”Personligt har mit år på Sosu H været afgørende for min videre lærergerning, og jeg vil altid bære sosu’erne med mig i hjertet. De gav mig igen troen på, at én lærer kan gøre en forskel”.

Sådan afsluttede Geeti Amiri kronikken ”Sosu-faget er for underklassens svigtede børn” i Berlingske i sidste måned. En kronik, hvor hun ytrede ønske om, at alle lærere i grundskolen tager en tørn på sosu-uddannelsen for at forstå, at dem – social- og sundhedsmedarbejderne - vi alle sammen på et tidspunkt bliver afhængige af, behandler vi ringe, fordi de ikke regnes for noget.

Det handler både om hele værdisætningen af det altafgørende omsorgsarbejde, men også om Geeti Amiris oplevelse af, at for eksempel danskfaget kunne vække decideret ubehag hos mange sosu-elever, fordi det mindede dem om grundskolelærere, der ifølge Geeti Amiri ikke havde mestret professionsetikkens svære kunst og understøttet folkeskolens sårbare elever.

”Efter to uger bag katederet på en sosu-skole gik det op for mig, hvor stort et potentiale, der var spildt i grundskolen. Mange af mine elever havde et læringstraume med fra folkeskolen,” siger Geeti Amiri.

Et halvt års pause

Når debattør, forfatter og lærerstuderende Geeti Amiri overhovedet stod som danskunderviser på Grundforløb 2 på en sosu-skole, var det et tilfælde. Hun startede på læreruddannelsen i 2018 med en drøm om at gøre en forskel – ligesom hendes egne lærere havde gjort det for hende, da hun som flygtningebarn fra Afghanistan gik på Amager Fælled Skole.

Hun fandt dog hurtigt ud af, at læreruddannelsen ikke var tilstrækkelig – der var alt for meget teori og for lidt virkelighed, så under uddannelsen har hun arbejdet på folkeskoler på både Københavns Vestegn og i Københavns Nordvestkvarter.

”Da jeg gik på sommerferie i 2021, var jeg fuldstændig udkørt, fladmast – jeg var gået ned med stress efter en lang periode, hvor jeg ikke havde mærket efter, og jeg havde mistet troen på, at jeg kunne gøre en forskel i folkeskolen”, fortæller Geeti Amiri.

”De store sociale og økonomiske skel jeg så begge steder, og når man lavede en underretning, tog det et halvt år. Det tog pusten fra mig”, fortsætter hun.

Så Geeti Amiri trak stikket i et halvt år – og overvejede kraftigt, om hun overhovedet skulle fortsætte i lærerjobbet.

”Efter mange overvejelser og mange samtaler kom jeg frem til, at måske havde jeg været i den samme rolle som lærer og i samme rammer, måske skulle jeg prøve at et andet lærerjob. Tilfældigvis så jeg et opslag fra Sosu H, hvor de søgte en underviser i dansk og engelsk.

Vild diversitet

Sådan blev det. Hele 2022 stod Geeti Amiri derfor bag katederet på Grundforløb 2 på Sosu H – Sankt Petri.

”Havde jeg vidst, hvor svært det var at være dansklærer på en sosu-skole, havde jeg nok ikke sendt en ansøgning. Først og fremmest skulle jeg undervise elever i et spænd fra 18 til 65 år, hvor mange elever samtidig bærer et læringstraume med sig”.

”Derudover er det svært at lære noget, når alt muligt andet støjer hos eleverne; en voldelig ekskæreste, økonomiske problemer, helbredsproblemer med videre, men sammenholdet blandt eleverne var fantastisk”, mener Geeti Amiri.

Hun fremhæver et særligt stærkt sammenhold, der gjorde, at eleverne formåede at løfte hinanden, når de baksede med dansk, naturfag, engelsk – eller det at skulle afkode livet som studerende.

”Samtidig var diversiteten så vild, og det er imponerende, hvor bredt man favner på sosu-skolerne, og på en sosu-skole lærer man for alvor noget om, hvor vigtigt relationsarbejde er for elevernes udvikling”, mener Geeti Amiri.

Advokat for eleverne

Ud over alt det faglige og relationsarbejdet peger Geeti Amiri på en lærerrolle på sosu-skolerne som advokat for eleverne.

