Skole og Forældre får ny næstformand

34-årige Regitze Spenner Ishøy afløser Cecilie Harrits som næstformand i Skole og Forældre. Lørdag blev hun valgt på organisationens landsmøde. Regitze Spenner Ishøy sad i forvejen i Skole og Forældres hovedbestyrelse og sidder også i skolebestyrelsen på Svend Gønge Skolen i Vordingborg Kommune. "Jeg er glad og stolt over at blive valgt til næstformand. Jeg vil arbejde for, at Skole og Forældre bliver mere synlig som forening. Vi skal ud til flere, og vi skal have flere med i vores arbejde", siger Regitze Spenner Ishøy i en pressemeddelelse fra Skole og Forældre.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleogforældre.dk: Regitze Spenner Ishøy ny næstformand