Anmeldelse:

Alle taler om talblindhed. Hvem gør noget ved den?

Der er måske så høje forventningen til nye udgivelser, der beskæftiger sig med at kortlægge samt i videst muligt omfang afhjælpe dyskalkuli, at det er vanskeligt ikke at skuffe. Men visse afsnit af denne bog burde være obligatorisk læsning som en brush-up på seminarielærdommen – for alle undervisere

Publiceret Senest opdateret

Fakta:

Dyskalkuli og andre matematikvanskeligheder

Forfattere: Adrian Rau Bull, Helle Hillebrandt og Trine Trentemøller

245 kroner

140 sider

Serie: Lyst og læring

Akademisk Forlag

Dyskalkuli, også kaldet talblindhed, omfatter vanskeligheder ved at automatisere tal, antal og størrelser samt fastholde og anvende aritmetiske færdigheder. I bogens første halvdel foldes denne forståelse ud i en række punkter, som man kan være opmærksom på allerede ved kontakten til førskolebørn. Desuden opstilles der indikationer på dyskalkuli, som kunne lede frem til en skolestartsundersøgelse af, om barnet faktisk er udfordret af specifikke neurologiske udviklingsforstyrrelser. Overordnet set kan især to hjernefunktioner være påvirket, nemlig evnen til subitizing (genkende lille mængde uden at tælle) og ANS (kende forskel på mængder af forskellige størrelser uden at tælle)

På 4. klassetrin kan der sættes ind med en talblindhedstest, hvis fire dele har til formål at sigte flere og flere elever fra, så der efter testens fjerde dels kognitive udredning i PPR-regi er en til to procent af eleverne tilbage, som kan diagnosticeres med dyskalkuli.

Vi får, blandt andet via et sparsomt udvalg af kopiark bagest i bogen, anvisninger på, hvad man som lærer/matematikvejleder/skole kan og bør stille op med problematikken. Andre materialer giver mere komplette anvisninger på, hvordan der efter kortlægningen af snart sagt samtlige af den enkeltes svage sider kan arbejdes helt ned i detaljen med matematikhullerne.

I et følgende kapitel om didaktiske årsager til de såkaldte ”andre matematikvanskeligheder” afsættes der plads til en rigtig god gennemgang af de matematiske kompetencer. Som en forlængelse heraf beskrives aktiviteter til – igen – førskolebørn og indskoling, omhandlende lokalisering, design/form/mønstre, tal/tælling, måling, leg/spil samt forklaring/argumentation.

Hvad angår de sociologiske årsager anføres der i tredje kapitel vigtige betragtninger om udvikling af mindset, præstationskultur versus læringskultur, sprogets betydning samt Rosenthal-effekten. Jeg tænker, at disse afsnit burde være obligatorisk læsning som en måske tiltrængt brush-up på seminarielærdommen – for alle undervisere.

I mine øjne når bogen aldrig helt i bund

Endelig kan man i kapitlet om psykologiske årsager blandt andet blive klogere på hjernens plasticitet samt begreberne 'alarmhjerne' og 'tænkehjerne'. Atter en gang får matematiklæreren et udmærket afsæt for eftertanken, så hun eller han måske kan gribe dele af sin undervisning an på en mere hensigtsmæssig måde.

Bliver denne nye udgivelse oversolgt på sin titel? I mine øjne når bogen aldrig helt i bund, i det mindste ikke med formidlingen af det konkrete indhold, som en længerevarende indsats for dyskalkuli-ramte elever må kræve.