Debat

Hvis vi ønsker, at det logopædiske fagområde skal blive synligt for politikere og beslutningstagere, er vi nødt til at gøre vores stemme gældende, lyder det fra logopæd Anne-Marie Tange.
Hvis vi ønsker, at det logopædiske fagområde skal blive synligt for politikere og beslutningstagere, er vi nødt til at gøre vores stemme gældende, lyder det fra logopæd Anne-Marie Tange.

Debat: Logopæder er for usynlige i PPR – og det er der en god grund til

Vi logopæder har været for dårlige til at synliggøre vores vigtige rolle i PPR-arbejdet. Vi er nødt til at gøre vores stemme gældende.

Publiceret Senest opdateret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Alle ved, hvad en psykolog er. De fleste ved også, hvad PPR er. Og visse steder er opfattelsen, at PPR udelukkende består af psykologer.

Vi glemmer de andre faggrupper, som sammen med psykologerne udgør det stærke tværfaglige fundament, der er nødvendigt, hvis PPR skal kunne håndtere de komplekse problemstillinger, man møder i skoler og dagtilbud. Det er blandt andre logopæder, men mange steder oplever jeg, at der ikke er kendskab til, hvad logopæder kan, og at logopædstillinger bliver nedlagt, når der skal spares.

Vi har som fagområde været for dårlige til at synliggøre, hvad vi kan. Og pilen peger på os alle sammen, både dem, der engagerer sig i fagpolitisk arbejde igennem Audiologopædisk Forening og andre fagfaglige foreninger, og alle os, der arbejder som logopæder i dag.

Hvis vi ønsker, at det logopædiske fagområde skal blive synligt for politikere og beslutningstagere, er vi nødt til at gøre vores stemme gældende. Vi er nødt til at generere data, der viser, at vores indsatser virker. Vi skal dele de gode historier og gå i dialog med borgere, forældre, børn og unge om, hvad det er for en forskel, vi kan gøre for dem. Der findes masser af gode eksempler på logopæder, der gør en forskel for børn og unge hver eneste dag. Vi skal turde at dele dem.

For eksempel er indsatsen for børn og unge med hørenedsættelse en succeshistorie. I januar afholdte Audiologopædisk Forening en temaeftermiddag i samarbejde med Charlotte Broman Mølbæk på Christiansborg. Her fortalte professor og ph.d. i audiologopædi Lone Percy-Smith om indsatsen for børn, som er født døve og får indopereret cochlear implant som spæde. 

I starten opererede man børnene, men uden at tilbyde genoptræning af den nye hørelse. Man konstaterede så, at der var brug for gentræning for at sikre børnenes sproglige udvikling og trivsel. Derfor indførte man tilbud om AVT-træning, og i 2023 blev tilbuddet udvidet til at gælde alle børn, der fødes med behandlingskrævende høretab. Det er da en succes.

Forældres stemme er vigtig

På samme temaeftermiddag var tre forældre til børn med kommunikative handicaps inviteret til at fortælle deres historie. Deres børn havde vidt forskellige udfordringer, men fælles for forældrenes fortællinger var, at logopædisk bistand ikke var noget, der kom af sig selv. Det er desværre en oplevelse, jeg tror mange PPR-logopæder kender til – at forældre indimellem beskriver, hvor svært de oplever, det er at få hjælp til deres barn.

Fælles for fortællingerne var også den kæmpe forskel, det havde gjort for familierne og børnene, når det var lykkedes at tilvejebringe logopædisk bistand – om det så var, fordi familien havde købt sig til det i privat regi, eller var lykkedes med at komme i kontakt med kommunens logopæd.

Det er glædeligt at høre som logopæd, men man efterlades med en bekymring for de børn, hvis forældre ikke råber op de rigtige steder.

Også af den grund er det afgørende, at vi logopæder bliver bedre til at fortælle, hvilken forskel vi kan være med til at gøre.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS