Denne publikation giver et godt overblik over alle de faktorer, man bør tage i betragtning, når man vælger et kommunikationshjælpemiddel til en person.

Bogen er skrevet til de lærere, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter samt talehørepædagoger, der arbejder med personer, der har brug for hjælp til kommunikationen.

Bogen afklarer en del begreber inden for området, for eksempel: »Begrebet Alternativ og støttet kommunikation betegner enhver kommunikationsform eller -metode, som supplerer almindelig tale og skrivning, hvor disse funktioner er nedsatte«. Det er en bred beskrivelse, og hjælpen til kommunikationen må være individuel, afhængig af personens handicap. Det kan for eksempel være tegn til tale eller kommunikation støttet af forskelligt udstyr. Her har it-udviklingen i løbet af de sidste 25 år udgjort en hel revolution.

Hvis kommunikationen skal lykkes, inddrages en lang række personer startende med den handicappede og hans familie, men også lærere, talepædagoger og pædagoger er nøglepersoner. Vigtige er også teknikere og de bevilgende myndigheder. Det fremhæves, at det tager lang tid at lære at bruge et kommunikationshjælpemiddel effektivt, så i skolen bør vægten i en startfase lægges på at lære brugen af hjælpemidlet frem for at følge en læseplan.

Et kapitel redegør for bevillingsmuligheder og ansøgningsprocedurer. I et andet gives en overordnet gennemgang af kommunikationshjælpemidler. Det lægger op til kapitlet/kataloget med en nærmere beskrivelse af de enkelte hjælpemidler.

Fremstillingen her er lidt grundigere end de beskrivelser, der findes på Hjælpemiddelbasen på Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside.

Bogen slutter med litteraturliste, en liste over resursesteder og et bilag med relevante afgørelser i bevillingssager fra Den Sociale Ankestyrelse.

Bogen anbefales til kommuner og amter samt til de personer, der arbejder med kommunikationshandicappede.