”Børnenes opdragelse er ustridig det vigtigste, som skal givet et grundet Haab til en mere oplyst Almue, og derved fremmes deres egen sande Lyksaglighed i Fremtiden.” 

Sådan skrev Johan Ludvig Reventlow, greve på Brahetrolleborg Gods for 240 år siden - den 17. december 1783 - i de første linjer af sit skolereglement for de tre skoler i Brahetrolleborg Sogn ved Fåborg.

Mere end 30 år før 1814-skoleloven, fem år før stavnsbåndets ophævelse, og i N.F.S. Grundtvigs fødeår blev der nemlig tænkt progressive skoletanker hos greven i det sydfynske og hans bror Christian Ditlev Reventlow på Lolland. 

Som nogle af oplysningstidens danske foregangsmænd var de to brødre kraftigt inspireret af nye skoleformer og pædagogiske tanker fra Tyskland. De var helt med på ideen om, at hvis den voksende befolkning skulle brødfødes, var det nødvendigt med udvikling af produktionsapparatet, og det krævede både oplysning og ordentlig uddannelse til almuen.

For både børn og voksne skulle klædes på til at have forudsætninger for at kunne agere som selvstændige og nyttige samfundsborgere. 

Læring og forståelse 

Da den første af de Reventlowske skoler - Gærup Skole i landsbyen Gærup på Sydfyn – åbnede i 1783, var udenadslære forbudt, fokus var i stedet lagt på læring og forståelse, og børnene skulle lære at tænke, reflektere og udtrykke egne tanker. 

Drenge og piger blev undervist sammen, i de samme fag, Luthers lille Katekismus var skiftet ud med læsebogen ”Børnevennen” oversat fra tysk, og på skoleskemaet var både læsning, skrivning, regning, geografi, historie, menneskets opbygning, agerdyrkning, sang, gymnastik, bibelhistorie med videre. 

”Grundlæggende havde de Reventlowske skoler et religiøst fundament, men på en helt anden facon, end man tidligere havde set i Danmark, og de gejstlige var ikke begejstrede. På mange måder minder skolerne om det, vi kender fra den danske folkeskole i dag, men også fra folkehøjskolerne og Grundtvigs tankegang”, siger Henrik Jessen Toft, formand for Foreningen Gærup Skolemuseum. 

Skolepligt for børn 

Gærup Skole og de to øvrige skoler i sognet – Haagerup Skole og Grønderup Skole, der åbnede i henholdsvis 1784 og 1786, kørte ikke kun undervisning for sognets børn. 

Hvor godsejeren indførte skolepligt for bøndernes børn fra seks år og til konfirmationsalderen mandag til lørdag, var der frivillig aftenskole for de voksne i sognet hver aften fra klokken 18-19 mandag til fredag. 

Undervisningen var gratis, men holdt man sine børn væk fra undervisningen, skulle man betale en bod til skolekassen. 

”Skolen blev taget vel imod, men de fleste forældre forstod ikke skolesystemet. For de fleste havde gået i Katekismus-skole, hvor man lærte at læse og lærte udenad, samtidig havde de brug for de større børn til at arbejde”, fortæller Henrik Jessen Toft. 

Så skoletiden på de tre skoler blev forsøgt tilrettelagt, så det passede til hverdagen for bønderne. 

De store elever gik i skole om formiddagen, så de kunne arbejde om eftermiddagen, og i høsttiden var der ingen skole. 

Ved siden af skolesystemet opførte greven spindeskoler og en væveskole for at udbrede kendskabet til praktiske håndværksfag og skabe grundlag for husflid og biindtægter til mindre bemidlede, så de kunne komme ud af fattigdom. 

Flere frivillige 

Henrik Jessen Toft er en af omkring 30 frivillige i Foreningen Gærup Skolemuseum, der forsøger at udbrede historien om de progressive Reventlowske skoler på Fyn. 

Via et fysisk museum i den gamle Gærup Skole, men også via foredrag, saloner og levende fortællinger. Blandt andet tilbyder museet historisk skoleundervisning for skoleklasser, hvor pensionerede lærere fra Brahetrolleborg Skole giver eleverne en halv dag med undervisning på Gærup Skole anno 1784 og en halv dag på Brahetrolleborg Skole anno 1958. 

Ud over de pensionerede lærere, der laver historisk skoleundervisning, er flertallet af de øvrige frivillige også lærere – både aktive og pensionerede. 

