I København lægger forvaltningen op til at spare penge ved at ansætte flere pædagoger i stillinger, der hidtil har været varetaget af lærere.

Spareplan: København vil erstatte lærere med pædagoger og HK’ere

For at spare millioner af kroner vil Børne- og Ungdomsforvaltningen i København erstatte lærere med pædagoger og HK’ere i den understøttende undervisning og i PLC. ”Det er fuldstændig langt ude”, siger de københavnske læreres næstformand.

Publiceret

Ved at erstatte lærerstillinger med pædagoger i den understøttende undervisning lægger Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune op til fremover at spare 17 millioner kroner om året.

Det vil ifølge Københavns Lærerforening betyde, at 170 lærerstillinger fremover skal besættes af pædagoger.

Planen fremgår af et nyt effektiviseringsforslag, hvor forvaltningen nu lægger op til at ændre fordelingen af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning.

Hidtil har undervisningen været varetaget af 50 procent lærere og 50 procent pædagoger – men fremover skal fordelingen være 70 procent pædagoger og 30 procent lærere, foreslås det.

”Ved at ændre fordelingen kan budgetterne til skolerne reduceres, da udgiften til pædagoger er lavere end til lærere”, lyder det i forslaget fra forvaltningen.

På samme måde lægger forvaltningen i et andet forslag op til at erstatte lærere med HK’ere i kommunens pædagogiske lærecentre (PLC) – de tidligere skolebiblioteker.

”Det er muligt for skoler at implementere lærerårsværk med HK-årsværk til varetagelse af it-understøttelse og øvrig administration i skolernes PLC. Nogle skoler har allerede implementeret den løsning”, skriver forvaltningen.

"De går på strandhugst"

Effektiviseringsforslagene skaber vrede i Københavns Lærerforening, der mener, at en gennemførelse af forslagene vil have "ødelæggende konsekvenser" for visionerne om den københavnske folkeskole.

”Det er fuldstændig langt ude. De går virkelig på strandhugst i det, vi laver. Det er jo en ren spareøvelse. Der er intet pædagogisk i det - det er ikke fagligheden, de tænker på”, siger næstformand Inge Thomsen til folkeskolen.dk.

Hun opfordrer politikerne til at kassere forslaget og i stedet droppe den lange skoledag og lade den understøttende undervisning erstattes af tolærer-ordninger.

”Den lange skoledag og understøttende undervisning har ikke medført en bedre skoledag. Regeringen har jo givet mulighed for at konvertere understøttende undervisning til to-voksen-tid. Så vi mener, at det vil være helt oplagt at droppe den lange skoledag og den understøttende undervisning", siger hun.

I forslaget argumenterer forvaltningen med, at en større andel af pædagoger i den understøttende undervisning vil give ”en større sammenhæng” mellem elevernes skoledag og tiden i skolefritidsordningen, fordi pædagogerne i fritidsordningerne ”i højere grad vil kunne være med i elevernes skoledag”.

Forslaget er – ifølge forvaltningen - allerede drøftet med skoleledere.

De peger på, at særligt planen om at hæve andelen af pædagoger i de mindste klasser vil kunne ske uden at gå ud over fagligheden, samtidig med at det vil styrke sammenhængen med de københavnske skolefritidsordninger (KKFO).

Men man noterer sig også, at spareforslaget nok vil give rynkede pander hos lærerne:

”Der forventes at være bekymringer fra lærerne, der kan gå på, at den understøttende undervisning flere steder bruges til fagligt læringsindhold, som derfor vil blive reduceret ved en vedtagelse af forslaget. Samme bekymring kunne forventes at komme fra forældre”, lyder det i notatet.

Enhedslisten: "Barokt"

Det er endnu uvist, hvordan flertallet af politikere i Børne- og Ungdomsudvalget på Københavns Rådhus stiller sig til de to spareforslag. Men det står klart, at udvalgets næstformand, Enhedslistens Gorm Gunnarsen, tager afstand fra dem.

”Begge forslag er slemme. Det er en udfordring af fagligheden i folkeskolen – simpelthen med den begrundelse, at det er billigere. Og vi finder det helt barokt, at man nu vil føre flere pædagoger ind i en alt for lang skoledag, når vi faktisk har muligheden for at fjerne den understøttende undervisning – og til gengæld forbedre fagligheden og øge fritidslivets andel af børnenes vågne tilværelse. Det vil være langt mere formålstjenligt”, siger han.

Også Gorm Gunnarsen peger på, at et flertal af partier på Christiansborg er enige om, at skolerne ikke længere behøver at have understøttende undervisning i de kommende år.

”Det kan vi lige så godt udnytte”, fastslår han.

Foreløbig har et flertal i udvalget, bestående af Enhedslisten, SF og de Radikale, bestilt et budgetnotat fra forvaltningen for at få klarhed over, hvad det vil koste at afskaffe den understøttende undervisning og i stedet etablere tolærer-ordninger i skolerne og udvidet pædagogbemanding i fritidsordningerne.

”Vi håber virkelig, at forvaltningen får lavet en god beregning, der gør det muligt helt at substituere denne besparelse på lærerlønninger, der erstattes af pædagoglønninger og HK-lønninger”, siger Gorm Gunnarsen.

I begyndelsen af maj skal de københavnske skolepolitikere have afgjort, om spareforslagene skal være en del af budgettet for næste år.