For en gruppe unge svenskere med diagnosen Aspergers syndrom står grundskolen som en lang række nederlag, manglende fællesskab med klassekammeraterne og manglende forståelse fra lærernes side. Men efter at de har fået deres diagnose, er de i ungdomsuddannelsen, det svenske gymnasium, blevet undervist efter et individuelt tilrettelagt program med meget tæt kontakt med en underviser, der viser omsorg, empati og forståelse. Det bliver et vendepunkt i deres opfattelse af det at gå i skole, fortæller magister i specialpædagogik Kristina Hellberg i en ph.d.-afhandling, hun for nylig har forsvaret på Linköpings Universitet. Eleverne undervises i meget små grupper og går kortere tid i skole end andre gymnasieelever, men de undervises af lærere med samme uddannelsesniveau i fagene som normalt på gymnasieniveau, og målet er, at de skal få en fuld eksamen. Både diagnosen og det særlige skolemiljø er med til at give dem en samhørighedsfølelse og identitet.

Kristina Hellberg peger på dilemmaet mellem at skabe en rummelig skole for alle og give den støtte, der skal til, for at enkelte elever kan deltage:

»Både at have en forpligtelse til at undervise alle elever uanset deres forudsætninger og til at tilgodese alle elevers behov er et dilemma for skolen«, skriver hun.

»Der er behov for yderligere at problematisere, hvad 'en skole for alle' betyder. Der er brug for at belyse det fra forskellige aktørers, ikke mindst elevernes, perspektiv. Er inklusion altid det bedste for alle elever og i alle situationer?«

Kristina Hellbergs afhandling »Elever på ett anpassat individuellt gymnasieprogram: skolvardag och vändpunkter« kan hentes på fou.skolporten.com