Problemer med elever, der har svært ved at følge skolens spilleregler, er stigende. Et af de mange bud på, hvordan dette problem kan løses, er familieklasser, hvoraf der er over 100 i Danmark. Men hvad er en familieklasse egentlig? Baggrunden for bogen er, at forfatterne ønsker en præcisering af, hvad en familieklasse er. Inspirationen kommer fra Marlborough Family Service and Education Center i London.

Forfatterne ønsker at kvalificere arbejdet med familieklasser ved at skabe et fælles teoretisk og praktisk fundament, som bygger på en systemisk tankegang. Hovedtemaet bag deres fremstilling er, at alle enkeltpersoner har resurser, de kan bidrage med. I familieklasserne deltager flere familier og familieklasselærere med en særlig uddannelse og eventuelt også terapeuter. Når flere familier er til stede, kan de lære af hinanden. Forældrene lærer mest ved at se de andre forældre agere i krisesituationer og høre hinandens refleksioner. Ved at reflektere over egne og andres følelser og handlinger, kan forældrene se deres situation i et nyt perspektiv, og det kan føre til forandringer i relationen til deres børn.

Ifølge en systemisk tankegang er eleverne del af mange systemer og relationer. Derfor løses problemerne ikke ved at placere skylden for dem på en lærer, den enkelte elev eller forældrene. Familieklasselærerne er rammesættere og procesledere, der ikke serverer løsningerne. Problemerne løses ikke ved at grave i årsag-virknings-relationer, men ved fortællinger af succeshistorier og en formulering af mål og visioner for en ønsket adfærd i fremtiden. Den anerkendende samtale er central, da sproglige formuleringer skaber holdninger og fremtidige handlinger, og direkte råd er forbudt.

Eleverne og forældrene er normalt i familieklasserne en dag om ugen. Nogle steder har familieklasselærerne påbegyndt en ekstern virksomhed, hvor de går ud i klasserne og overværer undervisningen og derefter arbejder med en hel klasse eller en gruppe af elever for at løse sociale konflikter.

Bogens redegørelse for det idemæssige fundament er inspirerende og præcis. Sidste halvdel af bogen går tæt på praksis. Her illustreres det, hvordan der i familieklassen arbejdes med forskellige temaer. Bogen er overbevisende i sin beskrivelse af familieklassernes effekt og arbejdsmåde både på det teoretiske og praktiske niveau, og referencerne til hjemlig og udenlandsk litteratur er kvalificerede.

Men nydanskere hører vi ikke meget om i bogen. For nogle år tilbage stiftede jeg bekendtskab med programmet "Skills for families", et nationalt program i England, hvor elever og forældre sammen tilegner sig kundskaber og arbejdsmåder. Kunne dette program være en inspiration til arbejdet med tosprogede i familieklasser, så både det faglige og det sociale indgik i en smuk syntese?

Bogen beskriver sit emne underholdende og kompetent og kan give inspiration til, hvordan et samarbejde med forældre kan blive effektivt og ligeværdigt.