Mange lærerstuderende vælger at skippe undervisningen på læreruddannelsen for at tjene penge - eksempelvis ved at tage vikartimer på skoler.

Knap hver anden lærerstuderende har fravalgt undervisning til fordel for arbejde

Lærerstuderendes økonomi er så presset, at det går ud over kvaliteten af uddannelsen, advarer Lærerstuderendes Landskreds, der ønsker større muligheder for traineejob i folkeskolen, hvor studerende får job i folkeskolen på uddannelsespræmisser.

Offentliggjort

• To ud af tre studerende har af økonomiske årsager fravalgt køb af bøger til undervisningen

• Knap halvdelen har fravalgt undervisning til fordel for arbejde

• Knap halvdelen har af økonomiske årsager fravalgt sociale arrangementer

 Sådan lyder resultaterne i en studielivsundersøgelse, som Lærerstuderendes Landskreds står bag.

”Det er nogle ret voldsomme tal”, siger forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen. 

”Vi synes, det er et kæmpe problem, fordi det viser, at studerendes økonomi får konsekvenser for kvaliteten af uddannelsen”.

Opfordrer politikere til at finde løsninger

”Jeg har også hørt om andre, der har haft svært ved at få det til at hænge sammen i praktikken, fordi man nærmest er der fuld tid. Så er det svært at få tid til at arbejde ved siden af”, siger Oliver Mouritsen, lærerstuderende på 4. semester på Campus Carlsberg.

Anneline Larsen mener, at man fra politisk side bliver nødt til at kigge på, hvilket levegrundlag, de studerende har.

”Vi har ikke plads til at arbejde så meget ved siden af studierne, som andre studerende har, fordi vi er i praktik”.

Hun mener, at flere kommuner burde kigge på den traineeordninger, som findes i eksempelvis Gentofte, Esbjerg og Fredericia.

 ”Det vil være godt, hvis flere kommuner kan tilbyde traineeuddannelser, hvor lærerstuderende får mulighed for at blive en del af et team, og dermed har en økonomisk sikkerhed gennem sit studie. På den måde får de også mulighed for at blive en del af skolens hverdag”, siger hun og peger på, at LL’s undersøgelse også viser, at knap halvdelen af de studerende i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af skolens fællesskab, når de er i praktik.

"Da jeg startede, købte jeg alle bøger. For jeg tænkte, at jeg skulle bruge alle bøgerne. Men jo længere jeg er kommet på uddannelsen er jeg begyndt at undersøge, om jeg kan købe dem brugt eller låne dem på biblioteket", siger lærerstuderende på 4. årgang på Campus Carlsberg Caroline Melballe.

”Når studerende er i traineestillinger, så tager skolen højde for praktikperioderne, og så får man stadig lønnen. Det gør, at man er en del af et fast team. Man arbejder ikke som vikar, man har en stærk tilknytning til skolen”, forklarer Anneline Larsen.

Hun håber, at flere kommuner og professionshøjskoler vil skabe mulighederne for traineestillinger.

”Der er et kæmpe rekrutteringspotentiale. Det er en god mulighed for at møde de kommende lærere og få de dygtige studerende, som kender skolens hverdag, kultur og værdier”.

Institutchef på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Lis Madsen er enig, men det skal være i slutningen af uddannelsen . Hun fortæller, at Københavns Professionshøjskole netop er igang med at undersøge mulighederne for at videreudvikle traineeordningen i Gentofte og udvide muligheden for at samarbejde med flere kommuner om traineeordninger. 

"Vi gerne arbejde på traineemodeller i slutningen af uddannelsen, hvor de studerende også har en lærerfaglighed at stå på. Det har man ikke, når man starter", siger hun og fortæller, at læreruddannelsen er ved at søge fondsmidler for at kunne udvikle og udbrede forsøg med uddannelsesstillinger på skoler.

Ønsker en studiefri dag om ugen

En anden vej, som ville give de studerende større muligheder for at arbejde ved siden af studierne, er, hvis professionshøjskolerne tilsræbte at give de studerende en studiefri dag om ugen.

”Når 45 procent har fravalgt undervisning til fordel for arbejde, så kræver det, at man kigger på, hvordan undervisning bliver skemalagt”, siger Anneline Larsen og peger på, at fx. Københavns Professionshøjskole har skemalagt de studerendes undervisning, så de har en dag i praktik og fire dage, hvor undervisningen er placeret fra 8-12.

 ”Hvis man kunne samle undervisningen, så de studerende kan få en undervisningsfri dag om ugen, så er der større mulighed for at arbejde lidt, så man kan få en økonomisk tryghed, og så man kan fokusere på sit studie de dage, man er der”.

Institutchef Lis Madsen kan ikke genkende, at de lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole kun har undervisning om formiddagen fire dage om ugen. 

"Jeg har ikke oplevet at jeg har været nødt til at vælge undervisningen fra for at arbejde, men jeg har to studiejobs. Det ene er vikar, primært i sommermånederne og et ikke-studierelevant job. Nogle måneder er værre end andre. August er særlig slem på brug af bøgerne, og måske fordi der er mere socialt i starten af året. Min dankort er i minus lige nu, så jeg venter lige på min løn og SU, inden jeg køber de sidste bøger", siger lærerstuderende på 2. årgang på Campus Carlsberg Athon Berentzen.

"Den nye uddannelse, som de studerende selv har været med til at udvikle, handler om at få mere undervisning på uddannelsen. Der er tilført 125 millioner, og vi skruer op for undervisningstimetal og vejledning og får en mere ambitiøs praktik, hvor man en dag om ugen er på skolen", siger Lis Madsen. Hun fortæller, at der kan være enkelte hold, hvor undervisning er placeret på fire dage om formiddagen, men at det ikke er normen. 

"Det er svært at frigøre tid til erhvervsarbejde inden for almindelige arbejdstid. Vi vil gerne have, at de studerende er rigtig meget på lærerudannelsen de første to år og har fokus på uddannelsen", siger hun.

Anneline Larsen mener, det ville være bedre, hvis undervisningen blev samlet. 

”Den respekt synes vi, at de lærerstuderende fortjener. Det meste undervisning på læreruddannelsen er jo afhængig af fællesskabet, hvis der hver gang er nogle, der prioriterer at gå på arbejde, så går det ud over alle”.