. Med den høje andel af ikke læreruddannede i København kan det være, at den praksis skal revurderes”.

Aalborg: Mobilitetsperiode giver medbestemmelse

I Aalborg sker der i år hele 25 frivillige selvmotiverede forflyttelser, og der er ni lærere for meget i kommunen. Formand for Aalborg Lærerforening Karsten Lynge Simonsen fortæller, at fordi de ikke-læreruddannede er ansat som lærer med særlige kvalifikationer oftest i få ugentlige lektioner inden for særlige specifikke faglige områder, så de er sig ikke så flytbare som andre.

Men Aalborg Kommune griber forflyttelser anderledes an end både København og Odense. I Aalborg har man et system, hvor ansatte lærere på skoler med for mange lærere kan søge stillinger på skoler, der næste skoleår mangler lærere. Skoler, der mangler lærere, slår job op, og lærere på skoler, der har for mange lærere, kan så søge dem inden for en såkaldt mobilitetsperiode. 

”Det er en hurtig proces, og det kan give ny energi i et arbejdsliv. Hvis man søger stillingen, så ringer læreren til skolen, der søger, og tager en snak. Hvis man når til enighed, så er man forflyttet”, siger Karsten Lynge Simonsen. ”Efter nogle uger gør man boet op, og så er der måske stadig nogle, der skal forflyttes”.

De sidste forflyttelser sker på nogenlunde samme måde som i Odense og København.

”Så prikker ledelsen nogle. Når en ansat bliver prikket, så er det træls. Så beskriver man kompetenceprofil og så krydstjekker kommunen, at det ikke er nogle, der har meget sygefravær eller advarsler, for det skal være baseret i faglighed, og så bliver det godkendt til en forflyttelse”.

I Aalborg er der ikke lærermangel, og derfor er der et dilemma i ordningen, fortæller Karsten Lynge Simonsen.

”Det handler om, hvordan de nye nyuddannede lærere kommer ind på arbejdsmarkedet. Vi optager omkring 40 nyuddannede hvert år. Det er der stadig plads til, fordi vi har en massiv personaleomsætning”, siger han. ”Ordningen betyder, at der et kort ansættelsesstop fra 1. januar og to-tre måneder frem, indtil det er klart, hvilke resurser, der er næste år. Men det balancerer med, at der også er plads til nyuddannede”. 

Formand for Odense Lærerforening Charlotte Holm fortæller, at Odense har haft en ordning  som den i Aalborg:

”Vi har tidligere prøvet at aftale frivillige forflyttelser med kommunen, fordi der kan være lærere, der gerne vil prøve noget nyt. Lærerne er glade for det, men kommunen ønskede ikke at fortsætte med det. Lederne vil selv hyre og fyre”, siger Charlotte Holm.