Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Seksualundervisningen i folkeskolen rammer sjældent spot on, og ordet mangelfuld er det ord, jeg har hørt mest, når jeg taler med unge om den seksualundervisning, de har mødt i folkeskolen.

Hvis vi som samfund ikke skal ende med at have en generation med Google og porno som eneste søgemulighed og præference, skal vi tage et ’step up’.

”Hvordan ved jeg egentlig, om jeg er biseksuel?” spurgte en af mine unge forfatterelever i Vejle for år tilbage. Og flere spørgsmål fulgte.

Om forfatteren

Wenche Thinnesen Vogtmann er forfatter til ”Os når vi er sammen”, der består af 7 korte og 7 lange noveller om unge mennesker, og hvordan seksuelle emner spiller ind i deres liv.

”Jamen, hvordan foregår jeres seksualundervisning i folkeskolen egentlig?” spurgte jeg undrende. De kunne så fortælle om akavede og pinlige situationer med påsætning af kondomer på flamingopenisser og en gennemgang af bind og tamponer samt en overfladisk snak om sikker sex, menneskets anatomi, menstruation, sexsygdomme og graviditet. Ting, der selvfølgelig skal undervises i. Men hvor var snakken om nydelse, onani, ægte sex kontra porno, forspil, den første gang, samtykke, egne og andres grænser, fantasier, kønsidentitet og seksuelle præferencer? Og hvad med alle de følelser, der er knyttet til det?

Alle ting, der ligger et spadestik dybere, og som kræver et særligt tillidsfuldt rum at få op til overfladen. Et rum faciliteret af en voksen, der tør og ønsker at være der - sammen med de unge mennesker. Lige der, hvor de er.

Den betydningsfulde voksen

”Jeg gad godt, at det ikke var vores matematiklærer, der skulle lære os at sætte kondomer på.” Ordene kom fra en af mine forfatterelever.

Måske skal ikke alle lærere undervise i sex. Måske skal det kun være dem, der selv har modtaget undervisning i, hvordan man bedst formidler seksualundervisning til unge.

De betydningsfulde voksne, som de unge har tillid til, og for hvem det er helt naturligt at snakke om både sex og alle de tanker, der er knyttet til emnet.

For vigtige spørgsmål går tabt, når vi er tavse.

Når alle deler, bliver det mindre sårbart På forfatterholdet skabte jeg efterfølgende et samtalerum, hvor alt, der måtte være tænkt eller følt, var velkomment. Jeg gav dem først hver især fem minutter, hvor de måtte bringe alt det i spil, som de ønskede. Ingen måtte afbryde. Først bagefter måtte de andre spørge yderligere ind eller supplere med deres tanker. Når alle viste en sårbarhed, blev det langt nemmere at dele og tage de lidt svære snakke.

Seksualundervisning ud af klasselokalet

Så lad os få seksualundervisningen ud af klasselokalet for at bryde med de velkendte rammer. Lad os finde de lærere, der både kan, vil og tør. Og lad os skabe et samtalerum, hvor de mange snakke om alt det, de unge tumler med, bliver det primære, og hvor alt det praktiske omkring kondomer og tamponer bliver sekundært. For det er, når vi er modige og tør at dele, at vi bliver klogere. På både os selv og hinanden. Når unge finder ud af, at de ikke er alene med nysgerrigheden, tvivlen, usikkerheden og de mange ubesvarede spørgsmål, vil det gøre alting meget lettere. Når den spejling, de laver, får dem til at indse, at de andre har tilsvarende tanker, så giver det ro.

Så nej tak til endnu en generation, der går ind i deres voksenliv med mangelfuld seksualundervisning, og ikkeeksisterende snakke om det, de unge inderst inde har på hjerte og gerne vil have svar på.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk