Folkeskoleloven paragraf 3, stykke 2: »Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand«.

Hvis kommunen mener, at den har råd til det.

Vejledning om specialundervisning, fra kapitel 2: »Det væsentlige er, at den specialpædagogiske bistand skal gives på baggrund af en faglig og saglig vurdering af elevens undervisningsmæssige behov. Der kan således ikke i vurderingen henvises til manglende økonomiske resurser«. Så vi lader alle sammen som om, at den utilstrækkelige specialundervisning, skolen har råd til, er netop den fagligt rigtige.

Sådan er virkeligheden, og den tåler ikke dagens lys. Presset på specialundervisningen er så stort, at der mangler måske en halv snes milliarder om året, hvis skolen fuldt og helt skal kunne leve op til lovens ambitioner. Skolelederne presses ud i en ulovlig forvaltningspraksis, hvor de skal prioritere mellem hensynet til elever med særlige behov og skolens øvrige drift. Lærere presses til at takle specialpædagogiske problemstillinger inden for rammerne af almenundervisningen, og de falder som fluer. Ordblinde i tusindvis spilder kostbare år uden at få den nødvendige hjælp, svigtede ADHD'ere splitter hundreder af klasser ad, klagesagerne vælter ind. Og Niels Egelund siger, at det bliver værre, når »borgmestereden« udløber, og de forhenværende, amtslige specialskoler begynder at lukke ned for alvor.

Skal det her undgå at ende med en nedsmeltning ikke blot af specialundervisningen, men af folkeskolen som sådan, er øget efteruddannelse og smartere organisering ikke nok. Vi må gribe om nælden: Er ambitionsniveauet realistisk? Er skolens arbejdsformer hensigtsmæssige? Hvad har vi gjort, siden vi er kommet så galt af sted?

Svar til Per B. Christensen:

»Mindsteindgrebsprincippet« er sundt og godt, men der må være grænser for, hvor bogstaveligt det skal tages. Hver tredje lærer angiver over for Scharling Research, at de i deres klasse har elever, der ikke får støtte, selv om skolepsykologen (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) har visiteret til det. Kun syv procent af de adspurgte vurderer, at deres skole har gode muligheder for at leve op til de politiske mål om den inkluderende folkeskole. Tillad mig at minde Per B. Christensen om det gamle ordsprog: »Ord er gode - men høns lægger æg«. |

Denne måneds >clinch< er blevet til på baggrund af et indlæg fra Niels Christian Sauer i Næstved Lærerforenings blad, hvori han blandt andet skriver: »... at den skolepsykologiske udredning kun i hver tredje sag foreligger inden for den frist på tre måneder fra indstillingstidspunktet, som skoleforvaltningen har sat. Lærere, der må vente over et år på udredningen, er langtfra noget særsyn«.