Debat

Debat: Lad os tale om den usynlige elefant i rummet

Publiceret Senest opdateret

Hvorfor klasker William Ib i måsen, hver gang de går forbi hinanden i 0. klasse?

Hvorfor viser Sigurd og Mathias deres tissemænd til Sanne i stillerummet i SFOén, når Sanne opfordrer til dette?

Hvorfor forsøger Johan at presse noget op i Lilians tissekone, når de leger far, mor og baby i stillerummet, hvor Johan leger far der skal skifte ble på sin baby Lilian?

Hvorfor løber Søren rundt efter Mathilde i skolegården og forsøger at kysse hende, når Mathilde siger stop, men Søren ignorerer dette og bliver ved?

Jeg kunne fortsætte med eksempler i de sociale kontekster, som børn færdes i, hvor der bliver overskredet grænser, og hvor krænkelser udfoldes uden at de involverede ved af det, da børnene ikke ved bedre.

Som udgangspunkt er børn nysgerrige, og autentiske i deres tilgang til livet, de har brug for at få deres behov opfyldt og gennem følelser, mærke på egen krop, hvad der er ”rigtigt og forkert”.

Påvirkningen gennem internettet, SoMe og diverse apps betyder, at børns adfærd ændrer sig i takt med misinformationen og de ufiltrerede og ucensurerede grænseoverskridende input, der gradvist bliver en større del af deres hverdag.

Problemet bliver virkelig tydeligt for mig som pædagog, når jeg tager en dialog med børnene og finder ud af, at de intet sprog eller begrebsdefinitioner har for denne adfærd eller grænsesætning. Og det er i dette vakuum, erfaringen med ”rigtig og forkert” udebliver.

Vi som undervisere bør støtte børnene i, at få større viden, bredere sprogbrug, refleksiv tilgang samt forståelse for grænsesættende adfærd, og på denne måde at opnå ligevægt mellem den autentiske og nysgerrige barneverden og de mange ucensurerede indtryk, der ikke er alderssvarende.

For der er behov for åbenhed og kontinuerlige samtaler med eleverne allerede i indskolingen, gennem hele året, og ikke kun i uge sex.

Faktum er i min optik, at børnene har megen fokus på seksualitet og kønsidentitet. Det fylder mere og mere i børnenes liv, da det er svært at undgå, når de i udpræget grad, har adgang til diverse medier.

Det er ikke det, der er problemet, det er derimod det underskud vi som professionelle voksne har, når det drejer sig om muligheder for, at gribe den nysgerrige og autentiske trygge snak i de aktuelle situationer der pludselig opstår, og ikke gemmer dem til at en anden voksen tager ”den” i uge sex.

Børn har markant højere adgang til at se og opleve seksualitet via bl.a. SoMe. og af den grund, er vi som undervisere nødsaget til, at øge deres og eget ordforråd og viden, præcisere grænsesætning, og refleksive tilgang.

Vi skal turde gå i dybden med al den misinformation der hersker ift fx intimitet og seksualitet.

Er seksualundervisningen tidsvarende ift indskolingen, eller er det kun i udskolingen at emner som seksualitet og krænkende adfærd er vigtige?

Jeg mener, at det er på tide, at vi ser på om undervisningen er fulgt med udviklingen især efter SoMe fylder så meget for børn i indskolingen, nu om dage. Jeg er sikker på, at børnene har mange relevante spørgsmål til hvad de oplever i SoMe, som pt. ligger i det skjulte, da det kan være både skamfuldt og svært at åbne op for, da deres oplevelser på nettet kan have været af krænkende og seksuel karakter. Hvordan får man som barn sat ord på disse begreber, når ordforrådet endnu ikke er tillært?

Hvordan kan vi som voksne forvente, at børn skal ændre adfærd, når vi ikke selv tør tage bladet fra munden og stille krav til den skole vi arbejder på, om at blive bedre rustet til, at tage samtalerne når de opstår.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Via vores uddannelse og faglige forberedelser, skal vi turde møde børnene i situationerne og autentisk, trygt og nysgerrigt skabe rammerne for, at de kan udvikle deres sprog, blive bevidste om egne og andres grænser, samt øge deres muligheder for refleksioner om de ucensurerede seksuelle inputs og den indvirkning det har på dem. Børnene skal vide mere om køn og kønsforståelse, da den virkelighed de vokser op i med megen brug af fx. Ipads, i udpræget grad og i større og større omfang ikke er kønsbinær, da der er megen fokus på dette i TikTok, Snapchat og andre sociale medier.

Jeg vil gerne slå et slag for, at vi som undervisere kommer i gang, og skridt for skridt tager teten på, hvordan dette kan gøres i klasserummet.

Her mener jeg, at tage dialogen med eleverne via cases, hvor det kommer op til debat i plenum, hvilke synspunkter eleverne har individuelt, og så tale ud fra dette.

