'Christine Antorini udtalte i en famøs video i 2013, at det pædagogiske læringscenter er det sted, der kitter leg og læring sammen. Men det blev aldrig gjort til lovtekst', siger Roland Hachmann om de tvivlsspørgsmål om PLC, der i årevis har været uafklarede.
"Christine Antorini udtalte i en famøs video i 2013, at det pædagogiske læringscenter er det sted, der kitter leg og læring sammen. Men det blev aldrig gjort til lovtekst", siger Roland Hachmann om de tvivlsspørgsmål om PLC, der i årevis har været uafklarede.

Lektor: Ny bekendtgørelse gør PLC til drivkraft for strategisk skoleudvikling

Siden skolebibliotekterne med reformen i 2014 blev til pædagogiske læringscentre, har en række spørgsmål om deres organisering og opgaver været omdiskuterede. En ny bekendtgørelse og vejledning afklarer ifølge lektor Roland Hachmann mange af dem.

Publiceret Senest opdateret

Lige siden skolebibliotekerne med skolereformen i 2014 blev til pædagogiske læringscentre, har der verseret en debat, om PLC var en funktion eller et sted.

Den debat kan nu erklæres for afsluttet. I hvert fald hvis man spørger lektor og ph.d ved UC Syd Roland Hachmann.

For nylig udkom nemlig en vejledning til den opdaterede bekendtgørelse om de pædagogiske læringscentre.

Og her slås det fast én gang for alle: Det pædagogiske læringscenter skal ikke nødvendigvis være et fysisk lokale på skolen.

”Den nye bekendtgørelse understreger, at de pædagogiske læringscenter ikke handler om et rum inden for fire vægge. Det er en strategisk enhed bestående af en række aktører, der tilknyttes PLC. Det bliver i højere grad defineret som en organisering af medarbejdere, der skal løfte nogle opgaver”, siger Roland Hachmann.

Han har med egne ord rejst land og rige rundt og vejledt pædagogiske læringscentre i at udvikle alt fra teknologiforståelse til mediepatruljer.

Efter sommerferien skal han på landevejene for at holde oplæg på en række konferencer om pædagogiske læringscentre.

Den 30. august taler han på Læringscentrenes Dag på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde. Og den 23. januar er han på listen over oplægsholdere til PLC-temadag på UCN i Aalborg.  (Rettet 4/7: Roland Hackmann deltager ikke på PLCF Østs konferece,red.)

Emnerne for oplæggene er forskellige, men tager udgangspunkt samme sted: Nemlig i den ny bekendtgørelse og vejledning.

For i modsætning til forgængerne er de nye styredokumenter relativt klare i spyttet omkring de pædagogiske læringscentres organisering og opgaver, som har været uklare siden 2014.

”Christine Antorini udtalte i en famøs video i 2013, at det pædagogiske læringscenter er det sted, der kitter leg og læring sammen. Men det blev aldrig gjort til lovtekst. Og derfor har det været omdiskuteret, hvad det pædagogiske læringscenter er, og hvad det skal kunne”, siger Roland Hachmann og tilføjer:

”Den nye bekendtgørelse indeholder ikke mange helt nye ting. Men den præciserer nogle spørgsmål, der har været åbne for fortolkning. Blandt andet at det pædagogiske læringscenter er en strategi – ikke et fysisk sted”.

Reformens stedbarn

I 2017 viste en rapport om overgangen fra skolebiblioteker til pædagogiske læringscentre, at skoler og kommuner havde grebet opgaven meget forskelligt an.

Forskeren bag rapporten, lektor Ole Christensen, udtalte til folkeskolen.dk, at PLC var endt som ”reformens stedbarn”. Forstået på den måde, at folkeskolereformen medførte mange ændringer, og at PLC ikke stod højt på prioriteringslisten for de travle skoleledelser.

Allerede tidligt i den nye vejledning møder læseren et diagram, hvor det pædagogiske læringscenters formål og opgaver er meget konkret beskrevet. Det er desuden præciseret, at det er skoleledelsen, vejledere og resursepersoner, der har ansvaret for PLC.

Kilde: 'Vejledning til bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre'
Kilde: 'Vejledning til bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre'

”Det pædagogiske læringscenter er en samarbejds-skal-opgave for ledelsen. Grundtanken er, at ledelsen skal sidde med ved bordet som den del af det team, der skal facilitere og udvikle PLC. Al skoleudviklingserfaring er, at skoleledelsen er vigtig at have med”, siger Roland Hachmann.

En anden vigtig præcisering i den nye bekendtgørelse og vejledning er, at PLC skal ’igangsætte, understøtte og evaluere skolens strategiske og organisatoriske arbejde’, understreger han.

”Når der kommer nationale projekter – for eksempel om læsning – skal PLC have en afgørende rolle i at igangsætte det på skolen. Man går fra at have en understøttende funktion til at være en drivkraft”, siger Roland Hachmann.

Han understreger, at arbejdet med PLC fortsat ser meget forskelligt ud fra skole til skole. Men set fra helikopteren er det generelle billede, at der fortsat forestår et arbejde, hvis de pædagogiske læringscentre skal være klar til at løfte den opgave, pointerer Roland Hachmann.

”Når jeg snakker med vejledere og resursepersoner, er de meget optagede af, hvordan de kan hjælpe eleverne. Derefter af hvordan de kan hjælpe lærerne. Og de er særligt udfordrede, når de skal tænke på strategisk niveau og udforme handlingsplaner med ledelsen”, siger han og tilføjer:

”Det har selvfølgelig noget med deres uddannelse at gøre. De har styr på deres stof som vejledere. Men det kræver efteruddannelse, hvis de skal klædes på til at igangsætte og lede udviklingsprocesser”.

Vejlederne skal iscenesættes af ledelsen

Roland Hachmann er netop nu involveret i et A.P. Møller-projekt i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Her får skoleledelserne og PLC til opgave sammen at udvikle tiltag på de respektive skoler, der udvikler elevernes digitale kompetencer som en del af skoleudviklingen på kommunalt niveau.

”Typisk sender man vejlederne på efteruddannelse på professionshøjskolerne. Udfordringen ved det er, at alle får det samme uden hensyntagen til deres lokale forhold på skolen”, siger han og tilføjer:

”Her bliver det løft, de får, i stedet lokalt forankret. Jeg tror, vi ville komme langt med at kompetenceudvikle ved i højere grad at tænke PLC ind i de lokale, regionale og nationale skoleudviklingsprojekter, man igangsætter”.

Skoleledelsen har fortsat det pædagogiske ansvar for skolens udvikling, understreger Roland Hachmann.

”Men det fremgår nu tydeligt af bekendtgørelse og vejledning, at PLC er en samarbejdspartner for ledelsen i de strategiske opgaver. Og det er også en resurse for ledelsen at have nogle lokale samarbejdspartnere, der kan igangsætte, understøtte og evaluere udviklingstiltag, så de ikke selv skal have fingrene i alt”, siger han og tilføjer:

”Ledelserne har en mulighed for at investere i at spare tid ved at dygtiggøre og iscenesætte deres vejledere. Når jeg i dag er ude på skolerne, er det et generelt problem, at vejlederne alt for ofte skal iscenesætte sig selv”.

Powered by Labrador CMS