Citat

Skolebyggeri i De Gamles By kan blive droppet

Publiceret

Der bliver født færre børn end forventet i København og især i de gamle brokvarterer. Derfor ser det ikke længere ud til, at der er brug for den planlagte udvidelse af Guldberg Skole i form af en helt ny skolebygning i De Gamles By.

Når der ikke er brug for en stor skoleudvidelse på Nørrebro, skal vi naturligvis ikke bruge over en halv milliard kroner på et nyt stort byggeri. Vi har pligt til at passe på københavnernes penge. Jeg vil gerne bruge nogle af de ledige penge til at sætte Guldberg Skole i stand med moderne og lækre faciliteter, siger børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K) i en pressemeddelelse.

Politikerne først i Børne- og Ungdomsudvalget og dernæst i Borgerrepræsentationen skal tage stilling til spørgsmålet, inden budgettet for 2024 forhandles på plads.

Kilde: Pressemeddelelse fra Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning.