..Det lyder helt banalt, men som det ser ud i dag, er der langt flere drenge end piger, der vælger en uddannelse inden for STEM-fagene, der er den akademiske forkortelse for områderne Science, Technology, Engineering og Mathematics.

Vi synes, at alle unge - drenge som piger - skal vælge lige den uddannelse, de dømmer om. Men hvis der er en hel gren af uddannelser, man aldrig overvejer, fordi man blev hægtet af midt i sin folkeskoletid, så har vi et problem.

Vi ved fra forskning, at det er i spændet mellem mellemtrin og udskoling, at mange skoleelever mister interessen og motivationen for STEM-fagene. Og især er det pigerne, der mister interessen. Det er vigtigt, at eleverne ikke mister motivationen, eller med andre ord hopper af naturfagstoget, for når først man er stået af, så er det meget svært at hoppe på igen.

Problem for samfundet – og for de enkelte piger

Der er flere udfordringer ved, at pigernes interesse for STEM-fagene falder ved overgangen fra mellemtrin til udskoling. For det første er det et problem for os alle som samfund, hvor erhvervslivet skriger på kandidater inden for STEM-fagene. For det andet, så er det et problem, hvis mange af vores folkeskoleelever ikke får den vigtige almendannelse, der ifølge den norske naturfagsdidaktiker Svein Sjøberg sker i naturfagsundervisningen.

Ikke nok med at der mangler unge, der ønsker en uddannelse inden for STEM-fagene, så er det også et af de uddannelsesområder, hvor ubalancen mellem kønnene er størst. Og hvorfor er det så et problem med kønsubalance? I disse ligestillingstider er det ikke blot for at kunne vise flotte statistikker frem, det er også fordi forskning viser, at kønsbalance giver et bedre og mere mangfoldigt arbejdsmiljø, og at arbejdsopgaver simpelthen bliver løst bedre, når der ikke er ubalance mellem kønnene.

Folkeskolen skal både uddanne og danne eleverne. Derfor er det vores opgave som folkeskole – og vores som lærere - at være bevidste om almendannelsen af vores elever. Og det sker netop også igennem naturfag, herunder i STEM-fagene. Derfor er det vigtigt, at der ikke er en hel elevgruppe, der hopper af toget og ikke bliver motiverede af STEM-fagene. Naturvidenskabelige fænomener findes i stor set alt, hvad vi som moderne mennesker har med at gøre. Når vi laver mad på komfuret, når vi går tur i skoven, når vi tager bussen, når vi er indlagte på sygehuset. Det er overalt. Naturfag og STEM-fagene er er en del af vores fortid, nutid og fremtid.

Der er al mulig grund til at se naturfag som vigtig viden og almendannelse for alle eleverne, og ikke kun for dem, der ønsker en uddannelse inden for STEM-fagene.

Hvorfor mister pigerne motivationen for STEM-fagene?

Det er centralt i den her problematik, at vi – samfundet, forældre og lærere ved, hvorfor pigerne mister motivationen for naturfag og STEM-fagene i løbet af folkeskolen. I natur/teknologi-undervisningen er der stor fokus på undersøgelser, eksperimenter og ”hands-on”-undervisning. Det er noget, der tiltaler drengene.

I en spørgeskemaundersøgelse vi har lavet og delt blandt natur/teknologi-lærere som 25 lærere har svaret på, svarer en af lærerne, der har undervist i natur/teknologi i 12 år, at han/hun ikke er opmærksom på forskellen mellem kønnene. Samme person er heller ikke bevidst om, at piger i mindre grad end drenge vælger uddannelser inden for STEM-fagene. Andre svarer ”drengene er rigtig meget til hands-on undervisning” og ”pigerne kan på forhånd virke opgivende, selvom de sagtens kan stoffet”. Der er 28 procent af lærerne, der svarer, at de oplever forskel på piger og drenges deltagelse og engagement i undervisningen. De svarer uddybende, at ”drengene elsker faget og kaster sig over opgaver. Pigerne kan ofte stå mere afventende og vente på, at drengene tilbyder at hjælpe, selvom pigerne er helt på niveau med drengene”. En anden svarer, at ”Pigerne er ofte mere tilbageholdne og skeptiske. Drengene tvivler ikke på egne evner og har mod på opgaverne”. De svar understreger, at piger og drenge tilgår natur/teknologi-undervisningen på forskellige måder, der kan tage afsæt i noget kønsstereotypt.

Vi er som udgangspunkt ikke fortalere for kønsopdelt natur/teknologi-undervisning, men vi som lærere bliver nødt til at være bevidste om, at ovenstående kønsstereotype opfattelser finder sted.

Hvordan motiverer vi pigerne i STEM-fagene?

Forskning peger på vigtigheden af kvindelige rollemodeller, der kan skabe identifikation hos pigerne. Her har kvindelige lærere i natur/teknologi-undervisningen en kæmpe mulighed for at gøre sig til rollemodel for pigerne og inspirere dem, så de bryder med den kønsstereotypiske opfattelser af, hvilket køn, der er bedst til naturfag. En kvindelig lærer som rollemodellen er med til at give pigerne en realistisk forestilling om, at kvinder også kan arbejde med STEM-fag. Det skal være rollemodeller, der er opnåelige. Det er netop noget af det vi ser, at flere af natur/teknologi-lærerne i vores spørgeskemaundersøgelse er opmærksomme på.

Pigerne skal kunne se deres fremtidige identitet blive skabt af STEM-fag, hvilket kræver, at der bliver fokus på, hvad man kan blive med en uddannelse. Der er skal være et konkret mål og helst et, hvor jobbet handler om at hjælpe andre og har værdi for samfundet. Som det er nu, ser få piger den sammenhæng. Vi lærere skal hjælpe pigerne til at nå målet og se mulighederne i en STEM-uddannelse.

Sidst men ikke mindst, så skal forældrene på banen, så pigerne oplever opbakning til STEM-fagene. Børn bliver præget i hjemmet fra de er helt små, og forældrene skal tro på og have tillid til, at deres døtre er dygtige til naturfag.

Vores mål og håb er, at alle børn i folkeskolen får lige muligheder for, gennem natur/teknologi-undervisningen, at blive naturligfagligt almendannet og senere tage et kvalificeret til- eller fravalg til en STEM-uddannelse. Vi vil ikke tvinge nogen til at tage en uddannelsen inden for STEM-fagene, men fravalget skal ske på et oplyst grundlag, og som det ser ud i folkeskolen i dag, så er det ikke virkeligheden.