"Lærergerningen er konkret og meningsfuld og værd at være stolt af", skrev Thomas Gommesen for nylig i et debatindlæg i Politiken. Han tager selv fat på meritlæreruddannelsen efter sommerferien for at blive uddannet til det job, han er blevet så glad for.

Sagde karrierejob på Tv2 op for at blive lærervikar: Nu opfordrer han studenter til at tage læreruddannelsen

Universitetsuddannede Thomas Gommesen sagde drømmejobbet på Tv2 op for at blive lærervikar. Nu starter han på meritlæreruddannelsen. I et opråb til årets studenter i Politiken opfordrer han til, at de ikke hovedløst søger mod universitetet.

Publiceret

Hver 10. studerende har overvejet læreruddannelsen – og fravalgt den. Det er især studerende med høje karakterer fra studentereksamen, som fravælger uddannelsen, viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut i april.

Sådan en studerende var Thomas Gommesen. Men i et debatindlæg i dagbladet Politiken opfordrer han nu kommende studenter til at give læreruddannelsen en ekstra tanke.

”Skulle du, kommende studerende, gå med tanken om eller bare snerten af lyst til at blive folkeskolelærer, skal du ikke lade tidsånden og omgivelserne stoppe dig”, skriver han. ”Ja, jobbet er hårdt, og du skal give meget af dig selv, men jobbet, der næsten intet kræver af dig, er endnu hårdere. Jeg ved godt nu, hvad jeg foretrækker”.

Fulgte kammeraterne

Selv om lysten til lærergerningen altid har været der, og Thomas Gommesens største forbilleder har været lærere, så var læreruddannelsen ikke hans første prioritet, forklarer han til Folkeskolen.

”Den første jeg kan huske, var min tysklærer Jakob. Han var meget ung, nok yngre end jeg er nu. Tysk var ikke et fag, jeg glædede mig til. Jeg havde hørt så meget skidt om det på forhånd. Men så kom Jakob slentrende med kaffekoppen i hånden og gjorde tysk ualmindeligt sejt”, siger Thomas Gommesen og funderer: ”Det der med at blive lærer har nok altid ligget og luret lidt på mig”.

Men da studenterhuen blev trykket ned over hovedet, og han skulle søge videre, var det ikke læreruddannelsen han satte kryds ved.

”Lysten var der egentlig, men jeg turde ikke rigtig. Jeg fulgte nok lidt med de andre. De skulle på universitetet. Jeg var ret god til at gå i gymnasiet. Mit snit var ret fint, så tænke jeg, at jeg hellere må bruge det på uni”, siger han. ”Som 32-årig kan jeg godt tænke, at det var hul i hovedet. Men som 20-årig virkede det rigtigt”.

Sagde karrierejob op

Allerede mens han læste samfundsfag og medievidenskab på Syddansk Universitet, fik han et studiejob på Tv2. Det førte efter endt uddannelse til et fast job i kommunikation- og marketingsafdelingen.

”Folk syntes umådelig interesserede i jobbet til familiefesterne og andre sociale sammenkomster. Alligevel valgte jeg sidste år at sige jobbet op af ren og skær kedsomhed til fordel for et sygevikariat som lærer i folkeskolen”, skriver han i Politiken.

Det er syv måneder siden, han sagde op. Siden har han arbejdet som lærervikar på Søhusskolen i Odense.

”Der er jeg en lille måned tid endnu, til skoleåret slutter. Jeg har haft et sygevikariat, og hende, som har være syg, er så småt ved at være tilbage. Efter sommerferien er hun tilbage på fuld tid. Så jeg står uden job om en måned”, siger han.

Men det betyder ikke, at han slipper lærerlivet.

”Jeg har søgt ind på meritlæreruddannelsen og har snakket med min chef om, at jeg kan blive tilknyttet som fast vikar, fordi han gerne vil holde mig i huset”.

Lærerjobbet er hårdt og meningsfuldt

Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at han har ramt den rigtige hylde. I debatindlægget hylder han lærergerningen.

”I virvaret af dårlige fortællinger om folkeskolen er det let at overse, hvilket privilegium og ansvar det er dagligt at skulle lære forældrenes kæreste eje og kommende generationer at læse og regne. Som Løgstrup forklarede os for mange år siden, har man aldrig med et andet menneske at gøre, uden at man holder noget af dets liv i sin hånd”.

”Lærergerningen er konkret og meningsfuld og værd at være stolt af. Da jeg forleden fik tjekket hoften hos en speciallæge (jeg har altid haft et lidt underdanigt forhold til læger), svarede jeg mere stolt end nogensinde, at jeg er lærer”.

Plads til at rose folkeskolen

Han er overrasket over, hvor mange, som har læst om hans stolthed over lærerlivet. Både nuværende kolleger og tidligere kolleger på Tv2 har kontaktet ham.

”Jeg var faktisk lidt i tvivl om, jeg skulle vise det til min chef, for jeg var bange for, at det skulle være for selvhævdende. Men jeg gav ham avisen og sagde, han behøvede ikke at vise den til de andre. Men inden jeg forlod kontoret, sagde jeg, at han måtte gøre med den, hvad han ville, og så lå den på lærerværelset”, siger han og fortæller, at alle kolleger har taget godt mod budskabet.

Men i kommentarspor på Facebook og andre steder er det ikke alle, der klapper ad Thomas Gommesens budskab.

”Jeg er rimelig konfliktsky af natur, men det her er noget, jeg virkelig brænder for, og jeg tænkte også, at det ikke ville give store konflikter".

"Der er nogle på Politiken og på Facebook, der spørger, hvorfor det er så fedt i skolen, når så mange lærere lider af stress og ikke er i folkeskolen mere. Det kan de sikkert have en pointe i, men det forholder jeg mig ikke så meget til. Den fortælling hører man virkelig meget. Jeg havde lyst til at give det her indspark, fordi jeg selv er så glad for at være der og har været det lige fra begyndelsen”.

Powered by Labrador CMS