Skolepolitik

Konservative Jakob Næsager har i snart to år stået i spidse for hovedstadens folkeskoler i et udvalg, hvor der er langt flere røde end blå partier
Konservative Jakob Næsager har i snart to år stået i spidse for hovedstadens folkeskoler i et udvalg, hvor der er langt flere røde end blå partier

Hvordan er det at være konservativ skoleborgmester i knaldrødt skoleudvalg?

Jacob Næsager har i nu to år set sig selv som ambassadør for de københavnske folkeskoler. Men hvordan er det at være konservativ borgmester i et udvalg med klart rødt flertal?

Publiceret

Det kom nok som en overraskelse for de fleste, at borgmesterposten for hovedstadens skoler skulle ende på konservative hænder.

Mens mediernes fokus var på, at selvom Enhedslisten fik hver fjerde københavnske stemme og dermed blev hovedstadens største parti, forblev overborgmesterposten hos Socialdemokratiet, var der mindre opmærksomhed på, at konservative Jakob Næsager blev børne- og ungdomsborgmester.

”Vi blev næsten tredoblet på valgnatten. Derfor fik jeg som en af de første lov til at vælge borgmesterpost. Jeg syntes, at det var utrolig attraktivt at få lov til at arbejde med byens børn, som faktisk også er den største kommunale forvaltning i hele landet”, siger han.

Tror du, at det kom bag på de fleste?

”Ja, og jeg havde heller ikke i mine vildeste drøm selv forestillet mig, at vi ville blive så store, så vi kunne tillade os at række ud efter børneområdet”, siger han.

Mandag fyldte Jakob Næsager 50 år, og i torsdags var det præcist to år siden, at han modtog tredjeflest personlige stemmer i hovedstadskommunen og dermed blev i stand til at vælge det område, han helst vil sidde i spidsen for.

”Børne- og ungdomsområdet arbejder med et budget på 12 milliarder, som er mellem 40 og 50 procent af hele kommunens budget. Der er ingen forvaltning i Danmark, der er større, og sammen med Københavns Universitet er det landets største undervisningsorganisation”, fortæller han.

Borgmester for meget rødt udvalg

Jakob Næsager er uddannet jurist og tidligere underviser på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Han har siddet Borgerrepræsentationen i København siden 2010 og har været gruppeformand for sit parti siden 2015.

København er kendt som en meget rød kommune. Samlet fik partierne i den røde blok næsten 68 procent af stemmerne, og i børne- og ungdomsudvalget er fordelingen 9-3 i de røde politikeres favør.

Hvordan er det at være borgmester for et udvalg, der er så rødt?

Her er de fem prioriteter i København

  • Alle elever skal løftes og komme godt videre fra folkeskolen
  • København skal have dygtige medarbejdere til skoler og institutioner 
  • Alle børn og unge skal trives og opleve stærke fællesskaber
  • Tidlige indsatser skal sikre den bedste start på børnelivet
  • Københavns fællesskaber skal give plads til forskellighed
  • Kilde: Københavns Kommune

”Nu er Konservative et af de store partier på rådhuset, og jeg har været med i alle store aftaler. Så på den måde er jeg ikke i kommet i mindretal på det store beslutninger. Det betyder meget for mig, at den københavnske folkeskole ikke er en politisk kampplads”.

Jakob Næsager peger på, at han kort efter at være blevet borgmester lavede en aftale med partierne i udvalget om de fem vigtigste prioriteter for valgperioden.

”Min tilgang har været at skabe konsensus om en ambitiøs børne- og ungedagsorden”, siger han.

Har haft fokus på at tale skolerne op

Hvordan har man kunnet mærke, at det er en konservativ, der i to år har siddet i spidsen for skolerne?

”Jeg har haft meget fokus på trivsel og faglighed, som jeg ser som hinandens forudsætninger. Og så ser jeg mig selv som en ambassadør for de københavnske folkeskoler, som er langt bedre end deres ry. Jeg har gjort meget for at italesætte, at det faglige niveau ligger over landsgennemsnittet ”, siger han og tilføjer, at han har en officiel ambition om, at ”København skal være danmarksmestre i børneliv”.

Hovedstaden gjorde sig for nylig bemærket med en ny beslutning om, at okse-, kalve- og lammekød skal udelukkes fra måltider på hovedstadens skoler, vuggestuer og børnehaver.

Udvalget har også tidligere uden om Jakob Næsager arbejdet for at for at sænke loftet over klassekvotienten, men forslaget blev senere stemt ned, efter forvaltningen havde regnet på, hvad det ville koste.

Hvad har du fået indført af konkret politik?

”Vi har fx sat mange penge af til efteruddannelse og merituddannelse af de voksne, vi har i de københavnske folkeskoler, så vi sikrer, at vi har uddannede og ajourførte lærere”, siger han blandt andet med henvisning til, at man ved sidste års budgetaftale tilførte midler til at finansiere meritlæreruddannelse af 100 undervisere uden læreruddannelse.

”Vi er også i gang med at renovere de sidste af vores skoler, så der er gode fysiske rammer. Det tænker jeg betyder rigtigt meget for, at eleverne og medarbejder trives. Og vi har også vedtaget en renovation af skolernes toiletter”.

Borgmesteren nævner også, at han mener, at det er vigtigt, at de københavnske folkeskoler skal have mulighed for at være forskellige.

”Omkring halvdelen af københavnerne flytter i løbet af barnets skolegang. Vi har 72 folkeskoler inden for et relativt lille areal, så når man flytter, så håber jeg, at man vælger den folkeskole, der passer bedst til ens barn og ens familie. Jeg er ikke så optaget af, at skolerne er ens, for så er der noget for enhver smag”.

Powered by Labrador CMS