”Som lærer på en sosu-skole har du en opgave med at forsvare eleverne, være en slags advokat. Mange af eleverne på Grundforløb 2 har haft autoriteter til at vurdere dem eller deres forældre, så de skal føle sig trygge i, at du er der for dem – vil gå en ekstra mil for dem. Ligesom mine folkeskolelærere gjorde for mig”, siger Geeti Amiri.

På sit andet GF2-hold, som hun havde fra april til oktober 2022, oplevede hun i starten eleverne som meget konfrontatoriske og Rasmus-Modsat-agtige.

”Hvad sker der? Jeg forklarer bare, hvordan fraværsreglerne er, og hvor I kan melde jer syge. Men det viste sig, at mange af eleverne var nervøse for, at de kunne miste deres eksistensgrundlag ved sygdom, fordi de var beordret på sosu-uddannelsen af deres jobcenter”.

”Så de frygtede systemet, som de var vant til at have på nakken, men jeg måtte forklare dem, at her kan I sænke skuldrene. Her skal I ikke være i alarmberedskab, for ingen kan lære noget i en følelse af frygt”, siger Geeti Amiri.

Omsorg er en superkraft

At langt størstedelen af netop det hold var beordret på sosu-skolen af deres jobcenter, ser Geeti Amiri som et symptom på sosu-uddannelsens image-problemer.

”Når Københavns Kommune presser en masse i passiv forsørgelse til at starte på en sosu-uddannelse – altså sender gud og hvermand, er de med til at reproducere et image om, at alle kan tage en sosu-uddannelse”, mener Geeti Amiri.

En helt forfejlet opfattelse, mener Geeti Amiri. Hun ser det som et enormt værdimæssigt tab, at sosu’er ikke bliver talt op, og hun mener, at omsorg skulle betragtes som en superkraft.

”Her tænker jeg ikke på 12-taller i dansk. Nej, vi mangler en anerkendelse af, at mennesker, der drager omsorg, kan noget helt særligt”.

”Det at skulle mestre svære situationer. Det igen og igen at stå over for et moralsk dilemma i mødet med borgeren. Det at kunne være supersensitive, registrere og opfange 30 forskellige menneskers hjem på en vagt – det er en superkraft”, siger Geeti Amiri.

Derfor ærgrer hun sig over ryet som en uddannelse, alle kan tage.

”Det kræver noget at komme igennem en sosu-uddannelse, og på en sosu-uddannelse skal du også være dygtig – bare på andre parametre, end dem vi de seneste mange år har hyldet i skolesystemet”, mener hun.

Vi skal være ambitiøse

Ud over at uddannelsen skal tales op, mener Geeti Amiri også, at sosu-skolerne burde stille større krav til deres elever.

”En uddannelsesinstitution må gerne mene noget og gerne ville noget med det fag og den profession, de står i spidsen for. På sosu-skolerne underviser vi for eksempel i Maslows behovspyramide, men det er helt tydeligt, at mange af de studerende ikke efterlever behovspyramiden”, siger Geeti Amiri.

”Så lad os få svesken på disken, give indsigt i, hvordan eleverne ændrer deres liv i forhold til sundhed, kost og ernæring. Det dur ikke, at mange af eleverne står med en ”Monsters” i hånden og ikke kan tage trappen på grund af en dårlig livsstil”, fortsætter hun.

Da Geeti Amiri startede i jobbet som sosu-lærer, gik der 14 dage, så fik hun corona.

”Jeg havde undgået corona i to år, men på sosu-skolen har vi rigtig mange elever, der er coronaskeptikere og vaccineskeptikere. Hvad sker der lige? Som sosu er du en essentiel del af det danske sundhedsvæsen – her må uddannelsen da også gerne være ambitiøs og have en holdning – i stedet for den der lidt passive holdning”, mener Geeti Amiri.

Tilbage i folkeskolen

Året som sosu-lærer gav Geeti Amiri gnisten tilbage, og siden nytår har hun arbejdet som klasselærer på 6. årgang på Rådmandsgades Skole i København. Ved siden af tager hun sidste del af læreruddannelsen online.

”Jeg er overrasket over, hvor godt det egentlig fungerer at studere online. Den ordinære uddannelse er meget for unge mennesker, og der er for lidt kød på uddannelsen for mig. Jeg har simpelthen brug for virkeligheden”, konstaterer Geeti Amiri.

Hvornår hun bliver færdig med læreruddannelsen, ved hun ikke med sikkerhed, men hun satser på at gå i gang med sit bachelorprojekt om et års tid.