Dilemmaøvelser er godt at arbejde ud fra, da det kan bevirke at børnene får mulighed for at udforske forskellige handlemuligheder og se dilemmaer fra forskellige perspektiver, i et tryg forum.

Det kan være svært for nogle børn i starten at udtrykke sig verbalt, her er det min erfaring, at det virker godt at bruge den fysiske øvelse, hvor børnene placere sig i klasselokalet ift egen holdninger, og problemstillinger der er oppe i dialogen. Desuden skal man som underviser have fokus på, at alle børnene så vidt muligt er aktive deltagende i dialogen, så de lærer af og om hinanden.

Men allerførst skal der skal skabes et trygt og åbent læringsrum, hvor den gode relation mellem den voksne og børnene skal være bærende for at dialogen kan flyde. For det er sårbart, at skulle forholde sig til oplevelser, børnene måske selv har oplevet, enten som krænker eller som offer (i begge tilfælde som oftest uvidende aktører).

Min pointe med dette debat indlæg er:

Start på de svære samtaler, vær sårbar og ærlig, åben og tro på dig selv, ift at formidle og tage dialogen med eleverne, for derigennem at styrke trivslen i klassen.

Her et par eksempler på cases og en øvelse i, at mærke efter i egen krop, hvor følelser er, samt oplæg til kønsdebatten:


Kærester & grænser:

Diana er 6 år gammel, hun er gode venner med Finn, der også er 6 år.

De leger ofte sammen, både i skolen og i fritiden.

En dag siger Finn til Diana at de er kærester, hvilket Diana

ikke ved hvad hun skal sige til, så det er de bare, kærester.

Diana vil gerne holde i hånden, nu de er kærester, det vil Finn ikke.

Diana slår op med Finn efter 2 dage.

Hvorfor er det Finn der bestemmer at de skal være kærester?

Er det ok?

Hvorfor må Diana ikke bestemme, at de skal holde i hånden?


Grænse og krænkelse:

En flok børn i 0 klasse, leger i skolegården.

Søren løber efter Mia hele tiden og forsøger at kysse hende, hver gang han fanger hende.

Mia siger, at han skal stoppe, men Søren lytter ikke efter hvad Mia siger.

Hvad skal hun gøre?

Hvorfor lytter Søren ikke til, at Mia siger stop?

Kropsbevidsthed, køn og forskelligheder:

Sanne, Sigurd og Mathias fra 0 klasse er i puderummet, et lille aflukket lokale med forhæng. Sanne siger til de 2 drenge, at de skal tage deres bukser ned, så hun kan se deres tissemænd. Drengene trækker bukserne ned og viser deres tissemænd.

Er det ok, at Sanne spørger om dette?

Hvorfor siger Sigurd og Mathias ikke nej?

Hvor er grænsen?


Kønsdebat:

Hvad er køn?

Hvilke køn er der ud over mand og kvinde? Hvilke kønsforståelser er der?

Nonbinær, binær, hermafrodit, transkønnet, fluidgender, genderf*ck, QUEER. Vær som underviser nysgerrig på, at finde oplysning på nettet sammen med børnene, om hvilke køn der ellers findes.

Kropslig bevidsthed & følelser (evt. brug smiley)

Beskriv med egne ord, hvad følelser er?

Hvor sidder følelserne henne i kroppen?

Kan en følelse af, at være ked ad det sidde et andet sted,

end følelsen af, at være glad?

Hvem har været forelsket, og hvor sidder den følelse i kroppen?

Prøv at mærke efter…

Her har du muligheden for, at gribe den nysgerrige og autentiske trygge dialog i de aktuelle situationer der her opstår, i samtalen med børnene.


Læs mere om emnerne og få input på links herunder:

Familie former - forskelligheder – grænser – følelser – kroppens udvikling – forplantning –

respekt – anerkendelse – køn & identitet – tabu – (mis)information via sociale medier.

https://sexogsamfund.dk/tilbud-undervisning/hvad-er-god-seksualundervisning

https://sexogsamfund.dk/files/media/document/vejledning-til-ssf-2020.pdf

https://sexogsamfund.dk/om-os/udgivelser/sex-samfunds-undersoegelser

https://bm.dk/media/17154/ungesopfattelse_vive-1.pdf

https://indskoling.blogspot.com/2021/09/kn-i-undervisningen.html

https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-2&page=1&pageSize=6¬epadid=75880¬epadhash=95a51d444a059e592ed566e16f05784f&orderby=title&SearchID=09dd14ee-7167-4cd6-a747-513864b7b89d&index=4

https://sexogsamfund.dk/files/media/document/rapport_lige_koen_leger_bedst.pdf

https://redbarnet.dk/skole/sikker-paa-nettet/

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.