”Vi kunne dog godt bruge endnu flere frivillige, for vi vil gerne udbrede kendskabet til de Reventlowske skoler endnu mere. For det er et stykke vigtigt og sjældent fortalt dansk skolehistorie”, siger Henrik Jessen Toft. 

Filantropisk udgangspunkt 

Med Johan Ludvig Reventlows skolereglement blev skolen sat i system. Børnene blev journaliserede og indskrevet i de tre skoledistrikter fra godset. 

Det grundlæggende udgangspunkt var filantropisk, og undervisningen skulle foregå i en venlig atmosfære, og læreren måtte ikke slå eleverne. 

”Det handlede om tillid. For man kan ikke have samtaler eller lære noget af folk, man grundlæggende ikke har tillid til, og som man er bange for, fordi de slår dig. Så læreren måtte ikke slå eleverne”, fortæller Henrik Jessen Toft. 

Via instruks fra greven var der til gengæld indført en ”Skammebænk” ved ”uflid” og en ”Skammehue” ved ”bagtalelser, banden og slet opførsel”, som læreren kunne gøre brug af. 

Ved strenge forseelser som for eksempel tyveri af en anden elevs madpakke kunne Skolekommissionen beslutte en hårdere straf – for eksempel et slag med stok, men det var aldrig lærerens beslutning og aldrig læreren, der gav den fysiske afstraffelse. 

For flid var der til gengæld forskellige flidspræmier – blandt andet gymnastik med greven i parken ved Brahetrolleborg. 

Seminarieuddannede lærere 

De Reventlowske skoler udmærkede sig også ved at have seminarieuddannede lærere.

”Johan Ludvig Reventlow vidste, at skulle hans progressive tanker føres ud i livet, krævede det uddannede lærere, så han sendte tre mænd på Danmarks første lærerseminarium i Kiel og finansierede deres uddannelse”, fortæller Henrik Jessen Toft. 

Den første lærer var Christian August Schmidt fra Als, der flyttede ind i den store lærerbolig i forlængelse af Gærup Skole. 

Hvor selve skolestuen var på 35 kvadratmeter med plads til 35 elever – både formiddag og eftermiddag, var lærerboligen omkring 70 kvadratmeter, med fem værelser, køkken og ildsted. Med plads til både lærer samt vedkommendes familie. 

Lønnen lød på 80 rigsdaler, fem tønder rug og fem tønder byg, gratis hus og brændsel samt græsning og fodring til to køer og seks får. 

Derudover var læreren fri for alle ”skatter, contributioner og pålæg” – og her kunne læreren selv vælge, hvilke 12 han ville fritages for at betale. 

”Det var en god løn. Til gengæld måtte læreren ikke modtage nogen form for penge fra bønderne for eksempel for ekstraundervisning eller eventuelle forseelser”, forklarer Henrik Jessen Toft. 

Tabte til reaktionære kræfter 

Brødrene Reventlow havde begge plads i Den Store Skolekommission, der ledte frem til skoleloven fra 1814. Johan Ludvig Reventlow fra 1790 til sin død i 1801. Broderen i alle 25 år.

De reformvenlige og fremsynede godsejere mødte dog modstand fra mere reaktionære religiøse kræfter i kommissionen – heriblandt biskop Balle, og 1814-loven blev ikke et opgør med udenadslære, fysisk afstraffelse eller indførelse af mere nytteorienteret undervisning.

Dermed endte de Reventlowske skoler – heriblandt Gærup Skole - også med at blive mindre progressive, end greven havde tænkt sig. Gærup Skole ophørte som skole i 1955. 

Store ambitioner 

Siden 1975 har skolen huset Gærup Skolemuseum, men den nye forening er først stiftet i 2019. Og ambitionerne er mange – blandt andet vil foreningen gerne føre skolestuen helt tilbage til sit oprindelige udtryk fra 1783 og skabe et moderne skolemuseum. 

”Det her er historisk arvegods, noget af det vores danske folkeskole står på skuldrene af, så det er vigtig formidling, som vi også kan lære af i dag. For her kan vi finde tilbage til de oprindelige uddannelsespolitiske rødder – både historisk og pædagogisk”, siger Henrik Jessen Toft. 

I dag ejer Faaborg-Midtfyn Kommune bygningen, og kommunen betaler vand og varme og ejendommens ydre vedligeholdelse. Derudover drives museet alene af frivillige kræfter og egne indtægter via kontingenter, foredrag, entreindtægter med videre.