Anmeldelse

Testbatteriet

Sprog og hukommelsesprøver

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nyt testbatteri sætter fokus på sproget

Forfatterne, der er ansat på Ordblindeinstituttet, har udviklet et testmateriale vedrørende sprog og hukommelse til de lidt ældre elever.

Udgangspunktet for forfatterne er Ingvar Lundbergs og Torleiv Høiens beskrivelse af ordblindhed: »Dysleksi er en vedvarende forstyrrelse i kodningen af skriftsproget, forårsaget af et svigt i det fonologiske system«. Dette svigt medfører vanskeligheder ved ordafkodning og skrivning. Derudover kan dyslektikeren have generelle sproglige problemer.

Med dette screeningsmateriale forsøger man at afdække, inden for hvilke sproglige områder eleven har problemer.

Hukommelsesprøver går på sætningsspændvidde, verbal arbejdshukommelse og en billedhukommelsestest.

De sproglige prøver drejer sig om udtalekvalitet, ordmobilisering, ordkendskab, overbegreber, syntaks og semantik.

Med de fonologiske prøver prøves eleverne i rim, fonemgenkendelse, fonologisk subtraktion og spoonerisme (»bodfold« til »fodbold«).

De morfologiske prøver drejer sig om afledninger med for eksempel præfikset be- (bevæge, bevise) og suffikset -lig (kærlig, venlig), sammensatte ord samt bøjning af substantiver og verber.

I ordgenkendelsestestene indledes med helordsgenkendelse, hvor eleverne skal identificere en række ord i ordkæder. Den grafiske ordgenkendelse er en form for ordjagt. Endelig er der den fonologiske ordgenkendelse, hvor eleven skal læse et ord, for eksempel »der«, og angive, hvordan det lyder: »dor, dær, dev, dæs«.

I lærervejledningen gennemgås teori og praksis i relation til de enkelte prøver. Desuden gives der eksempler fra afprøvningen af Testbatteriet i 2003 og 2004. Halvtreds elever fra 2.-9. klasse, med eller uden læsevanskeligheder, deltog i afprøvningen. Det er et relativt lille antal, men man har alligevel ud fra denne afprøvning udarbejdet gennemsnitsprofiler for elever uden læsevanskeligheder i 3. og i 5. klasse. I lærervejledningen er derudover gengivet profiler for tre elever med læsevanskeligheder i henholdsvis 3., 7. og 9. klasse.

Der er en sammenhæng imellem sproglige problemer og læseproblemer. Med dette testbatteri, der er nemt at operere med, har læreren nu et redskab til at identificere en del af de sproglige problemer og tilrettelægge undervisningen derefter. Materialet anbefales til specialundervisningen.